Gå til indhold

Derfor skal du have to banker

· Martin Thorborg

Har du en kassekredit der er trukket godt op, så få lige en ekstra konto i en anden bank…

->> Få tre gratis og gode tilbud på bogholder eller revisor gennem Amino – Klik her

To banker kan give mening, når penge til en investering ellers risikerer at forsvinde ind i en brugt kassekredit. I denne video fra 2013 fortæller jeg om den likviditetsrisiko, jeg havde set iværksættere møde under krisen.

Videoen er fra august 2013. Her fortæller jeg om en likviditetsrisiko, jeg har set iværksættere møde under krisen, og hvorfor jeg i nogle situationer foreslår at have to banker.

To banker kan give mening i nogle situationer

Der er gået lidt ferie i de sidste dage. Tre dages ferie, så arbejde som en gal og så lidt ferie igen. Der sker meget, men jeg vil lige dele et sommertip.

Som iværksætter kan det nogle gange være en god idé at have to banker.

Ja, det er mere besværligt. Og under almindelige omstændigheder kan det være helt fint med én. Men i nogle tilfælde synes jeg, det er fornuftigt at splitte tingene lidt op.

Kassekreditten er en del af din risiko

Forestil dig en startup med en kassekredit på 100.000 kroner. Virksomheden arbejder videre, og som det ofte sker, bliver kreditten brugt godt op.

Min bekymring i videoen er, at banken kan ændre eller opsige sit engagement. Jeg siger det meget kontant, fordi jeg under krisen har set eksempler på virksomheder, som pludselig fik besked om, at banken ville have pengene tilbage.

Det behøver i min fortælling ikke skyldes, at noget nyt er gået galt i virksomheden. Det kan handle om en ny bankchef, ændringer i bankens rammer, behov for likviditet eller en rådgiver, som mister troen på projektet.

Du kan have haft kassekreditten i fem år, have et godt forhold til banken og synes, at alt kører som før. Alligevel er det en risiko, jeg mener, du skal være opmærksom på.

Investeringen kan forsvinde ind i kreditten

Mit eksempel er en virksomhed med en brugt kassekredit på en halv million kroner.

Det er lidt hårdt, så du finder en investor eller låner penge et andet sted. Du får 250.000 kroner, som skal bruges til et nyt samlebånd eller til at programmere en ny hjemmeside.

Du sætter pengene ind på kontoen. Dermed falder den brugte kredit fra 500.000 til 250.000 kroner. Du tænker, at du nu har 250.000 kroner klar til investeringen.

Men hvad nu, hvis banken samtidig sænker kreditrammen fra 500.000 til 250.000 kroner?

Så har du ikke længere det råderum, du regnede med. Pengene, investoren lige har lagt ind, er blevet brugt til at reducere gælden til banken, og du kan ikke trække dem ud igen til projektet.

Det er den situation, jeg advarer imod. Jeg fortæller, at jeg har set mange eksempler på det, og at det også kan være penge fra en god ordre, som bliver opslugt på den måde.

Hvad skal pengene bruges til?

Hvis du har en kassekredit og pludselig får penge ind, så tænk over, hvad formålet med pengene er.

Hvis du har skaffet dem for at nedbringe kassekreditten og spare renter, så giver det selvfølgelig mening at betale den ned. Det siger jeg også i videoen.

Men hvis pengene er til en bestemt investering, er mit råd et andet. Så foreslår jeg en konto i en anden bank, hvor du kan have en reserve og holde pengene til projektet adskilt fra kassekreditten.

Især når en investor eller långiver har givet pengene til noget konkret, mener jeg, du skal være meget forsigtig med at sætte dem ind og nedbringe kreditten, hvis du bagefter regner med at kunne bruge dem igen.

Banken kan have en anden interesse end dig

Min forklaring er, at hvis virksomheden er presset, kan banken se indbetalingen som en kærkommen mulighed for at få mindre risiko.

For banken kan et engagement på 250.000 kroner være mere attraktivt end et på 500.000. Men for dig kan det betyde, at det projekt, pengene skulle finansiere, ikke bliver til noget.

Derfor er mit sommertip at tænke på likviditeten og på, hvor pengene skal stå, før du sætter dem ind. To banker kan i den situation være mere besværlige, men også give mening.

Flere af mine erfaringer med livet som iværksætter finder du i Iværksætter til jeg dør.