SF og Folkekirken har et fælles problem

Et skarpt brand krævede efter min mening, at man valgte, hvem man ville være noget for. I maj 2012 brugte jeg SF og Folkekirken som eksempler på min bekymring for brands, der forsøgte at favne for bredt.

Et skarpt brand med en tydelig kerne

Jeg mente, at SF havde svært ved at bevare en klar profil, når partiet skulle indgå kompromiser i regeringen. Det var min politiske vurdering af situationen dengang.

Jeg sammenlignede med Folkekirken, hvor jeg syntes, at forskellige aktiviteter kunne gøre det uklart, hvad den centrale fortælling var. Mine udsagn var holdninger, ikke en undersøgelse af medlemmernes ønsker.

Man kunne ikke gøre alle tilfredse

Jeg argumenterede for, at et brand skulle kunne skabe begejstring hos en bestemt gruppe, også selv om andre ikke blev tiltrukket af det.

Det gjaldt i min optik også virksomheder. Hvis man hele tiden tilpassede sig for at undgå enhver indvending, kunne det blive sværere at forklare, hvorfor nogen skulle vælge én.

Hvem var det egentlig for?

Min opfordring var at gøre målgruppen og løftet tydeligere. Hvad skulle folk forbinde med brandet? Hvem ville have særlig glæde af det? Og hvilke ønsker kunne man acceptere ikke at opfylde?

Jeg brugte blandt andet Apple som eksempel på en profil, der kunne vække stærke reaktioner. Det var min fortolkning i 2012, ikke en aktuel vurdering af bestemte produkter.

Videoen indeholder også viderefortalte politiske historier og tal, jeg ikke havde kontrolleret. De er ikke dokumentation for konkrete personers udtalelser eller befolkningens holdninger.

En udsendelse på P1 fik mig til at tænke på brands

Jeg sidder og hører P1. Ja, hvis du har undret dig over, hvem der hører P1 i Danmark, så er det mig. Udsendelsen handler blandt andet om Enhedslisten, og det får mig til at tænke på SF og på, hvad der sker med et brand, når det bliver mindre rent.

Det er ikke kun interessant for et politisk parti. Det er også interessant for en virksomhed. Jeg mener, at dem, der klarer sig bedst, ofte har de reneste og mest rendyrkede brands. Man ved, hvem de er noget for, og hvad de står for.

Fra opposition til kompromiser i regeringen

Min vurdering i maj 2012 er, at SF havde en meget klar profil i opposition. De var de smås, arbejdernes, de svages og de syges parti. Jeg karikerer det voldsomt i videoen: De arbejdsløse skulle næsten køres rundt i guldstole, mens de rige skulle bære dem på skuldrene.

Da SF kom i regering, skulle partiet være ansvarligt og indgå kompromiser. Jeg nævner efterlønnen som et eksempel på noget, der gjorde målgruppen skuffet. Vælgerne kunne pludselig synes, at det hele var blevet mudret. Jeg gør også grin med, at Villy nu gik i jakke og lignede en ond kapitalist.

Det gav plads til Johanne og Enhedslisten, mente jeg. De var ikke selv en del af regeringen og kunne derfor holde en skarpere profil. Jeg siger provokerende, at de kunne love det, vælgerne ville høre, uden at have samme ansvar for kompromiserne.

En viderefortalt historie, jeg ikke kunne gengive præcist

Jeg fortæller om en historie, jeg havde hørt fra en ven, om en debat på P1 mellem Johanne og, så vidt jeg huskede, en administrerende direktør fra DSV. Historien handlede om meget høje skatteprocenter for folk med store indtægter.

Jeg siger selv, at jeg ikke kan gengive den hundrede procent, og at jeg ikke har styr på tallene. Jeg nævner forskellige procenter og indkomstbeløb i forsøget på at huske den. De skal ikke læses som kontrollerede forslag eller dokumenterede citater.

Ifølge den historie, jeg gengiver, skulle der efter udsendelsen være kommet en bemærkning om, at det var det, vælgerne gerne ville høre. Det er en viderefortælling, som jeg brugte til at illustrere min pointe, og ikke dokumentation for, hvad nogen faktisk sagde.

Min pointe er forskellen mellem at tale direkte ind i sin målgruppe og at skulle forhandle med andre. I et demokrati kan man ikke bare diktere alt. Når man indgår kompromiser, bliver profilen mindre skarp, og nogle vælgere bliver skuffede over, at løfterne ikke bliver til virkelighed.

Et skarpt brand: Hvad fortæller Folkekirken?

Den tanke får mig videre til Folkekirken. Jeg er ikke religiøs og siger ret direkte, at kirken interesserer mig meget lidt. Jeg har heller ikke en kæft forstand på alle de religiøse ting, og det er selvfølgelig min begrænsning. Men som brand synes jeg, den er interessant.

Korset må være et af verdens mest kendte varemærker. Folk forbinder det med religion, Jesus og Vorherre. Jeg sammenligner den danske Folkekirke med religion i muslimske lande og med nogle af de amerikanske kirker, jeg oplever som langt mere rendyrkede.

I videoen beskriver jeg de muslimske miljøer meget firkantet som præget af benhårde love og regler. Jeg peger også på nogle amerikanske kirkers stærke holdninger til abort. Det er mine brede og provokerende sammenligninger fra 2012. Det, jeg prøver at vise, er et brand, hvor målgruppen ikke er i tvivl om, hvor skabet står.

Apple vælger også nogle behov fra

Apple bruger jeg som virksomhedseksempel. I min beskrivelse går de efter æstetiske, lækre, brugervenlige og funktionelle produkter. De laver ikke bare et billigt produkt, der er svært at bruge, for at tilfredsstille en anden målgruppe.

De fokuserer på de mennesker, som sætter pris på netop de egenskaber. Så må kunderne acceptere, at produktet måske ikke kan alt det andet, de kunne tænke sig. Man kan ikke opfylde alle behov og samtidig stå lige skarpt.

Gospel og julemarkeder eller en klarere kerne?

Jeg havde hørt i programmet, at omkring 30 procent af kirkerne mere eller mindre stod tomme om søndagen. Det er et tal, jeg refererer fra udsendelsen, ikke noget jeg selv havde undersøgt.

Jeg kritiserer kirkens forsøg på at brede sig ud med gospel, julemarkeder, dans og en mere funky præst. Jeg nævner også kvindelige præster og homoseksuelle som eksempler i min snak om, at kirken åbner sig og ikke ser så firkantet på tingene.

Hvad der foregår i kirken, må de selv om, siger jeg, så længe de ikke missionerer over for mig og andre, der ikke gider høre på det, eller overtræder loven. Det er brandet, jeg diskuterer: Bliver kirken et avanceret fritidshjem, ungdomsdiskotek, sodavandsbal eller forsamlingshus, risikerer den efter min mening at støde sin kernemålgruppe fra sig.

Min vurdering er, at man ikke får de gamle tider tilbage, hvor alle brugte kirken. Men jeg tror, man skulle gå den anden vej og være mere stringent om grundtankerne. Jeg nævner de ti bud som en slags mission statement. Ellers kan konceptet blive ligegyldigt både for dem, der aldrig interesserede sig for kirken, og for dem, der faktisk gjorde.

Jeg har ikke et færdigt svar til SF

Det er derfor, jeg siger, at SF og Folkekirken lider af den samme syge: Deres profiler bliver for flade. Jeg ved godt, at SF ikke bare kan vende tilbage til oppositionens løfter, når de sidder i regering. Jeg indrømmer også, at jeg ikke har et færdigt råd til, hvad de skal gøre.

Jeg mener, de har tabt noget til Johanne, som kan dele gaver ud, andre har frembragt. Hvis Enhedslisten selv fik samme regeringsansvar, forventer jeg, at de ville møde det samme problem. Holdt de stædigt fast i alt, kunne forhandlingerne til gengæld gå op i hat og briller.

Jeg kommer ind på vanskelighederne ved at samle et parlamentarisk grundlag for en finanslov og muligheden for at skulle spørge Dansk Folkeparti. Det er den politiske situation, jeg taler om dengang. Men nu skal det ikke være politik det hele.

Skærp din virksomhed, hvis konceptet bliver fladt

Tænk på din egen virksomhed. Går det dårligt, er mit råd at lade være med at flade ud. Skærp ind og målret. Måske skal du skære forretningen til, så den har færre omkostninger, men til gengæld betyder en helvedes masse for din målgruppe.

Der er alternativer til næsten hvad som helst. Det, vi ikke gider, er flade, ligegyldige koncepter. Så hellere have en mindre målgruppe, der er villig til at betale kassen for en knivskarp vare, end at være lidt for en masse mennesker, der er pisseligeglade med det. Læs også E-pusher om at sælge og markedsføre på nettet.

Læs også om at vælge en tydelig målgruppe.

De bedste hilsner

Martin

Historisk henvisning fra 2012: Her henviste jeg til et interview på Amino TV om salg af golfbolde online. Interviewlinket kunne ikke åbnes ved gennemgangen.