Sådan bliver du ekspert i medierne

At blive ekspert i medierne handlede for mig i juli 2012 om faglighed, synlighed og tilgængelighed. Jeg havde selv været interviewet mange gange og blev spurgt, hvordan andre kunne komme i betragtning.

Ekspert i medierne: Overvej først, hvad du vil

Jeg ville begynde med at spørge, om medieopmærksomheden passede til det, man ønskede. Et interview var efter min erfaring ikke et frit talerør, hvor jeg selv bestemte hele emnet og vinklen.

Jeg beskrev min oplevelse af journalister, som havde travlt og søgte korte, forståelige svar. Jeg ville prøve at forstå deres opgave og samtidig holde fast i det, jeg fagligt kunne stå inde for.

Jeg ville gøre min viden synlig

Jeg foreslog at skrive om et emne, man faktisk kendte. En blog kunne give plads til forklaringer og feedback, og en bog kunne samle det arbejde, man havde lavet.

Jeg mente også, at relevante artikler, tidligere interviews og andre konkrete eksempler på ens arbejde kunne gøre det lettere at vurdere ens faglighed. Det var ikke i sig selv et bevis på, at man var ekspert i alle emner.

Det skulle være let at kontakte mig

Jeg lagde vægt på tydelige kontaktoplysninger og hurtige svar. Når jeg blev interviewet, ville jeg forklare mig enkelt og bruge billeder, som gjorde et vanskeligt emne forståeligt.

Jeg ville vise respekt for journalistens arbejde og følge op på kontakten. Videoen gengiver mine erfaringer og holdninger fra 2012; mine generaliseringer om redaktioners motiver og arbejdsform er ikke en undersøgelse af alle medier.

Ekspert i medierne: Vil du egentlig have den rolle?

Jeg sad i køkkenet på Amino, fordi vi havde ét mødelokale og omkring femten mennesker, der skulle være der. Anledningen var et spørgsmål fra en psykolog: Hvorfor var det altid den samme psykolog, der blev interviewet i tv? Han mente selv, at han vidste mere. Hvordan kunne han blive ekspert i medierne?

Mit første svar var, at han skulle tænke over, hvad han ønskede at opnå. Hvis han forestillede sig et frit talerør, hvor han bare fik lov til at sige det, han ville, skulle han glemme det. Jeg havde været med mange gange, og det var ikke sådan, jeg oplevede, at det fungerede.

Journalisten har en historie, der skal være færdig

Jeg beskrev min oplevelse af tv-nyhederne: Om morgenen læste redaktionen aviser og kiggede på nettet for at finde de historier, der optog folk. Historierne skulle interessere et bredt publikum og være lette at forstå. Efter min opfattelse var vinklen ofte valgt, før man ringede til kilderne.

Jeg oplevede derfor tit, at journalisten søgte nogen, som kunne bekræfte den historie, der allerede var planlagt. Jeg gættede på, at der skulle meget til at få redaktionen til at droppe den og vælge en anden vinkel. Det var noget, jeg troede ud fra mine oplevelser, ikke noget jeg vidste om alle redaktioner.

Jeg sammenlignede også med mine første tv-interviews mange år tidligere. Dengang kunne der komme fem mennesker med lyd, lys, kamera, journalist og praktikant og have halvanden time til at optage. I 2012 oplevede jeg, at der kunne komme én person med ganske kort tid. Hvis jeg ikke gav det svar, som de havde forventet efter telefonsamtalen, kunne spørgsmålet blive stillet tre-fire gange på forskellige måder.

Det stillede efter min opfattelse fagpersonen i et dilemma. Man kunne give det svar, de gerne ville høre, og være nem at ringe til igen. Eller man kunne holde fast i sin integritet og forklare, hvordan man mente, sagen hang sammen, med risiko for ikke at blive brugt næste gang. Jeg ville have psykologen til at forstå den pris, før han gik efter omtalen.

Jeg havde også prøvet at forklare noget til en redaktion og fået at vide, at de ikke havde tid til at verificere alle detaljerne. Så skulle jeg fortælle det mere enkelt og generelt. Det var en del af min erfaring med at få faglighed ind i et meget kort indslag.

Opmærksomheden går begge veje

Man bliver en offentlig person, når man vælger den rolle. Pressen er også med, når det bliver ubehageligt, og man kan ikke bare ønske sig opmærksomheden, når den gavner én. Jeg brugte det barske billede, at man danser med djævlen. Når nogen først er oppe at flyve, kan der også være en historie i at pille dem ned igen.

Jeg syntes selv, at det havde været det værd. Men jeg ville ikke fremstille det som en gratis mulighed for bare at fortælle sandheden på sine egne vilkår.

Bliv den, jeg kaldte manden eller damen i kittel

Jeg beskrev mange tv-historier som en kombination af en autoritet og en person på gaden. En professor, læge eller bogforfatter kunne levere fagligheden, mens et kort interview på Strøget gav en anden stemme. Min kontante beskrivelse var, at man kunne spørge mange mennesker og bruge det klip, der passede til historien.

Hvis du ville være ekspert, skulle du arbejde på autoritetsrollen. Find et felt, der interesserer dig, og som med mellemrum kommer i medierne. For mig havde det blandt andet været internet og ledelse. Jeg kaldte det at blive manden eller damen i kittel: En person, journalisten kunne præsentere som nogen, der havde viden om emnet.

Jeg foreslog en bog som en måde at gøre den viden synlig. Det var stadig et stort arbejde. Man skulle skrive den og få den ordentligt redigeret. Et kendt forlag kunne give mere autoritet, men selvudgivelse og print on demand var også muligheder, jeg pegede på dengang. Derefter kunne man vise det arbejde frem som forfatter.

Bloggen kan give både læsere, feedback og en bog

En blog kunne bruges undervejs. Man kunne skrive bogens emner som indlæg, få læsere og feedback og senere samle arbejdet i en bog. Spørgsmål fra læserne kunne give idéer til flere kapitler. Samtidig gjorde bloggen én synlig, hvis indlæggene faktisk havde noget begavet at sige.

Når en journalist skulle finde en anden kilde end den, der allerede var citeret i dagens avis, kunne vedkommende søge på Google. Måske på ledelse, ekspert eller personaleledelse. Derfor ville jeg have en blog, hvor det relevante emne var tydeligt, og hvor ens mobilnummer stod på siderne.

Jeg ville også vise konkrete tegn på faglighed: Artikler, bogen, interviews, kronikker og relevante medlemskaber. Journalisten skulle have noget at hænge sin hat på, når vedkommende præsenterede én som ekspert.

Jeg var samtidig kritisk over for min egen rolle. Jeg sagde, at jeg efterhånden kunne blive behandlet som ekspert i næsten hvad som helst, og at det var dybt latterligt. Jeg havde tidligere udtalt mig om blandt andet EU-spørgsmål uden at vide ret meget om dem. Omtalen havde givet besøg på mine websites, men jeg gad ikke rigtig den slags længere.

Skriv om det, der bliver aktuelt

Mit eksempel var en veninde, som havde skrevet en bog om at have flere kærlighedsrelationer. Jeg foreslog, at hun også skrev om utroskab og julefrokoster. Det var et emne, aviserne ville få brug for i november og december.

Hun skrev blogindlæg med råd til både den, der skulle til julefrokost, og partneren, der sad bekymret derhjemme. I min fortælling fandt journalister fra Ekstra Bladet og BT hendes blog og brugte hende som ekspert den sæson. Hun havde både en bog, som viste arbejdet med emnet, og aktuelle indlæg, som gjorde hende lettere at finde.

Jeg ville holde bloggen i gang flere gange om ugen, skrive sagligt og uden stavefejl og gerne supplere med video. Det var ikke nok at have en ekspertbetegnelse, hvis ingen fandt én, når historien skulle skrives.

Tag telefonen og forklar dig kort

Tilgængelighed var den tredje del. Mobilnummer og mailadresse skulle være lette at finde, og man skulle svare eller ringe tilbage hurtigt. Jeg sagde meget kontant, at telefonen nærmest skulle ligge under hovedpuden. Hvis P1 ringede klokken fem eller seks om morgenen, skulle man være klar, hvis man ville have den slags rolle.

Journalisten kunne have fem-seks mulige kilder. Den, der tog telefonen først, kunne blive den, der fik omtalen. Hvis man ikke havde lyst til at stå til rådighed på den måde, var det måske bedre at lade være.

Når man talte, skulle man være klar i mælet: Korte, kontante forklaringer og billeder, der gjorde emnet forståeligt. Jeg ville undgå fagudtryk, som hverken journalist eller publikum kendte. En skarp og måske kontroversiel vinkel kunne være interessant, men man skulle kunne stå inde for den. Hvis man ikke kunne det, måtte man sige nej eller prøve at dreje samtalen i en retning, hvor integriteten var i behold.

I en stor virksomhed kunne det også være svært, hvis alt først skulle rundt om juridisk afdeling, og man ikke selv måtte sige sin mening. Journalisten havde en deadline og ventede ikke nødvendigvis på den proces.

Vis respekt og læg et frø til næste historie

Jeg fortalte også om min egen holdning til at læse et interview igennem før udgivelse. Jeg ville ofte sige, at jeg stolede på, at journalisten gjorde et godt arbejde. Småfejl i et årstal eller en stavemåde ville jeg ikke bruge en masse energi på. Mine bastante bemærkninger om fejlcitering var mine vurderinger af situationen, og min strategi var at vise tillid og anerkende godt arbejde.

Efter et godt interview ville jeg sende en tak og fortælle, at jeg syntes, resultatet var godt, og at jeg var blevet citeret korrekt. Respekten var både professionel og strategisk.

Når samtalen var ved at være slut, kunne man lægge et lille frø til næste historie. Ikke belære journalisten eller hamre en færdig idé ned over hovedet på vedkommende, men nævne en interessant udvikling, som måske kunne blive relevant senere.

Jeg sammenlignede det med en fiskesnøre med lidt madding. Næste gang journalisten havde plads, der skulle fyldes, kunne den lille tanke komme tilbage og føre til et nyt opkald. På den måde kunne man få en kæde af historier.

Journalister har faglig stolthed, uddannelse og deres egne idéer om arbejdet. Dem ville jeg vise respekt. Det var hårdt arbejde, tog tid og krævede, at man stod til rådighed. Men for mig havde det været indsatsen værd.

Læs også om mine tidligere erfaringer med at få omtale i pressen.

Jeg har selv haft fornøjelsen over flere omgange at være ekspert og kan derfor ret præcis forklare hvordan man gør.
Så her har du en video der kan gøre dig til ekspert i medierne:
God fornøjelse.

De bedste hilsner

Martin

Ps. Se også lige Amino’s seje Lokalebørs, der er nu 9.000 erhvervslokaler til leje