Derfor skal du ikke have kapital ind i din virksomhed
En prototype før investor var min opfordring i august 2012. Selv om vi netop havde startet Amino Kapital, mente jeg, at mange iværksættere kunne have gavn af at komme længere med produktet, før de søgte penge.
Prototype før investor: Gør ideen konkret
Jeg foreslog at beskrive projektet og tegne de vigtigste skærmbilleder og forløb. Det kunne gøre det lettere at se, hvad en første version skulle kunne, og hvad der kunne vente.
Jeg tænkte især på IT-projekter, som var det, jeg kendte. Jeg ville ikke bygge alle detaljer med det samme, men få en lille version, der faktisk fungerede og kunne afprøves.
Jeg brugte Amino Kapital som eksempel
Jeg beskrev vores første udgave som meget enkel. Den kunne bringe mennesker, der søgte kapital, og mennesker, der ville investere eller låne ud, ind på samme sted.
Vi inviterede tidlige brugere ind og fik noget aktivitet, før vi fortalte bredere om projektet. Jeg nævnte også rabatter og tidlige indtægter som en del af det historiske forløb.
Jeg havde allerede Amino og kunne bruge det til at skaffe besøgende. Jeg sagde, at en anden iværksætter måske skulle bruge længere tid på at få samme fremgang.
Jeg ville have noget at vise i samtalen
Min pointe var, at en fungerende version og betalende kunder kunne gøre en samtale mere konkret end en idé alene. Jeg forestillede mig, at det kunne ændre forhandlingen om kapital og ejerskab.
Priser, omsætning, investorantal og ejerandele i videoen er mine oplysninger og regneeksempler fra 2012. De er ikke aktuelle pristilbud eller en garanti for finansiering. Jeg havde selv en interesse i de Amino-tjenester, jeg omtalte.
Prototype før investor: Hvorfor jeg ville vente med kapitalen
En prototype før investor var det, jeg anbefalede mange iværksættere. Det kunne virke mærkeligt, når vi netop havde lanceret Amino Kapital og fået knap halvtreds investorer ind. Man kunne tro, at jeg nu ville bruge hele videoen på at sælge den nye tjeneste. Men min pointe i august 2012 var, at mange gerne måtte bruge den senere. De skulle bare længere med deres virksomhed først.
Jeg fik tit mails fra mennesker med en idé, som gerne ville låne i banken eller finde en investor. De skulle udvikle produktet, have løn og markedsføre det. Mit første spørgsmål var: Er du sikker på, at du overhovedet skal bruge de penge lige nu? Hvor langt kan du komme uden?
Jeg talte især om IT-projekter, fordi det var mit eget område. En typisk besked lød, at projektet ikke kunne komme i gang uden en halv million. Jeg mente, at det var værd at udfordre den antagelse.
En idé alene kunne koste meget ejerskab
Min erfaring dengang var, at investorer som regel gerne ville se noget, der fungerede, frem for bare en idé. Hvis en investor alligevel troede på dig og din idé helt fra starten, kunne de første penge blive dyre i ejerandele.
Jeg brugte et eksempel med 250.000 kroner mod halvdelen af virksomheden. Pengene kunne hurtigt blive brugt, mens du stadig havde afgivet halvdelen. Det kunne godt være en god handel, hvis der var meget andet med: Et stærkt netværk, arbejde fra investorens side eller måske en partner, som gik aktivt ind i virksomheden.
Men hvis du primært var ude efter penge, ville jeg undersøge en anden vej. Har du allerede et job, kunne du beholde det lidt endnu og få lavet en prototype for dine egne penge.
Tegn den første version, før du bestiller den
Jeg brugte omkring 30.000 kroner som eksempel på et beløb, man kunne forsøge at skaffe til en første udgave. Jeg var meget kontant og sagde, at man kunne tage ekstra arbejde, gå med aviser eller samle flasker længe nok. Jeg mente ikke, at man kunne bygge en færdig kopi af Facebook for de penge. Jeg talte om at tænke sig om og skære et IT-projekt ned til en prototype.
Første opgave var at beskrive idéen så godt som muligt. Tegn skærmbillederne. Jeg nævnte små tegneprogrammer til iPad og lignende muligheder på computer, hvor man kunne skitsere websider. De daværende priser på fem-ti dollars var kun et eksempel. Det vigtige var at gøre idéen synlig.
Hvor er menuen? Hvilke knapper skal der være? Hvad skal brugeren kunne gøre? Hvis man trykker her, hvilken side kommer man så videre til? Tegn også den side. Lav et forløb, og print det eventuelt ud og læg det på gulvet, så du kan se sammenhængen.
Den endelige udgave ville næppe se præcis sådan ud. Men ligesom med en forretningsplan gav arbejdet et bedre overblik. Allerede mens du tegnede, kunne du opdage, at en funktion ikke hang sammen, eller at noget skulle gøres anderledes.
Skær væk, frem for at opfinde flere detaljer
Med tegningerne kunne du derefter bede om tilbud, for eksempel på Amino Freelancer. Forklar, at du vil have en tidlig version: En demo, som faktisk fungerer, og som senere kan udvides. Vis, hvordan du forestiller dig siderne og funktionerne.
Mit daværende gæt var, at man kunne finde en udvikler, som byggede en enkel prototype i for eksempel Joomla eller WordPress for ti, femten, tyve eller tredive tusinde kroner, alt efter hvor avanceret den skulle være. Det var et anslag, ikke et fast tilbud.
Men hold nu fast i, at det ikke er slutproduktet. Du skal ikke opfinde hver eneste detalje. Skær det ned til det absolut nødvendige, så du kan se, om grundidéen virker.
Amino Kapital var selv en meget enkel beta
Jeg brugte vores eget nye projekt som eksempel. Amino Kapital havde beta stående på siden, og den første udgave kunne næsten ingenting sammenlignet med alt det, man kunne forestille sig. Der var ikke engang et søgefelt.
En investor kunne oprette en annonce, fortælle hvem vedkommende var, hvad vedkommende kunne bidrage med, og om det for eksempel handlede om investering eller lån. Man udfyldte nogle få ting, trykkede okay, og annoncen kom på. Fra min side kunne jeg redigere eller slette den.
Omvendt kunne en virksomhed skrive, hvilken kapital den manglede, og hvad projektet gik ud på. Jeg havde også netop fået lavet en funktion omkring investorernes brancheinteresse og nye relevante projekter, som vi skulle se, om virkede. Det var omtrent, hvad første udgave kunne.
Den havde kostet mig cirka 30.000 kroner på det tidspunkt, hvor jeg optog videoen omkring 2. august. Det var nok til at teste idéen. Jeg havde heldigvis andre hjemmesider, især Amino, som kunne sende besøgende derhen.
Saml interesserede, mens du bygger
Jeg anbefalede at lave en hjemmeside tidligt i arbejdet med prototypen og give folk mulighed for at skrive sig op med deres mailadresse. Fortæl målgruppen, at du er ved at lave noget spændende. Så kan du måske have halvtreds, hundrede eller fem hundrede interesserede, når du lancerer, afhængigt af hvor godt du får arbejdet gjort.
Når du bliver træt af at arbejde med selve prototypen, kan du skrive tekster, fortælle om projektet og bygge interessen op. Få noget på nettet, som Google kan finde. Jeg sammenlignede også opsamlingen af mailadresser med den måde, man så det på Groupon dengang.
Jeg kunne bruge Aminos nyhedsbrev. Andre måtte arbejde med søgemaskiner, Google AdWords, hjælp fra venner og familie og omtale på nettet. Pointen var at få rigtige mennesker ind og prøve noget af.
De første annoncer gjorde lanceringen mere konkret
Jeg nævnte forskellige omtrentlige antal undervejs: Omkring 44 investorer efter den første uge og senere cirka 45. Det var gratis for investorerne, så jeg understregede, at antallet i sig selv ikke var nogen fantastisk præstation.
For dem, der søgte kapital, var den daværende annoncepris 499 kroner. Jeg gav Amino Plus-medlemmer mulighed for at komme med for en tier som en særlig fordel. Omkring 25 tog imod det, så de første 250 kroner og nogle konkrete annoncer kom ind.
Det var vigtigt at have indhold på siden, før jeg kontaktede pressen. Journalisterne skulle kunne se, at rigtige virksomheder allerede søgte kapital. Jeg fortalte om omkring 25 kapitalansøgere på det tidspunkt og nævnte undervejs forskellige omtrentlige investorantal. Det var en fortælling om det tidlige forløb, ikke et samlet revideret regnskab over brugerne.
Jeg havde bevidst lanceret midt i sommerferien, i agurketiden. Jeg mente, at det kunne gøre det lettere at få omtale. Børsen, Jyllands-Posten, Politiken og TV 2’s hjemmeside var blandt dem, jeg sagde havde skrevet om det, og jeg havde også set en del blogindlæg.
Omtalen gav mere aktivitet. Jeg beskrev nu cirka 45 investorer og cirka 45, der søgte kapital, og fortalte, at senere ansøgere havde betalt de 499 kroner. Mit omsætningseksempel var omkring 12.500 kroner plus moms ind i kassen mod udviklingsudgiften på cirka 30.000. Jeg havde ikke regnet min egen arbejdstid med. Det var derfor ikke det samme som, at projektet havde givet overskud.
Nu havde jeg noget andet at vise en investor
Jeg forestillede mig derefter en samtale, hvis jeg selv havde brug for kapital til Amino Kapital. Jeg kunne vise en beta, annoncer og de første betalende kunder. Måske skulle der bruges 100.000 kroner på at bygge den færdig, 100.000 på markedsføring og yderligere 100.000 på for eksempel Sverige. Det var et tænkt eksempel, ikke mine konkrete planer.
Hvordan ville en investor se på det sammenlignet med, at jeg bare havde fået en sjov idé og troede, der var et marked? Jeg mente, at der var en stor forskel. Jeg havde vist, at produktet kunne bruges, og at nogen ville betale. Det var det, jeg kaldte at bevise konceptet.
Jeg vidste også, at Amino gav mig et forspring. Det, jeg havde gjort på få dage eller en uge, kunne en anden måske bruge et halvt år på. Men det ændrede ikke rækkefølgen: Byg noget, få folk til at bruge det, og få noget omsætning.
I mine hypotetiske forhandlingseksempler kunne 250.000 kroner derefter måske koste ti, femten eller tyve procent frem for halvdelen. Tallene var illustrative. Min pointe var, at erfaring, et fungerende produkt og kunder kunne ændre udgangspunktet for samtalen.
Søg pengene, når du ved, hvad de skal sætte fart på
Jeg indrømmede til sidst, at du selvfølgelig også havde hørt en masse om Amino Kapital, som jeg gerne ville have dig til at kigge på. Men jeg ville ikke bare sige, at alle skulle bruge tjenesten med det samme.
Jeg var glad for, at mange af projekterne på siden allerede var i gang og havde omsætning. Det var den rækkefølge, jeg anbefalede: Lav en prototype, skaf lidt omsætning, og overvej derefter kapital til at markedsføre og udvikle noget, der allerede viser liv. Så mente jeg, at man stod bedre og kunne bevare mere ejerskab og indflydelse. Det var mine erfaringer og forventninger i 2012. Flere af mine erfaringer med at bygge en virksomhed finder du i Iværksætter til jeg dør.
Læs også om hvordan jeg lancerede et projekt i små trin.
Besøg Amino Kapital
Jeg bed lige mærke i kommentaren, at du havde svært ved at få medie omtale for tiden. Det er da en historie som jeg gerne vil høre lidt mere om. Så interessant emne for endnu en video. Håber du nyder det danske sommer vej. 🙂 Ha en god dag.