Alt for mange iværksættere spilder tid på regnskab, i stedet for at tjene penge.

Hjælp til bogføring var noget, jeg selv havde haft glæde af som iværksætter. I videoen fra juli 2012 fortæller jeg, hvorfor bilag og regnskab tog både tid og energi fra mig, og om Agera, som jeg var med til at stifte.

Hjælp til bogføring frem for at gøre alt selv

Da jeg åbnede min butik med computerspil, kunne jeg selv klare mange praktiske opgaver. Men bogholderiet interesserede mig ikke, og jeg var bekymret for at lave fejl.

Jeg oplevede, at det gav irritation og en klump i maven at sidde med noget, som andre var langt bedre til. Det var udgangspunktet for at få hjælp.

Der skulle også være råd til det

Jeg kunne ikke betale mig fra alle opgaver, da jeg lige var begyndt. Senere fik jeg også hjælp til andre ting, når økonomien gav plads til det. Læs også Iværksætter til jeg dør om mine erfaringer med at prioritere arbejdet som iværksætter.

Min overvejelse var, hvad jeg kunne bruge den frigjorte tid på. Jeg fortæller blandt andet om at kunne arbejde med min forretning, mens en chauffør kørte mig til foredrag.

Priser, tidsforbrug og indtægter i videoen er mine daværende eksempler og anslag. De er ikke aktuelle tilbud eller en garanteret besparelse ved at få hjælp.

Jeg havde selv en interesse i Agera

Jeg fortæller åbent, at indlægget også havde et reklameelement. Jeg var med til at stifte Agera, som dengang formidlede opgaver til blandt andet bogholdere.

Forretningsmodellen var i min forklaring, at fagfolk betalte for muligheden for at få opgaver. Vi arbejdede med at kontrollere henvendelserne, så deres tid ikke blev spildt.

Historien er fra 2012. Min pointe var at overveje, hvad man selv var god til, og hvad det kostede at bruge sin tid på resten.

Hjælp til bogføring og det, jeg selv var dårlig til

Hjælp til bogføring handlede for mig om mere end at slippe for bilag. Det handlede også om at bruge tiden på noget, jeg var god til, og undgå den klump i maven, jeg fik af at rode med regnskab. Det var min erfaring som iværksætter, og i juli 2012 havde den også været med til at inspirere en virksomhed, jeg selv var med til at stifte.

Jeg sagde fra begyndelsen, at indlægget godt kunne opfattes som en reklame. Det havde man delvist ret i. Men det var samtidig noget, jeg mente, og noget, jeg havde mærket på min egen krop.

Jeg kunne vaske gulv, men jeg havde det dårligt med regnskabet

Da jeg begyndte som iværksætter omkring 1993-94 og åbnede min butik med PC-spil på Falkoner Allé, prøvede jeg at være ærlig om, hvad jeg kunne og ikke kunne. Jeg kunne vaske gulv og kaffekopper, lave kaffe og pudse vinduer. Der var masser af praktiske ting, jeg godt kunne finde ud af.

Det bogholderimæssige var en anden sag. Jeg syntes, det var kedeligt, og jeg var bange for at lave fejl, som kostede mig penge. Når jeg sad med noget, som andre var langt bedre til, blev jeg irritabel og fik en klump i maven.

At samle bilag sammen, få dem bogført rigtigt, holde styr på debet og kredit og få regnskabet til at stemme var ikke noget, jeg havde lyst til. Oven i det kom opgaven med at følge med i momsreglerne. Jeg vidste, at jeg ikke var god til det, og frygtede, at jeg snød mig selv for penge ved at gøre det forkert.

Man kan ikke betale sig fra alt fra den første dag

I 2012 prøvede jeg at betale mig fra det, jeg ikke var rigtig god til. Sådan kunne jeg selvfølgelig ikke gøre, da jeg åbnede butikken. Man kan ikke bare hyre en vinduespudser og et rengøringsfirma, hvis man lige er begyndt og ikke har pengene.

Man skal være realistisk. Jeg fik selv hjælp til rengøring og vinduer, så snart jeg følte, at der var råd til det. Der er forskel på en opgave, man godt kan udføre, men senere vælger at få hjælp til, og en opgave, man allerede fra starten er dårlig til og bekymret for.

Bogholderiet havde aldrig rigtig interesseret mig. Min kone fortalte også om sin far Jan, der havde været selvstændig malermester og nu var pensionist: Når han skulle aflevere momsregnskab, var han ikke til at være i nærheden af i to-tre dage. Det genkendte jeg godt.

Hvad koster det at spare hjælpen væk?

Jeg nævnte dengang bogholderpriser fra omkring 180 kroner i timen i den billige ende og måske op til 500 kroner. Det var mine priseksempler fra 2012. Min pointe var at sammenligne dem med den tid og de fejl, man selv kunne bruge på arbejdet.

Har man eksempelvis hundrede bilag, kan man bruge mange timer på at få dem på plads. Hvis der er fejl, kan revisoren senere blive nødt til at postere dem om og rette regnskabet. Revisoren koster efter min erfaring mere end den billigste bogholder. Så det, man troede, man sparede, kunne ende med at blive betalt igen ved årets afslutning. Jeg var også bekymret for problemer med skat, hvis der ikke var styr på tingene.

Jeg vurderede, at en professionel bogholder kunne gøre arbejdet to-tre gange så hurtigt som én, der ikke havde det som sit fag. Det, jeg selv brugte en hel aften på, kunne måske tage en bogholder en eller to timer.

I mit regneeksempel kunne nogle få lavet det nødvendige på otte-ti timer om året. Ved 250 kroner i timen talte jeg om nogle få tusinde kroner om året, måske to, tre eller fire tusinde. Det afhang selvfølgelig af antal bilag, hvor kompliceret arbejdet var, og om man selv havde samlet og ordnet papirerne ordentligt.

Jeg syntes, man skulle tænke over alternativet: Hvis jeg sad fem-seks timer en aften for at spare omkring 800 kroner, kunne jeg måske i stedet skrive et godt nyhedsbrev til kunderne og tjene meget mere. Tallene var mine daværende eksempler, men spørgsmålet om, hvad tiden ellers kunne bruges til, var det væsentlige.

En chauffør gav mig tid til at arbejde på bagsædet

Da jeg holdt mange foredrag, hyrede jeg på et tidspunkt en chauffør, som kørte mig rundt i min egen bil. Jeg huskede prisen som omkring 220 kroner i timen. Så kunne jeg sidde på bagsædet og arbejde med min forretning.

Jeg brugte et eksempel, hvor turen kostede mig omkring 2.000 kroner i chaufførløn, mens jeg kunne tjene 15.000 kroner ved at skrive et godt nyhedsbrev og sælge mine ydelser. Samtidig kom jeg hjem uden at være stresset af kørslen. Det var min erfaring og mit regneeksempel, ikke et løfte om, at alle kunne tjene de beløb.

Derfor var jeg med til at starte Agera

På baggrund af mine erfaringer og det, jeg så hos andre iværksættere, var jeg med til at stifte Agera sammen med nogle unge gutter. Vi havde i juli 2012 kørt siden 1. januar og bygget forretningen stille og roligt op.

Den daværende idé var enkel for kunden: Man gik ind på siden og beskrev sin opgave, for eksempel hvor mange bilag man havde, og hvad der skulle laves. Så kunne tre bogholdere komme tilbage med tilbud via mail eller telefon. Jeg nævnte også muligheden for tilbud fra revisorer og advokater.

Man kunne sige ja eller nej. Hvis ingen af tilbuddene var interessante, havde man efter min beskrivelse brugt nogle minutter, men ingen penge. Flere af de bud, jeg så dengang, var så lave, at jeg blev overrasket. Fagfolk kunne få en forretning ud af det, fordi de var effektive og arbejdede hurtigt.

For mig lød det attraktivt at betale for eksempel 3.000 kroner om året og slippe for at sidde med bilag flere gange om året. Jeg kendte følelsen af, at afleveringen nærmede sig, at papirerne skulle samles, og at det aldrig rigtig stemte. Det var den tid og det dårlige humør, jeg gerne ville undgå.

Bogholderne betalte for muligheden for at få opgaver

Jeg forklarede også, hvad vi fik ud af at give tilbudsformidlingen gratis til kunden. Bogholderne betalte for at byde på opgaverne. De betalte altså for kundehenvendelser, frem for selv at skulle skaffe dem gennem for eksempel Google AdWords eller Facebook.

De mennesker, jeg havde startet firmaet sammen med, var gode til den del. Vi havde omkring seks mennesker, der arbejdede med forretningen på fuld tid. Den så enkel ud udefra, men det var mere krævende at få den til at fungere.

Vi skulle finde dygtige bogholdere, forklare modellen, skaffe henvendelserne, finde de rigtige priser og få økonomien til at hænge sammen. Hver henvendelse blev kontrolleret, så vi ikke sendte spam eller nogen, der bare syntes, det var sjovt at udfylde formularen, videre til fagfolkene.

Spildte vi bogholdernes tid, kunne vi ikke få de seriøse og dygtige med. Så ville kunden også blive skuffet. Det var derfor ikke bare et spørgsmål om at sætte en computer til at sende oplysninger videre.

Ja, det var på sin vis et reklameindlæg. Men anledningen var en samtale med folkene dagen før, som mindede mig om, hvor meget tid jeg selv havde spildt på bogholderiet i de første måneder. Jeg syntes, at man kunne gøre både sig selv og mig en tjeneste ved at undersøge hjælpen. Det var min opfordring med min egen interesse i Agera åbent lagt frem.

Læs også om at skabe plads til det vigtige arbejde.

Historisk reklamehenvisning fra 2012: Det oprindelige link om tre tilbud inden for 24 timer fører nu til Ageras’ side om hjælp til bogføring. De nævnte vilkår er fra det gamle indlæg.