Bliv en kunstner

Giv kunden en oplevelse, der rækker ud over selve ydelsen. I videoen fra Filippinerne i 2012 fortæller jeg om en guide i Manila, som gjorde en historisk gåtur til et show, jeg stadig var helt oppe at køre over.

Giv kunden en oplevelse med personlighed

Jeg havde ikke været særlig begejstret for tanken om en historisk rundtur. Men guiden brugte kostumer, musik, humor og små konkurrencer til at gøre fortællingen levende.

Han fik os til at grine og gjorde det spændende at følge med. For mig blev turen langt mere end information om byen. Det var en oplevelse, som jeg fik lyst til at fortælle andre om.

Det ekstra er også en del af arbejdet

Jeg var inspireret af min læsning af Seth Godins bog Linchpin. Jeg brugte ordet kunstner om en person, der lægger noget personligt og ekstra i sit arbejde.

Det kunne være guiden, men også en medarbejder, som møder kunderne med varme og indlevelse. Man gør ikke bare det nødvendige; man prøver at give den anden en god oplevelse.

Find den måde, der passer til dig

Jeg sammenlignede en almindelig rundtur med den oplevelse, vi havde fået. Priser og indtjening i videoen var mine anslag fra dengang, ikke en dokumenteret opgørelse over guidens virksomhed.

Min pointe var, at engagement og personlighed kan gøre en ydelse mere særlig. Det er ikke et løfte om rigdom eller om, at alle skal optræde som den guide.

Se det korte klip nedenfor som et eksempel på hans måde at fortælle på. Spørg derefter, hvad du selv kan lægge i arbejdet, som giver kunden noget at huske.

En udsigt uden for Manila og en bog om at være kunstner

Jeg står i Tagaytay uden for Manila på Filippinerne og kigger på vulkanen og den smukke, grønne natur. I videoen fortæller jeg, at vulkanen havde været i noget, jeg kalder halvt udbrud, omkring et halvt år tidligere. Det fascinerer mig at være så tæt på den. Det er dejligt at se så uberørte omgivelser i et land, hvor jeg ellers har oplevet voldsom trængsel og larm.

Jeg er næsten færdig med Seth Godins bog Linchpin. En af de pointer, jeg hæfter mig ved, er hans idé om at blive en artist, en kunstner. Sådan som jeg forstår det, handler det om at lægge noget ekstra i det, man laver, uden at det ekstra bare er noget, man får særskilt betaling for.

Tænk på en stewardesse. Hun er betalt for at servere kaffe, tage sig af sikkerhed og en række andre opgaver. Men den varme, indlevelse og ekstra service, hun kan give kunderne, er det, jeg mener med kunst. Ja, arbejdsgiveren vil gerne have et smil, men det er ikke alle, der giver det ekstra af sig selv.

Peter havde anbefalet en historisk gåtur

Vi er i Manila for at besøge Peter Skovhus fra 1902 Software. Jeg skal interviewe ham dagen efter, og vi bor privat hos ham. Det er en stor oplevelse. Han arrangerede en rundtur, hvor vi skulle høre om Manilas historie.

Jeg må være ærlig: Jeg er ikke specielt historieinteresseret. Jeg tog lidt med for Peters skyld. Jeg ville selvfølgelig gerne se byen, og Peter sagde, at turen var god, men jeg var lidt lunken og havde mine forbehold.

Det, jeg så, var til gengæld fantastisk. Jeg kunne ikke huske guidens navn sikkert, da jeg optog min video, så jeg holder mig til at fortælle, hvad han gjorde. Jeg tog et lille videoklip af ham, selv om han egentlig ikke ville optages. Jeg var lidt fræk og sagde dengang, at jeg ikke rigtig kunne se, hvad det skadede ham. Det er det korte klip, der allerede hører til dette indlæg.

Giv kunden en oplevelse, som en almindelig rundtur ikke giver

Vi betalte omkring 130 kroner pr. person for gåturen. I Manila syntes jeg, det var et ekstremt højt beløb. Jeg overdrev for sjov og sagde, at man nærmest kunne få fire bondegårde, to vulkaner og en Mercedes for de penge. Det var selvfølgelig mit billede på, hvor langt penge kunne række der.

Omkring 80 mennesker mødte op og betalte. Så kom en lille mand med høj hat. Han kiggede på os med et underfundigt smil og gik i gang med det vildeste show i tre timer.

Han smed blomster op i luften, tog kostumer på og optrådte som general MacArthur, som jeg i fortællingen beskrev som den amerikanske general under Anden Verdenskrig på Filippinerne. Han klædte sig også ud som en japansk kamikazefigur. Han bevægede sig gennem byen, råbte og skreg og spillede musik fra en ghettoblaster over skulderen.

Han fik os til at grine, og på et tidspunkt fik han også folk til at stå og småtude. Det var standup, underholdning og historiefortælling på et niveau, jeg næsten ikke kunne begribe. Jeg grinede mere eller mindre tre timer i træk.

Han lavede små konkurrencer med chokolade som præmie. Hans ansigtsudtryk kunne få folk til at falde om af grin. Hele tiden skiftede han kostume, og et par hjælpere fulgte efter med det, han skulle bruge, når han skulle spille en ny figur.

Det korte klip viser hans måde at fortælle på

I klippet taler han blandt andet om præster, lokale filippinske sprog, kongen og kirkerne i Intramuros. Han skifter mellem fortælling og en dramatisk kongerolle, hvor han spiller vrede og bruger stemme og mimik til at få pointen frem.

Det er et kort udsnit af hans show, og de historiske påstande i udsnittet er hans fortælling. Klippet viser den type, jeg prøver at beskrive. Du behøver ikke forstå hvert ord for at få en idé om, hvordan han gør oplevelsen levende.

At være lønslave eller lægge noget mere i arbejdet

Normalt ville jeg forvente, at en gåtur gennem Manilas gader måske kostede en tier. Så kunne man få noget solid viden, men også tre timers relativ kedsomhed, hvis man ikke var særlig historieinteresseret.

Jeg er hård i min vurdering i videoen: Mange af dem, der fortæller historie, synes jeg er røvkedelige. Det samme kan gælde skolelærere og andre, hvor der ikke er meget sjov, ballade og spræl. Jeg er ked af det, hvis jeg træder nogen over tæerne, men det er den forskel, jeg peger på.

For mig er det forskellen mellem at være kunstner og at være lønslave, som får penge for at udføre et stykke arbejde. Det kan godt være, man startede med gode intentioner, men at de er blevet taget ud af én. Min læsning af Godins pointe er, at man selv må vælge, hvordan man vil leve og arbejde.

Du kan gøre arbejdet, få pengene og gå hjem for at nyde din fritid. Eller du kan prøve at have et fedt liv, også mens du arbejder, give den en skalle og have det sjovt med det, du laver. Du bliver betalt for noget, men lægger noget mere i det.

Den ekstra mil kan også gøre en forskel for forretningen

Min påstand i videoen er, at medarbejdere, som giver mere af sig selv, står stærkere og kan blive forfremmet. Som iværksætter kan passion og den ekstra indsats give flere kunder og et stærkere brand. Jeg ser det hos både foredragsholdere, automekanikere og andre, som går den ekstra mil, andre ikke gider gå.

Så spørg dig selv: Skal du være en kedelig historiefortæller som alle de andre og tage en tier for tre timer? Eller vil du have det skidesjovt som guiden og komme hjem med drikkepenge og mange tusinde kroner?

Jeg anslog dengang hans indtjening til omkring 8.000-9.000 kroner på en tur med 80 mennesker og fortalte, at han lavede den tre-fire gange om ugen. Det var voldsomt mange penge i Manila, syntes jeg. Det er mine anslag fra oplevelsen, ikke hans regnskab.

Min opfordring er at vælge, hvordan du vil lægge dig selv i dit arbejde. Skal det være sjovt, og skal det kunne blive en bedre forretning? For mig er det dét, kunstneren viser. Jeg slutter med endnu et kig på den flotte natur. Hav det helt fantastisk. Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og glæde ved det, du laver.

Læs også om hoteloplevelser, der skiller sig ud.

De bedste hilsner

Martin