PC eller Mac, hvad skal man vælge?
PC eller Mac var et sprængfarligt spørgsmål, da jeg i september 2012 fortalte om mit eget skift. Jeg havde brugt pc i mange år og syntes tidligere, at Mac-brugerne var lidt religiøse. Så begyndte jeg at redigere video, og min oplevelse ændrede sig.
Det er historien om mine computere, programmer og erfaringer dengang. Mine meget kontante sammenligninger er personlige vurderinger fra 2012, ikke en test af alle maskiner eller en aktuel købsvejledning.
PC eller Mac kunne hurtigt blive en religionskrig
Jeg havde næsten aldrig set debatten ende fredeligt. Jeg sammenlignede den med religion og med folk, som stod på hver sin side af dansk politik. Alligevel vovede jeg mig ind i den, fordi jeg selv havde mærket forskellen meget tydeligt.
Min første pc var efter min erindring en 386’er med 40 MHz, 40 MB harddisk og 4 MB RAM. Jeg placerede den omkring 1991, men var ikke helt sikker på året.
Før den havde jeg en Commodore VIC-20. Jeg kunne ikke holde orden på, hvor gammel jeg var, da jeg fik den, men jeg havde været i gang siden drengeårene. Jeg programmerede i BASIC med linjenumre og GOTO og havde lavet mit eget Yatzy-program.
Jeg havde været glad for min ThinkPad
Jeg brugte i mange år IBM ThinkPad og senere Lenovo, efter at mærket skiftede ejer. Den røde pegepind midt i tastaturet var jeg glad for, og maskinerne fungerede godt for mig.
Jeg havde været gennem mange Windows-versioner. Den sidste, jeg havde brugt, var Windows 7, som jeg dengang klart syntes var den bedste.
Mac havde jeg set på med skepsis. De farverige maskiner og de meget begejstrede brugere virkede ekscentriske og småreligiøse på mig. På en pc kunne jeg efter min opfattelse få mere software, flere muligheder for hardware og mere hastighed for pengene.
Jeg mente, at Mac var dyr og lukket. Derfor blev jeg ved med pc og levede med de små problemer. Jeg anerkendte også, at Windows 7 efter min oplevelse kørte rigtig fint.
Videoredigering blev vendepunktet
På et tidspunkt ville jeg lave video. Jeg installerede, så vidt jeg huskede, Pinnacle Studio på min pc og gik i gang med at redigere.
Det gik langsomt, men det kunne jeg godt leve med. Det værre var, at programmet frøs eller gik ned. Jeg prøvede forskellige ting, men fik ikke arbejdsgangen til at fungere tilfredsstillende.
Jeg gjorde grin med, at man som Windows-bruger kunne føle sig meget tilfreds, hvis maskinen ikke var gået ned i tre-fire uger. Det var min karikatur af den tilvænning, jeg selv havde oplevet, ikke en måling af Windows’ stabilitet.
Når computeren hang, kunne man sætte kaffe over eller browse i et andet vindue. Man lærte at acceptere det og blev glad, hver gang en ny version blev lidt hurtigere eller mere stabil. Sådan havde jeg selv haft det.
Til sidst opgav jeg at få videoredigeringen på min pc til at fungere og købte en rimelig kraftig iMac.
Jeg bandede over Mac, før jeg blev glad for den
Skiftet var ikke behageligt fra første sekund. Tasterne sad anderledes, styresystemet var anderledes, og jeg skulle lære nye kommandoer.
Jeg gik frem og tilbage mellem maskinerne og blev irriteret over hele tiden at skulle huske, hvordan tingene fungerede det ene og det andet sted.
Men videoredigeringen var en helt anden oplevelse. Jeg syntes, den var langt hurtigere, stabil og klippefast, og jeg var meget begejstret for softwaren. Jeg brugte endda bare det program, der fulgte med maskinen.
Jeg kaldte det hundrede gange bedre. Det var mit begejstrede sprog for forskellen, ikke et målt forhold mellem programmernes ydelse.
Mail og Office kom med over
Så begyndte jeg at tænke, om andre opgaver også kunne fungere bedre. Jeg havde altid brugt Outlook og købte Office-pakken til Mac.
Jeg begyndte at redigere dokumenter og hente mail på den. Også dér syntes jeg faktisk, at det fungerede godt. Min nye maskine blev gradvist til mere end en computer til video.
Da jeg opdagede, at jeg også kunne køre Windows på Mac, gav det mig mod til at prøve mere.
Parallels var min bro mellem de to verdener
Jeg nævnte Parallels som en måde at flytte min pc-verden med over. Jeg beskrev det som et vindue med Windows og programmerne, mens Mac-miljøet var ved siden af.
Det fungerede efter min oplevelse okay, men brugte meget batteri og fik blæseren til at arbejde. Maskinen skulle jo håndtere de to miljøer, som jeg forklarede det.
Senere købte jeg en MacBook Air, som jeg var vildt glad for. Jeg syntes, den var lille, lækker, hurtig og god på batteriet. Men den mærkede også belastningen, når jeg lagde Windows ind.
Efterhånden opdagede jeg, at meget af mit arbejde var netbaseret. Det kunne jeg bruge gennem Safari eller en anden browser. De få Windows-programmer, jeg stadig havde brug for, fandtes enten til Mac, eller jeg fandt alternativer.
Til sidst slettede jeg Windows helt. Jeg sagde i videoen, at det var omkring to år tidligere, og at jeg siden havde kørt ren Mac. Tidsangivelserne var mine omtrentlige erindringer.
Et netværksproblem fik mig tilbage til den gamle pc
Anledningen til videoen var en oplevelse dagen før. Jeg havde fået YouSee og skulle have hjælp til et problem med forbindelsen.
Jeg var ellers tilfreds med den og roste de cirka 30 megabit, jeg havde. Medarbejderen bad mig koble en computer til med et netværkskabel.
Den maskine, jeg havde med den forbindelse, var min søns pc. Han havde overtaget min gamle Lenovo, som var omkring tre år gammel. Den havde været en lækker maskine og var efter min gengivelse opdateret.
Jeg åbnede den og gik i gang. Efter et minut fik jeg den gamle irritation tilbage. Jeg beskrev det som ondt i maven og sagde, at jeg kunne huske følelsen fra sidste gang, jeg havde brugt pc.
Jeg sammenlignede den meget groft med en gammel Skoda, der prøvede at ligne en Mercedes. Det var min følelsesmæssige reaktion på netop den maskine og min egen arbejdsgang.
Jeg var blevet glad for at slippe for små problemer
Jeg følte, at min Mac startede hurtigere, ikke pludselig blev langsom og sjældent hang. Jeg fortalte om én mulig nedtur på tre år og var endda usikker på, om det havde været et egentligt crash, eller om jeg bare havde været utålmodig.
Jeg var også glad for, at en printer efter min erfaring kunne virke, når jeg satte stikket i, uden at jeg skulle lede efter drivere. Det var oplevelsen af mindre bøvl, der betød noget for mig.
Jeg sagde meget kategorisk, at ting virkede første gang, og at Mac ikke blev langsommere med tiden. Det var min generalisering ud fra mine maskiner, ikke en garanti for alle brugere eller alt udstyr.
Jeg nævnte Slow-PCfighter fra SPAMfighter som noget, man kunne bruge på pc, og som jeg ikke selv oplevede et behov for på Mac. Det var en del af min sammenligning fra dengang.
Jeg bad seeren give skiftet en måned
Jeg sagde, at jeg ikke havde aktier i Mac eller fik noget for at sige det. Min begejstring kom fra min egen oplevelse, og jeg var meget kontant: Jeg syntes, at Mac var bedre til næsten alt det, jeg selv lavede.
Min opfordring dengang var at prøve den i en måned og give sig tid til at lære de små forskelle. Det havde også taget mig tid at vænne mig til kommandoer og tastatur.
Jeg sammenlignede det med en bil, hvor man bare drejede nøglen og kørte, frem for en bil med småting, man hele tiden måtte reparere eller lære at acceptere: Et håndtag, der faldt af, en snor som nødløsning og vinduesviskere, der efterlod striber.
For mig var pointen, at man ikke altid opdagede den irritation, man havde vænnet sig til. Først da jeg gik tilbage til den gamle pc, mærkede jeg, hvor glad jeg var blevet for min nye måde at arbejde på. Det var den personlige erfaring, jeg ville dele i 2012.