Min nytårstale til iværksætterne på Amino

Min nytårstale til iværksættere i januar 2013 handlede om at skabe sin egen fremdrift, selv om samfundsøkonomien så vanskelig ud. Jeg fortalte også om det, vi håbede at få gennemført på Amino.

Nytårstale til iværksættere med nye planer

Jeg fortæller, at Amino havde fået flere brugere og var kommet ud med et lille overskud. Vi arbejdede på et endnu hemmeligt projekt og på en tjeneste, hvor man kunne finde samarbejdspartnere.

Vi ville også gøre flere af vores services lettere at bruge fra mobilen og arbejde med udseende, hastighed og enkelhed. Det var vores planer ved begyndelsen af 2013.

En stille flod behøvede ikke standse den lille virksomhed

Jeg brugte en flod som billede på økonomien. I høj vækst kunne man lettere flyde med strømmen. I lav vækst måtte man i højere grad skabe bevægelsen selv.

Jeg var bekymret for boligmarkedet og udviklingen i flere europæiske lande. Det var mine forventninger dengang, ikke en efterfølgende dokumentation af, hvordan årene faktisk gik.

Det rette produkt til de rette mennesker

Som eksempel fortalte jeg om at hente en nytårsmenu hos Sticks’n’Sushi i Lyngby. Bestilling og betaling var klaret på nettet, og jeg oplevede udleveringen som velorganiseret.

Mit gæt om antallet af solgte menuer var netop et gæt. Men oplevelsen inspirerede mig til at tale om, at nogle virksomheder kunne finde en god kombination af produkt, kunder og præsentation.

Jeg sluttede med en opfordring til at arbejde for de muligheder, man selv kunne se. Videoen er min nytårshilsen og mine prognoser fra 2013, ikke aktuelle økonomiske råd eller et løfte om vækst.

Nytårstale til iværksættere: 20 procent flere brugere

Jeg indledte med at håbe, at du havde haft en fantastisk nytårsaften. Det var ikke en helt traditionel nytårstale. Jeg lignede hverken dronningen eller Helle Thorning-Schmidt, og jeg havde heller ikke lyst til at bruge lang tid på at se tilbage.

Men 2012 havde været godt for Amino. Jeg fortalte, at vi havde fået 20 procent flere brugere. For mig betød det 20 procent flere iværksættere og ejere af små virksomheder, som vi kunne hjælpe. Det var jeg rigtig stolt af.

Vi var også kommet ud med et lille overskud. Det gjorde os stærkere, når vi gik ind i 2013, og der var mange ting, jeg glædede mig til at lave.

Et hemmeligt projekt og en portal til samarbejde

Vi arbejdede på et hemmeligt projekt, som jeg beskrev som et af de største i Aminos historie. Der var flere grunde til, at jeg endnu ikke fortalte, hvad det var. Jeg forventede, at det ville give mening, når vi kom med det.

Planen var at kunne tage de første testere ind i februar. Det var en forventning ved årets begyndelse, ikke en besked om, at projektet allerede var lanceret.

Vi arbejdede også på en ny portal, hvor man kunne finde samarbejdspartnere af mange slags, blandt andet bestyrelsesmedlemmer. Jeg kaldte det lidt spøgefuldt dating.dk for erhvervslivet.

Vi havde rodet med den et stykke tid og var endnu ikke så langt. Men jeg håbede, vi kunne få den at se i første kvartal af 2013.

Flere tjenester skulle fungere på mobilen

2013 skulle også være året, hvor flere af vores services blev mobile. Jeg fremhævede Aminos almindelige mobilversion frem for den app, vi havde dengang.

Jeg opfordrede folk til at gå ind på Amino fra en iPhone eller Android-telefon og bruge fem minutter på at prøve mobilversionen. Jeg syntes, den var blevet ret fed.

Planen var, at blandt andet Amino Freelance og Virksomhedsbørsen også skulle mobiliseres. Samtidig ville vi gøre Amino pænere, hurtigere og lettere at bruge.

Vi skulle tage meget af det, vi allerede havde, og gøre det lidt lækrere. Derfor efterlyste jeg også en dygtig interfacedesigner, som havde en fed streg, forstod noget teknik og samtidig kunne være en god projektleder.

Det var de behov og udviklingsplaner, jeg beskrev i januar 2013.

Jeg forventede et svært år for samfundsøkonomien

Mit syn på den generelle økonomi var langt mindre begejstret. Jeg troede, vi kunne få et lorteår ud over alle grænser.

Jeg var især bekymret for afdragsfrie lån, hvor afdragsfriheden efter min forventning ville udløbe i 2013. Jeg frygtede, at det kunne ramme mange familier og skabe uro på boligmarkedet, som igen kunne påvirke privatforbruget.

Jeg mente heller ikke, at vi havde set hele problemet med blandt andet Spanien, Portugal, Grækenland og Irland. Og der var sikkert tusind andre ting, jeg ikke vidste en kæft om.

Det var mine prognoser dengang. Jeg kunne ikke se, hvad der skulle sætte kraftig vækst i gang, og forestillede mig, at den træge udvikling også kunne fortsætte i 2014 og 2015.

Økonomien var som en flod

Jeg brugte væksten som et billede på en flod. Når der var høj vækst, løb strømmen hurtigt. Man kunne ro ud i en lille robåd, læne sig tilbage og blive ført fremad.

Jeg satte det groft op: Selv med mindre gode varer eller svag markedsføring kunne det være lettere at få solgt noget, når der var fart på hele økonomien.

Med lav eller ingen vækst stod vandet derimod næsten stille. Hvis væksten blev negativ, kunne floden endda løbe lidt den anden vej.

Så fik man en udfordring, hvis man stadig sad i sin lille båd og forventede at blive båret frem uden at gøre noget.

For en stor industrivirksomhed eller for den, som skulle få hele Danmark i gang, kunne de små ændringer i væksten være alvorlige. Men som ejer af en lille virksomhed stod man efter min opfattelse med en anden mulighed: Man kunne skabe sin egen bevægelse.

Nytårsmenuen i Lyngby viste mig en mulighed

Jeg havde selv hentet en nytårsmenu hos Sticks’n’Sushi i Lyngby. Menuen kostede 800 kroner til to personer, altså 400 kroner per person. Det syntes jeg var en del penge, men også alle pengene værd.

Jeg havde bestilt og betalt på nettet og fået tildelt en farve og et nummer. Ved udleveringen fik jeg et glas champagne i hånden og ventede omkring ti minutter til et kvarter.

Så fortalte jeg min farve og mit nummer og fik pakken. Jeg beskrev, at der var sat telte op ved Magasin i Lyngby for at håndtere alle menuerne.

Pakkerne røg af sted, og det hele fungerede. Skål, godt nytår, og så var man ude igen.

Mit gæt var, at de havde solgt mindst tusind af de menuer dernede. Det var mit indtryk fra udleveringen, ikke et tal, jeg havde fra virksomheden.

Jeg syntes, det var flot. For mig viste oplevelsen, at nogen kunne finde det rette produkt til de rette mennesker og præsentere det appetitligt og lækkert, også når økonomien generelt var vanskelig.

Der kunne være muligheder i flere segmenter

En krise betød efter min opfattelse ikke, at alle mennesker holdt op med at købe noget. Jeg mente, at der stadig var gode muligheder for luksusvarer til de kunder, som havde råd og lyst.

I den anden ende kunne man sælge billigere ting med god værdi for pengene til en bredere målgruppe.

Jeg brugte McDonald’s som eksempel på den slags prismodel og nævnte aktiens udvikling som noget, jeg havde lagt mærke til. Jeg var samtidig meget kritisk over for maden og kvaliteten i min omtale.

Jeg nævnte også biografer og underholdningsindustrien, inklusive sexindustrien. Jeg mente, at mennesker stadig ville underholdes i en krisesituation.

Det var mine eksempler og generaliseringer fra januar 2013. Pointen var at se efter de konkrete mennesker og behov, man kunne lave en god forretning omkring.

Byg din egen lille speedbåd

Jeg var ikke typen, som ville sidde i en robåd og vente på strømmen. Og jeg håbede heller ikke, at du var det.

Mit billede var i stedet at bygge sin egen lille speedbåd. Selv om floden stod stille eller løb den forkerte vej, kunne man skabe fremdrift og give den gas. Flere af mine erfaringer med livet som iværksætter finder du i Iværksætter til jeg dør.

På min rejse havde jeg spurgt danske iværksættere rundt omkring i verden, hvad der gjorde forskellen mellem succes og fiasko, når tingene blev svære.

Svarene var forskellige, men jeg syntes, de grundlæggende handlede om det samme. Nogle fortalte om at stå to timer tidligere op og gå to timer senere i seng. Andre beskrev, hvordan de blev ved med at tygge sig igennem problemerne.

Jeg tog det som et billede på udholdenhed og viljen til at gøre det arbejde, deres projekt krævede. Jeg ville have folk til at tage fat i de muligheder, de selv kunne se, i stedet for bare at beklage, at båden ikke flød, som den plejede.

Et virtuelt glas champagne for 2013

Jeg sluttede med at invitere til en skål. Jeg havde ikke et glas i hånden, så det måtte blive et virtuelt glas champagne.

Vi skulle skåle for 2013 og for dem, der ville gøre en forskel, give den en skalle og arbejde for det, de ønskede.

Min nytårshilsen var helt uden pynt: Held og lykke. Giv den fuld skrald. Gashåndtaget i bund. 2013, here we fucking come!

Læs også om min nytårshilsen fra året før.

Godt nytår!

De bedste hilsner

Martin