Det er den 25. april 2024, dagen før store bededag. Den helligdag har vores begavede og elskede regering som bekendt taget fra den danske befolkning.
Men ikke fra alle. Mine kollegaer i Dinero har fri med fuld løn. Vi har omdøbt dagen til store badedag, og jeg har lige sendt dem en besked om, at de skal nyde deres forlængede weekend i fulde drag.
Jeg vil også tale om Tesla, tyske bilproducenter og kunstig intelligens. Og til sidst får du en opdatering på mit eget forløb med testosteron.
Mine medarbejdere behøver ikke arbejde mere
Finans ringede og spurgte, om det virkelig passede, at medarbejderne havde fået fri. Jeg sendte journalisten den besked, jeg lige havde sendt til kollegaerne. Så kunne de bruge den som grafik i artiklen.
Det er i øvrigt et lille pressetip: Jo mere godt materiale du kan give en journalist, billeder og grafik, desto mere har de at bygge artiklen op omkring. Og det giver mere blikfang hos læserne.
Men først og fremmest har jeg ikke noget ledelsesmæssigt behov for, at mine kollegaer arbejder mere, end de gjorde før. Jeg er tilfreds med deres indsats. Jeg ved også, hvor meget det betyder, at folk har tid med familien og mulighed for at koble af.
Jeg tror ganske sikkert, at det fremmer innovationen. Er du fuldstændig udkørt, tænker du ikke særlig kreativt.
Og nu vi taler om at være effektive: Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skal være en dyd at springe over, hvor gærdet er højest. Hvorfor fanden skulle jeg vælge det højeste sted på plankeværket, hvis jeg kan komme over et lavere sted og nå det samme? Det er da ikke intelligent. Det er bare besværligt.
Det er vist tredje gang, der kommer en artikel ud af, at vi giver folk fri. Det kan selvfølgelig også inspirere potentielle nye medarbejdere. Hvis du er tekniker, er du velkommen til at kigge vores vej.
Måske lytter vores nye AI-leder også med. Han har både lavet podcasts og meetups og er en af de mere sociale nørder. Dem er der heldigvis mange af, selv om der også er enkelte, som ikke helt er på det hold.
Bedre teknologi og ledelse i stedet for en stjålet fridag
At give folk fri er også min fuckfinger ind mod regeringen. Jeg synes, det er pisseuintelligent, at løsningen skal være, at vi arbejder mere.
Igennem mange år har vi bevæget os mod kortere arbejdsuger. Min pointe er, at teknologien har arbejdet for os. Robotter er kommet ind på fabrikkerne. Gravemaskiner har overtaget arbejde, som tidligere blev gjort med skovle. En frygtelig masse ting er blevet effektiviseret.
Nu kommer ChatGPT og andre redskaber, som kan hjælpe med tekster, kode og support. Vi får bedre værktøjer, bliver mere produktive og skaber mere velstand. Forhåbentlig betyder det også, at vi kan arbejde mindre.
Hvis regeringen vil have mere ud af det offentlige, kan man uddanne lederne bedre og klæde organisationerne bedre på teknologisk. Man kan arbejde med nogle af de forbedringer, som private virksomheder er nødt til at lave under almindelig konkurrence.
Som privat virksomhed er du nødt til at forbedre dig. Ellers kommer en konkurrent og tager kunderne. Jeg oplever ikke, at det offentlige har det samme pres.
Jeg ved godt, at det ikke er lige enkelt alle steder. Hvis tre pædagoger står ude blandt børnene, er det svært bare at optimere deres tid. Men måske kan noget administrativt arbejde fjernes, så de får mere tid til børnene. Og der er masser af andre stillinger, hvor jeg mener, at bedre ledelse og teknologi kan gøre en forskel.
Det kunne også skabe bedre trivsel. Effektivitet behøver ikke betyde, at folk skal løbe hurtigere. Måske kan de endda løbe lidt langsommere, hvis arbejdet bliver tilrettelagt bedre.
Men det er den svære opgave. Den lette opgave er at hugge en fridag. Det gider jeg ikke være med til, og det skal mine medarbejdere ikke lægge ryg til.
Det interessante ved Tesla er teknologien
Teslaaktien er lige steget omkring 12 procent efter at have fået en læsterlig omgang de seneste måneder. Jeg vil ikke gennemgå hele aktiekursen. Det spændende for mig er de fremskridt, jeg ser i FSD, Full Self-Driving.
Sådan som jeg opfatter udviklingen, havde Tesla tidligere bevæget sig for langt ud ad en regelbaseret vej: Hvis bilen ser det her, skal den gøre det der.
Ser du et stopskilt, skal du stoppe. Ser du et menneske, skal du bremse eller køre udenom. Når der dukker en ny situation op, må nogen formulere en ny regel.
Du kan komme rigtig langt ved at arbejde hårdt på den måde. Problemet er de sidste situationer, du ikke har forudset. Vi mennesker kan kombinere erfaringer og reagere på noget, vi ikke præcis har oplevet før. Selvfølgelig laver vi også fejl og kommer ud for ulykker.
Men hvis et system kun kan håndtere de situationer, nogen på forhånd har skrevet regler til, vil der altid kunne komme noget nyt. Og selv en lille fejlprocent er et kæmpe problem, når en fejl kan slå nogen ihjel.
Jeg er faktisk overrasket over, at Elon Musk troede så meget på den vej. Jeg kunne have fortalt ham, at jeg ikke mente, den ville føre hele vejen. Men han ringede sgu aldrig.
Fejl har forskellige konsekvenser
I Dinero bruger vi også regler til at automatisere bogføring. Den vej er lettere at gå, billigere og kan give nogle rigtig gode resultater hurtigt.
Der er bare forskel på et regnskab og en bil. En bogføringsfejl kan undersøges og rettes. Den slår ikke nogen ihjel. Jeg mener heller ikke, at menneskelige bogholdere er fejlfri.
Så min pointe er ikke, at software aldrig må lave en fejl. Min pointe er, at tolerancen afhænger af, hvad du bruger softwaren til. Når konsekvensen kan være en alvorlig ulykke i en bil eller et fly, er det en helt anden opgave.
Det, jeg synes er interessant ved Tesla, er arbejdet med neurale netværk: At bruge store mængder billeder og videoer fra trafikken sammen med førerens handlinger. Hvornår bremser chaufføren? Hvornår accelererer vedkommende?
Hvis du er dygtig nok og har tilstrækkeligt med materiale, er min forventning, at du kan få et system, som kombinerer situationer og foretager en fornuftig disposition. Og jo flere biler der leverer materiale, desto flere situationer får du at lære af.
Det er de fremskridt, jeg synes, man kan se i de seneste FSD-videoer. Prøv at se dem på YouTube. Jeg synes, det er sindssygt spændende.
Jeg kan godt forstå, at mange investorer ikke ser det på samme måde. Også intelligente mennesker, jeg kender, vurderer Tesla anderledes. Jeg har beholdt mine aktier og er ikke særlig bekymret på den lange bane.
Da Jubii blev overhalet af Google
Det minder mig om tiden med Jubii og salget til Lycos Europe.
Vi havde Jubii-indekset. Folk skrev ind med deres hjemmeside og fortalte, hvad den handlede om, og hvilke søgeord de gerne ville findes på. Så sad der uddannede bibliotekarer og indekserede linkene.
Det kan man grine af i dag. Men da vi startede, var der måske et par hundrede danske hjemmesider. Efter et år var der et par tusinde. Dengang var det ikke en umulig opgave at gøre manuelt.
På et tidspunkt kunne vi godt se, at det blev op ad bakke. Vi udviklede også søgeteknologi og havde et forspring, fordi Jubii var tidligere ude end Google.
Men der var en afgørende forskel: Vi arbejdede i et lille land. Google kunne udvikle noget i USA og bruge teknologien på andre markeder. Når vi udviklede noget i Danmark, brugte vi det i Danmark.
De kunne sætte langt flere ingeniører på opgaven. Jeg kan ikke huske de præcise antal, men størrelsesforskellen var enorm. Google blev bedre, hurtigere og mere præcis, og vi sakkede bagud.
Ja, man kan sige, at jeg burde have tænkt større og taget ud i hele verden. Det gjorde vi ikke.
Til sidst kunne jeg se, at vi ikke havde en chance for at vinde kapløbet. Vi tog kontakt til Google, som gerne ville samarbejde med os, og vi implementerede deres søgemaskine ved siden af Jubii-indekset. Det fungerede fint.
Project Beagle: Beat Google med et lille hold
Lycos Europe havde også sin egen søgeløsning, baseret på FAST, som jeg husker som et norsk firma. De havde et godt produkt, men Google overhalede dem også med 200 kilometer i timen.
Jeg havde penge i Lycos-aktier og derfor en interesse i, at det gik godt. Jeg talte en del med Christoph Mohn, som var en rar, rolig og intelligent fyr. Men efter min vurdering var han ikke særlig stærk på den tekniske del.
De havde et hold i Hamborg, som arbejdede på en ny søgemaskine. En tysk professor stod for produktet. Planen var at komme væk fra FAST og slå Google.
Jeg sagde: Christoph, jeg har været i det her længere end dig. Jeg tror ikke, I kommer til at slå Google. Mens I holder fast i det projekt, bliver forskellen bare større.
Projektet hed Beagle. Beat Google. Et lille hold ingeniører skulle slå en virksomhed, som havde helt andre ressourcer.
Professoren blev ved med at love, at næste måned kom der noget, som var bedre end Google. Så kom næste måned, og så kom der endnu en forklaring om den store opdatering, der var på vej.
Jeg syntes, søgeresultaterne var pinlige. Jeg holdt fast i Google i Danmark og kunne ikke forstå, hvorfor man ville fortsætte med det andet i resten af Europa.
For mig er det en historie om at holde fast i den forkerte tekniske vej og bilde sig ind, at mere arbejde på den samme løsning vil løse det grundlæggende problem.
Et niveau på papiret fortæller ikke hele historien
Nu ser jeg igen pressemeddelelser om Mercedes og level 3 i selvkørende teknologi. Det får mig til at tænke på Project Beagle.
Der findes forskellige niveauer af automatisering. I den ene ende har føreren ansvaret og betjener bilen. I den anden ende ligger forestillingen om en bil, som kan køre uden, at et menneske skal tage over.
Jeg kan ikke huske alle de præcise definitioner. Men det, jeg synes, man skal kigge på, er betingelserne for, at en bil kan bruge sin automatisering.
Det er ikke nok at skrive level 3 i overskriften. Hvor kan det bruges? Under hvilke vejrforhold? På hvilke veje? Skal der være en bil foran? Hvilke andre begrænsninger er der?
Min kritik af den løsning, jeg ser omtalt her i april 2024, er netop, at der er så mange betingelser. Jeg jokede med, at det næsten var lettere at vinde i Eurojackpot end at opleve systemet under de rigtige forhold.
Og så oplever jeg, at dele af medierne fryder sig over at kunne skrive, at Mercedes har et niveau, som Tesla ikke har. Jeg synes ikke altid, de får forklaret betingelserne ordentligt.
Jeg forstår ikke helt det had til Elon Musk, som jeg mener at se. Måske handler det om politiske sympatier. Måske irriterer han dem bare. Jeg er heller ikke overbevist om forklaringen om, at danske medier skulle være bange for X.
Det er min oplevelse. Men jeg synes, man bør se på teknologien og dens begrænsninger frem for at lade sin holdning til personen styre vurderingen.
Min forventning til de europæiske bilproducenter
Min bekymring er, at de tyske producenter går for langt ad den regelbaserede vej. Jeg kalder det et nyt Project Beagle.
Der kan ske så meget i trafikken: Et menneske laver en fejl. En fugl flyver ind foran bilen. Der kommer sne, hagl, regn, tåge, mørke eller glatte veje. Man kan blive ved med at nævne situationer.
Man kan sætte en masse ingeniører til at arbejde og få imponerende resultater under bestemte forhold. Jeg er bare skeptisk over for, om den tilgang fører hele vejen.
Nogle mærker kunne vælge en anden position: Vi laver biler til mennesker, der gerne vil køre selv.
Det kan jeg faktisk godt se for Porsche eller Ferrari. Hvem fanden vil have en selvkørende sportsvogn, hvis køreglæden er hele pointen? Måske bliver det en luksusposition, som kan bestå.
På længere sigt kunne forsikringen blive dyrere, hvis mennesker laver flere fejl end teknologien. Men selve lysten til at køre en sportsvogn kan jeg godt forstå.
For de mere almindelige bilmærker tror jeg, at selvkørende teknologi bliver en langt større del af konkurrencen.
Kineserne, licenser og min egen Audi
Jeg tror også, at kinesiske producenter kommer med deres egne løsninger. Jeg er skeptisk over for deres omgang med andres teknologi og kommer i podcasten med den spidse bemærkning, at de sikkert bare hacker Tesla og tager teknologien.
Det er min mistanke og spekulation, ikke en beskrivelse af noget, jeg ved, de har gjort ved Tesla.
Jeg har netop set omtale af industrispionage mod Volkswagen og jokede med, hvad kineserne dog ville med tegninger til nye fortolkninger af dieselmotorer. Det virker for mig mere interessant at udvikle fremtidens teknologi.
Men jeg forventer, at de også arbejder på selvkørende biler. Og jeg tænker, at Volkswagens investeringer i kinesiske bilvirksomheder blandt andet kan være en vej til teknologien.
Det, jeg finder mest sandsynligt, er, at nogle af de europæiske producenter på et tidspunkt tager en dyb indånding og licenserer FSD eller en tilsvarende løsning. Så kan de fortsætte med at lave flotte biler.
Jeg har selv lige købt en Audi RS e-tron GT. Den er gudeskøn og røvfed at køre i. Den kan bare ikke på den måde køre selv.
Den FSD-oplevelse, jeg taler om fra USA, er heller ikke tilgængelig her i Danmark på optagelsestidspunktet. Hvis jeg kunne få den, havde jeg været langt mere fristet af Tesla. Hvornår den kommer til Europa, ved jeg ikke.
Når den dag kommer, pensionerer jeg måske min Audi. Men endnu mere håber jeg, at Audi tager teknologien til sig.
Jeg ser flere muligheder end selve bilen
Der kan sagtens gå tid, før Teslaaktien får den kurs, jeg håber på. Men jeg ser mange mulige forretninger i virksomheden.
Robotaxi kunne blive en kæmpe ting. Hvis det lykkes, tror jeg, det bliver en alvorlig udfordring for Uber.
Ladenetværket er også interessant. Jeg forestiller mig, at det alene kunne blive en forretning på størrelse med en stor amerikansk virksomhed. Dertil kommer Powerwall og robotten.
Andre er måske længere på robothardware. Men min forventning er, at Tesla kan bruge erfaringerne fra sin AI og FSD til at gøre robotten intelligent. Måske bliver den først lidt kluntet, men på længere sigt kan den lære at gøre ting i hjemmet ved at se, hvordan mennesker gør.
Jeg forventer også nye og billigere biler. Den model, jeg her kalder en Tesla 2, kan komme til at hedde noget helt andet. Og så er der Cybertruck, som jeg tror, kan blive økonomisk fornuftig med tiden.
Det er forventninger, som jeg har i april 2024. Det er derfor, jeg ikke er så bekymret for mine Teslaaktier.
Jeg føler, at jeg er kommet tilbage
Til sidst en opdatering på mit testosteronforløb. Jeg har fortalt mere om baggrunden i de tidligere episoder om det, jeg kalder den mandlige overgangsalder.
Jeg har nu været i mit forløb med testosteron og andre tilskud i omkring halvanden måned. For cirka to uger siden oplevede jeg, at det virkelig slog igennem.
Jeg føler mig tilbage, som jeg var før. Jeg har lyst til at starte virksomheder igen. Jeg er frisk om morgenen og kan samle tankerne til møder. Og ja, jeg bander og svovler i trafikken igen.
Min søn sagde: Far, nu taler du om dine investeringer, som om du vil beholde dem. For tre måneder siden sagde du, at du ville sælge det hele.
Jeg hører det fra venner, samarbejdspartnere, kollegaer og min kone. De siger, at jeg er kommet tilbage. For mig har det været en vild forandring.
Når jeg taler om mojo, mener jeg ikke potens. Det er heldigvis ikke det, jeg har mistet. Jeg mener den gnist, der gør, at du vil udrette noget: Bygge en virksomhed, engagere dig i dit arbejde eller bygge et fucking haveskur.
Hvis du som mand over 40 føler dig træt og uoplagt og har mistet den gnist, synes jeg, det er værd at få undersøgt. Min begejstring handler om mit eget forløb og min egen oplevelse.
Jeg lægger også vægt på, hvem man bruger. Pas på cowboyklinikker. Undersøg stedet ordentligt og vælg nogen, som tager forløbet alvorligt frem for bare at tjene penge.
Kapital til dit projekt og en tur i hængekøjen
Hvis du står med en virksomhed eller et spændende projekt, der mangler kapital, så kig på Capino.
På optagelsestidspunktet har vi næsten 800 investorer på platformen, som er interesserede i at investere eller låne penge til projekter. Vi har rigtig meget gang i den. Måske kan du finde en investor og være med til at få mere gang i dansk økonomi.
Husk også at abonnere på podcasten på den platform, du bruger, så du ikke går glip af nye episoder.
Og jeg håber, at du har en chef, som har givet dig fri på store bededag. Hvis det er dig selv, der er chefen, så klap dig selv på skulderen og tag en tur i hængekøjen. Jeg tror, det fremmer innovationen.
Lyt til episoden
Optaget den 25. april 2024. Beskrivelser af teknologi, aktier, produktplaner og Capino gælder den historiske situation. Afsnittet om testosteron gengiver mine personlige erfaringer.
