Iværksætter-spørgsmål og svar lavet Live 2

At starte virksomhed behøver ikke begynde med et stort lån, et perfekt logo eller en investor. I denne liveudsendelse svarer jeg på jeres spørgsmål om at komme i gang, finde kunder, møde konkurrenter og holde fast i sit eget tempo.

Videoen blev lagt på YouTube den 26. juli 2017. Jeg sidder på Dineros kontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen, mens Rasmus læser spørgsmål fra Facebook op. Virksomhedstal, eksempler og vurderinger i teksten hører til samtalen i 2017.

Start virksomhed med noget, du selv kan finde ud af

Hvis du aldrig har været iværksætter før, ville jeg begynde med noget, du selv kan lave og overskue. Det kan være noget så enkelt som at slå græs for naboerne.

Jeg ville ikke starte med at låne en masse penge til en app, hvis jeg hverken kunne programmere eller markedsføre den. Kom hellere i gang med noget, du synes er sjovt, og lær, hvad det betyder at købe, sælge og holde styr på et momsregnskab.

Jeg havde engang set en amerikansk undersøgelse, som jeg huskede som noget med, at man ofte skulle forsøge flere gange, før det gik godt. Jeg havde ikke undersøgelsen foran mig, så tallet var ikke dokumentation. Min pointe var, at erfaring betyder noget.

Begå nogle billige dumheder. Byg dit netværk og lær af det, du laver. Når du har mere erfaring, kan du gå et niveau op eller bygge videre på forretningen. Det er bedre at begynde småt i dag end at bruge flere år på at overtænke det.

Læs også Iværksætter til jeg dør for flere af mine erfaringer med at komme i gang som iværksætter.

Navn og logo kan blive en overspringshandling

Da vi begyndte med Jubii, havde vi et logo, som jeg ikke ligefrem husker som verdens flotteste. En jordklode med noget rundt om. Det forhindrede os ikke i at komme i gang.

Man kan ændre navn, logo og meget andet senere. Problemet er, når arbejdet med det bliver en behagelig erstatning for at bygge produktet og tale med kunder.

Jeg sammenlignede det med at stå på en timetervippe. Man er bange for springet, og så begynder man at lave alt muligt andet deroppe. Jeg har ikke selv stået på den vippe, men billedet passer meget godt på en iværksætter, der bliver ved med at diskutere visitkort og domænenavne.

De første afvisninger fra kunder kan være ubehagelige. Det kan også være svært at høre venner og bekendte fortælle, at din idé ikke vil virke. Men du bliver ikke klogere på din forretning ved at blive ved med at finpudse logoet.

Mobilen ændrede hele købesituationen

Da jeg blev spurgt, hvad der havde ændret sig i e-handel de foregående fem år, var mobilen det første, jeg pegede på. Hele forløbet skulle fungere på telefonen: nyhedsbreve, landingssider og selve købet.

Før tænkte man meget i, at kunden sad på kontoret eller derhjemme. Nu kunne kunden købe i bussen eller metroen. Det ændrede også, hvornår og hvor man kunne møde folk med sin markedsføring.

Samtidig var konkurrencen fra store virksomheder som Amazon og Zalando blevet stærkere. De havde mange ressourcer til logistik, markedsføring og brugeroplevelse.

Hvis jeg skulle starte en webshop dengang, ville jeg derfor se efter en niche, som jeg havde stor viden om. Gerne noget, hvor jeg kunne bygge et fællesskab og ekstra oplevelser omkring produktet. Jeg ville ikke bare prøve at ligne en stor webshop med et meget mindre budget.

Machine learning skal løse et konkret problem

Jeg var meget begejstret for mulighederne i machine learning. I Dinero brugte vi Microsoft Azure til at hjælpe med at genkende bilag. Jeg fortalte, at vi havde mere end en million bilag at sammenligne med, og at systemet kunne bruge mønstrene til at foreslå bogføring.

Teknologien var blevet mere tilgængelig. Men det betød ikke, at en helt ny iværksætter uden teknisk erfaring bare skulle vælge machine learning, fordi det lød spændende. Man skulle have greb om opgaven.

Jeg fortalte om et eksempel, jeg havde hørt hos Microsoft, med turistbusser ved strande i Australien. Kameraer var blevet trænet til at kende forskel på busser og andre ting, så et system kunne måle, hvor længe en bus holdt der.

Jeg huskede også nogle tal om træning, præcision og driftspris, men det var en gengivelse fra hukommelsen. Det interessante for mig var, at en genkendelsesopgave og et stopur kunne kobles sammen, så mennesker ikke skulle stå og måle tiden hele dagen.

Et andet eksempel var en idé, vi ville arbejde med i Dinero: Kunne man opdage mønstre hos kunder, der ikke betalte fakturaer, og hjælpe brugerne med at være opmærksomme på dem? Det var en mulighed, vi talte om at udvikle, ikke en funktion, jeg beskrev som færdig i udsendelsen.

Et nyt socialt medie er svært at bygge fra en bar mark

Amino blev startet, fordi der manglede et sted, hvor iværksættere kunne tale sammen. I 2017 var meget af debatten flyttet til Facebook. Jeg syntes stadig, at det var godt, at folk havde den mulighed.

Hvis jeg skulle skabe et fællesskab fra bunden, ville jeg være meget forsigtig med at bygge mit eget sociale medie. Folk havde allerede Facebook på telefonen, og det ville være dyrt at lave en lige så velfungerende oplevelse.

Jeg ville snarere overveje at bygge fællesskabet på Facebook eller rundt om et produkt, hvor det gav en særlig værdi. Dinero kunne eksempelvis samle brugere om spørgsmål til bogføring og om at hjælpe hinanden.

Men vi havde også et stort udgangspunkt af eksisterende virksomheder. Det er noget andet end at stå på en bar mark med en idé og ingen brugere.

Oprettede konti og aktive kunder er forskellige tal

En seer spurgte, hvorfor jeg talte om knap 40.000 virksomheder i Dinero, når hjemmesiden viste omkring 136.000. Det var et godt spørgsmål.

Det store tal var antallet af virksomheder, der havde oprettet en konto. Det var let at tælle. Aktive brugere var vanskeligere, fordi man først skulle definere, hvad aktiv betød.

Vi brugte dengang en definition, hvor en bruger skulle have været logget ind tre gange inden for de seneste tre måneder. Efter den definition var der omkring 38.000 aktive virksomheder og omkring 16.000 betalende.

En person, der lavede hele sit regnskab én gang om året, kunne jo godt bruge Dinero uden at opfylde den definition. Og en anden kunne logge ind for bare at kigge. Derfor skulle man forstå forskellen mellem tallene, frem for at behandle dem som det samme.

Jeg var i øvrigt meget Dinero-fokuseret på det tidspunkt. Det var også forklaringen på, at jeg lavede færre YouTube-videoer og ikke havde et klart bud på, hvilke nye startups man især skulle holde øje med.

Hvorfor jeg ikke ville være med i Løvens Hule

Vi kom ind på, om jeg var blevet spurgt om at deltage i Løvens Hule. Jeg huskede, at jeg var blevet spurgt, mens personen bag programmet efter min gengivelse huskede det anderledes. Jeg lod spørgsmålet stå åbent.

Det vigtige for mig var, at jeg under alle omstændigheder ville have sagt nej. Hvis jeg investerede i en virksomhed, ville jeg også føle et ansvar for at hjælpe den ordentligt.

Jeg kunne ikke overskue at give ti, femten eller tyve virksomheder den opmærksomhed, jeg selv syntes var rimelig. Det var en vurdering af min egen tid og måde at arbejde på, ikke af de andre investorers indsats.

Hvis jeg havde 500 kroner, ville jeg forbedre produktet

En seer gav mig et tænkt udgangspunkt: Jeg var ny iværksætter og havde 500 kroner til at få min første kunde. Hvad ville jeg gøre?

Jeg ville bruge pengene på at gøre produktet eller ydelsen bedre. Det kunne være en bedre service, smag eller samlet oplevelse. Det var min overbevisning i samtalen, selv om jeg også selv tidligere havde talt meget om markedsføring.

Jeg mente, at anmeldelser og sociale medier havde gjort det lettere at opdage gode produkter uden et stort, kendt brand. Jeg nævnte blandt andet Yelp, TripAdvisor, Trustpilot og anbefalinger på Facebook.

En lille restaurant rundt om hjørnet kunne blive fundet, fordi gæsterne fortalte, at den var god. Jeg så det som en mulighed for mindre virksomheder og som et pres på de store brands. Det var min vurdering af udviklingen i 2017, ikke en garanti for, at gode produkter sælger sig selv.

God service var vores vigtigste markedsføring

Dinero markedsførte sig digitalt med Google AdWords, Facebook, lidt Bing og annoncer på Amino. Vi arbejdede også med PR. Selve liveudsendelsen var på sin vis en del af det, selv om jeg først og fremmest lavede den, fordi jeg syntes, det var sjovt.

Men produktet og kundeservicen var det vigtigste. Vi havde support fra klokken 9 til 22, og jeg ville bruge vores penge på en oplevelse, som folk havde lyst til at anbefale.

Jeg fortalte, at vi ofte så mange anbefalinger af Dinero i iværksættergrupper. Mine procenttal i udsendelsen var egne skøn. Det centrale var, at en anbefaling fra en anden bruger kunne være meget værdifuld.

På kontoret arbejdede Patrick samtidig med anmeldelser og test af et nyhedsbrev. Jeg nævnte nogle grænser og muligheder hos Google, sådan som vi forstod dem dengang. De tal skal ikke læses som en beskrivelse af Googles regler i dag.

Jeg havde selv brugt meget mere håndholdt markedsføring tidligere, med flyers og endda faxer. Det var en del af min historie, ikke en opfordring til at sende uønskede beskeder.

Patenter var ikke min vej

Jeg havde aldrig haft et patent og forventede heller ikke at få et. Jeg sagde også klart, at jeg ikke havde meget forstand på området.

Min bekymring var både prisen på processen og arbejdet med at forsvare et patent, hvis andre krænkede det. En lille virksomhed kunne bruge mange penge og meget tid, mens en konkurrent arbejdede videre.

Jeg kunne også godt lide at dele idéer og få sparring, og det passede dårligt med min forståelse af den fortrolighed, der kunne være nødvendig. Jeg var derfor skeptisk over for at bruge en stor del af et lille budget på patenter.

Det var min forretningsmæssige holdning i udsendelsen. Jeg gav ikke en juridisk vurdering af en konkret opfindelse.

Jeg er ikke særlig god til at ansætte

Da jeg blev bedt om tre egenskaber hos en medarbejder, begyndte jeg med at indrømme, at jeg ikke selv var særlig god til at ansætte. Jeg er optimistisk og ser let det bedste i mennesker.

Jeg jokede med, at hvis jeg skulle vælge en væddeløbshest, kunne jeg finde på at vælge en med tre ben, hvis den så kæk ud og selv sagde, at den løb stærkt. Min gamle makker Henrik havde derfor stået for ansættelserne, og jeg stod heller ikke alene med det i Dinero.

Jeg kan godt lide at arbejde med selvstændige mennesker, som tænker selv og kan styre deres hverdag. Jeg er heller ikke særlig god til at huske at rose hele tiden, fordi min opmærksomhed ofte går derhen, hvor noget brænder.

Holdånd og loyalitet betyder meget. Jeg var stolt over, at to nye medarbejdere uafhængigt havde fortalt mig, at de ikke oplevede bagtalelse på arbejdspladsen. Vi skulle kunne hjælpe hinanden.

Det kunne man også se under udsendelsen. Henrik, som arbejdede med PR, stod og printede feriebilleder. Rasmus, som arbejdede med partnerskaber, læste spørgsmål op. Og jeg sad som direktør og talte med jer. Vi kunne godt tage andre opgaver end dem, der stod på vores visitkort.

Det, jeg gerne ville have vidst som tyveårig

Jeg ville gerne have vidst, at jeg havde bedre tid. Jeg var meget forvirret som tyveårig, havde svært ved skolen og var bange for, hvad der skulle blive af mig.

Jeg ville have haft glæde af nogen, som lagde en arm om mig og sagde: Slap lidt af. Se dig omkring. Find ud af, hvad du kan lide og er god til.

Det handler ikke om at nå at være den rigeste eller at dø med en eksamen under armen. Jeg ville også give plads til rejser, Roskilde Festival og livserfaring. Men jeg ville være ambitiøs med det, jeg faktisk valgte, og gøre det ordentligt og med hele hjertet.

Jeg bryder mig ikke om at vælge en uddannelse alene som noget at falde tilbage på. Jeg vil hellere have, at man finder en retning, man gerne vil gå i.

Skolen er god til at pege på det, man ikke kan. Jeg ville hellere bruge mere energi på styrkerne. Selv endte jeg med at være generalist, som vidste lidt om meget. Andre kan finde deres styrke i et meget smalt område.

Min far ønskede sig en ingeniør

Jeg tror, min mor mest ønskede sig en glad dreng. Min far var ingeniør og meget dygtig til lyd og tal. Han arbejdede med udvikling af højttalere, og jeg tror, han gerne ville have haft, at jeg blev civilingeniør som ham.

Det blev jeg ikke. Jeg havde også på et tidspunkt tænkt på at blive politibetjent, men den vej gik jeg heller ikke. Jeg fandt en anden hylde.

Kort før min far døde, sagde han, at han var stolt af det, jeg havde fået til at lykkes. Det betød meget for mig, netop fordi det var noget andet end det, han selv kunne og interesserede sig for.

Han havde sin egen humor. Han sagde, at han hellere ville ned i varmen og feste end op blandt de kedelige mennesker i himlen. Jeg håbede, at han sad med en nogenlunde kold øl og sendte varme tanker i min retning.

En god idé begynder med et problem

Når jeg vurderer en idé, spørger jeg, om der er et problem, som ikke er løst. Kan jeg løse det? Vil jeg synes, at det er sjovt? Og kan der være en forretning i det?

Jeg fortalte om en artikel i Børsen om generationsskifter i virksomheder. Mange ejere skulle videre eller på pension. Jeg tænkte på, hvem der skulle købe de mindre virksomheder, som måske var for små til en traditionel virksomhedsmægler.

Det blev baggrunden for, at Nicolaj og jeg startede Amino Virksomhedsbørs, som senere kom til at hedde Saxis. I 2017 fortalte jeg, at der var over 800 virksomheder til salg, fra pølsevogne til en kildevandsproduktion.

Vi vidste ikke fra begyndelsen præcis, om folk ville betale. Men både sælgeren og køberen havde et problem, som det kunne være værdifuldt at hjælpe med.

Jeg ville tænke målgruppe, markedsføring, indtjening og finansiering igennem og så begynde med den mindste del af idéen, der kunne fungere. Prøv at tage penge for noget tidligt. Og husk at vælge noget, du kan holde ud at arbejde med i lang tid.

Jeg solgte internet, før forbindelsen var klar

Da vi startede Cybernet i 1990’erne, havde jeg ikke penge til en messestand i Forum. Jeg stillede mig udenfor og delte flyers ud om den internetudbyder, vi var ved at bygge.

Jeg huskede prisen som omkring 2.000 kroner om året, med en lavere pris på omkring 1.200 kroner, hvis man betalte tidligt. Adgangen ville først komme et par måneder senere. På den måde samlede vi efter min erindring omkring 200.000 kroner sammen.

Dem med stande inde i Forum var ikke begejstrede og fik politiet ud. Jeg blev bedt om at flytte til et offentligt sted, hvor jeg kunne stå med mine flyers. Det var min oplevelse dengang, ikke en vejledning i, hvor man må dele materiale ud i dag.

Pengene blev brugt på servere, modemer og internetforbindelser. Jeg sammenlignede det med en tidlig form for crowdfunding. Vi solgte noget, før hele leverancen var klar, for at få mulighed for at bygge det.

En bog gav mig mod på at blive direktør igen

Jeg havde ikke læst en bog den sommer, men jeg kunne huske en bog af Ben Horowitz, som havde gjort stort indtryk på mig. Jeg kunne ikke huske titlen i udsendelsen.

Den handlede om at være direktør i en iværksættervirksomhed og om de svære situationer, man kunne havne i. Jeg syntes, at der var en stærk nerve i hans historie.

På det tidspunkt havde min partner David været direktør i Dinero, og vi havde talt om at finde en anden. Efter at have læst bogen tænkte jeg, at jeg selv ville tage rollen. Jeg havde ikke været administrerende direktør i mange år, men bogen gav mig mod på det.

Min bedste investering var arbejdet med at blive profitabel

Jeg kan godt lide at bygge en virksomhed, som tjener penge, og holde de faste omkostninger lave. Jeg er ikke særligt optaget af at få en stor investering alene for at jagte voldsom vækst.

Hvis det var muligt med et overskueligt lån, kunne jeg bedre se mig selv gå den vej og arbejde på, at forretningen hurtigt kunne løbe rundt. Det var min filosofi, ikke nødvendigvis den bedste model for alle.

Jeg fortalte, at Dinero og Amino var profitable, og at jeg forventede, at Saxis kunne komme omtrent i balance det år. Det sidste var en forventning, ikke et færdigt resultat.

Jeg havde også lukket virksomheder, der ikke fungerede. Så jeg påstod ikke, at min metode altid lykkedes. Men min bedste investering var fokus og de timer, jeg brugte på at skabe en forretning, der kunne vokse af det, den selv tjente.

Konkurrenter kan give energi uden at bestemme produktet

Da jeg var ny, kunne en konkurrent gøre mig både bange og forbitret. Jeg kunne føle, at nogen havde taget min idé, og begynde at holde kortene tættere til kroppen.

Jeg fortalte om Cybernet og Cybercity, hvor navnene efter min oplevelse blev blandet sammen. På messer kunne nogen begynde at klage over en tjeneste, som ikke var vores. Inden jeg fik forklaret forskellen, var andre allerede gået videre.

Senere lærte jeg at bruge konkurrence som drivkraft. Man kan have nogen at spille bold op imod og få energi af at ville gøre det bedre. Jeg understregede, at det ikke behøvede at være et personligt had til menneskene bag virksomheden.

Men en seer spurgte med rette, om det ikke var farligt at udvikle sig efter konkurrenterne. Jo. Jeg målte især kunder, omsætning og omtale. Jeg ville ikke bare kopiere deres produkter eller styre virksomheden ved at kigge i bakspejlet.

En ny løsning med nogle virkelig gode tanker kunne godt inspirere. Men den vigtige opgave var fortsat at finde vores egen vej.

Vi talte også om Damgaards nye regnskabsprogram. Jeg havde respekt for hans tekniske evner, men så produktet som rettet mod et andet behov end Dinero. Min vurdering var, at det krævede mere regnskabsviden, mens vi ville hjælpe folk, som ikke var hjemme i debet, kredit og kontoplaner.

Undersøg rådgiverens erfaring

Jeg havde mødt både fantastiske og dårlige rådgivere i innovationsmiljøer. Derfor havde jeg ikke ét svar på, om sådan et miljø var godt.

Jeg ville trække referencer og spørge, hvilke resultater rådgiveren havde skabt. Hvad havde personen lavet, som gjorde vedkommende relevant for den opgave, jeg stod med?

Erfaring med banken eller med regnskab kan være nyttig på de områder. Men jeg syntes ikke, at det i sig selv var nok til at vejlede om alle dele af at starte og drive en virksomhed.

Vælg én af dine to hundrede idéer

Hvis du har 200 forretningsidéer, ville jeg skære 199 fra og vælge den, du har den bedste fornemmelse for, og som du glæder dig mest til at arbejde med.

Jeg havde selv flere virksomheder, men det var ikke mit argument for, at andre skulle gøre det samme. Jeg gjorde det blandt andet, fordi jeg havde råd og syntes, det var sjovt. Jeg vidste godt, at flere projekter også kunne koste mig penge.

For en ny iværksætter ville jeg hellere have fokus end fire eller fem forsøg samtidig.

Jeg vil hellere hjælpe mange end være mentor for én

Der kom spørgsmål om at få mig ind som mentor eller i et advisory board. Det var noget, jeg havde valgt fra.

Jeg kunne godt lide samtaler én til én. Men når jeg kunne lave videoer eller sidde i en liveudsendelse med flere hundrede mennesker, syntes jeg, at min viden kunne nå længere.

Jeg fortalte, at mine videoer på det tidspunkt var blevet set over to millioner gange. Det var den mulighed for at hjælpe mange, jeg gerne ville bruge min tid på.

Hvis du selv leder efter en mentor, ville jeg kigge efter nogen, som er lidt længere fremme end dig og faktisk driver en god virksomhed. Undersøg resultaterne frem for at vælge ud fra billeder af champagne og biler.

Store forbilleder kan inspirere, men en iværksætter, der netop har været gennem din type udfordring, kan måske hjælpe mere konkret. Jeg sagde også, at mine egne råd kunne være præget af, at det var længe siden, jeg selv begyndte helt fra bunden.

Jeg ville overveje Holland, hvis jeg skulle starte i udlandet

Ud fra mine egne erfaringer havde jeg ikke lyst til at begynde i USA. Jeg oplevede forretningsmiljøet som for hårdt og var ikke glad for usikkerheden omkring aftaler og retssager.

Hvis jeg skulle nævne et andet land, ville jeg overveje Holland. Jeg oplevede humor og mentalitet som noget, jeg lettere kunne forstå som dansker.

Norge og Tyskland kunne også være interessante. Men jeg mente, at det krævede arbejde at forstå kulturen og måden at sælge på. Mine sammenligninger af landene var personlige vurderinger fra 2017, ikke faste regler om mennesker fra de lande.

Du er ikke færdig som fyrreårig

En seer var bekymret for, om unge iværksættere løb med al PR’en. Jeg syntes ikke, at løbet var kørt, fordi man var fyrre.

Jeg mente samtidig, at traditionel presseomtale ofte gav mindre, end folk forestillede sig. Jeg sammenlignede med, hvad et link fra min egen Facebook-profil kunne sende videre. Tallene var mine skøn og erfaringer, ikke en generel måling af mediernes effekt.

Jeg arbejdede stadig selv med PR. Men som ny iværksætter ville jeg også bygge en personlig tilstedeværelse tæt på målgruppen. Facebook eller LinkedIn kunne være relevant, afhængigt af kunderne.

Jeg ville være en vært, som hjalp og underholdt, frem for kun at lade et logo tale. Hvilken viden, hvilke links og hvilken humor kunne kunderne have glæde af? Det ville jeg begynde med.

Find dit tempo, før du måler dig med alle andre

Jeg havde været meget stresset tidligere. Så stress var ikke noget, jeg kunne tale om, som om jeg altid havde haft styr på det.

Jeg havde lært at prøve at holde fri og få ferie, spise ordentligt og beskytte min søvn. Jeg nævnte forskellige timetal i udsendelsen, men det var mine egne overvejelser dengang, ikke en personlig vurdering af andres søvnbehov.

For mig var de første to-tre timer om morgenen ofte de mest produktive. Jeg ville lægge svære beslutninger, møder og skrivearbejde der, hvor jeg havde bedst energi. Andre kunne have et andet tidspunkt.

Det tog mig også tid at forstå, at jeg ikke skulle sammenligne mig med alle de flotte billeder af andre menneskers succes. Man ser deres bedste ferie, stærkeste øjeblik og næste investering, ikke nødvendigvis deres nederlag.

I militæret opdagede jeg det meget konkret på løbeturene. Begyndte jeg for hurtigt, gik jeg kold. Fandt jeg mit eget tempo og turde være bagerst i starten, kunne jeg overhale mange på de sidste kilometer.

Sådan havde meget af mit liv også været. Jeg vandt ofte på den lange bane. Find dit eget tempo og formål, og begræns det, som hele tiden får dig til at føle dig bagud.

Flere af mine livsråd finder du i Skab din egen succes.

Hvornår skal du opgive et projekt?

Det kunne jeg ikke give et enkelt svar på. Når man ser en succes på afstand, ser den ofte ud som en pæn kurve opad. Zoomer man ind, er der mange dale.

Jeg brugte Apple og Steve Jobs som eksempel på, at selv en virksomhed, der senere blev enormt succesfuld, kunne være i store problemer. Min hovedpointe var, at en dårlig periode ikke alene fortæller dig, at alt er slut.

Jeg sagde, at man skulle regne med flere års arbejde. Det var min erfaring og forventning, ikke et løfte om, at hårdt arbejde efter et bestemt antal år giver succes. Der kan også komme uheld og andre problemer.

I Cybernet havde vi en lang periode på kanten af konkurs. Vi havde ansat folk og købt udstyr, mens penge, vi havde regnet med, ikke kom som forventet. Det satte os i en voldsom klemme.

Jeg fortalte om at samle mønter sammen på kontoret og gå hen for at få forbindelser åbnet igen. Jeg ringede til kunder og tilbød rabat, hvis de betalte med det samme, så jeg kunne cykle ud og hente kontanterne. Det føltes ydmygende, men pengene var afgørende.

På et tidspunkt havde vi meget kort tid til at skaffe en million kroner. Jeg kunne ikke længere huske alle detaljer om, hvordan det lykkedes, men vi fandt pengene gennem bekendte og ved at vende hver en lomme.

Jeg kom også hjem og fortalte min daværende kæreste, at jeg stod med personlig hæftelse i en situation med omkring fire millioner kroner i gæld. Jeg var bange for at miste lejligheden. Den virksomhed blev senere en del af historien om Jubii, men det kunne jeg ikke vide, mens vi stod i det.

Derfor havde jeg ikke en enkel grænse for, hvornår man skulle trække stikket. Jeg ville undersøge, om der stadig var en reel mulighed for at redde virksomheden. Men jeg ville også være meget varsom med personlig kaution. Det havde jeg selv mærket som en stor stressfaktor.

I Ageras havde mine partnere senere taget en personlig risiko, som jeg ikke selv ville tage igen. Jeg anerkendte deres indsats, men min egen erfaring gjorde mig forsigtig. At fortsætte og at risikere hele sin private økonomi er to forskellige beslutninger.

En sommerkonkurrence på kontoret

Bag mig blev der hængt feriebilleder op på et verdenskort. Dinero havde en konkurrence, hvor vi trak vindere af dagligvarer for 2.345 kroner til køleskabet efter ferien.

Beløbet var opstået, fordi holdet syntes, at 2.000 eller 3.000 kroner lød kedeligt. Henrik printede billederne, mens vi talte. Konkurrencen var en aktivitet fra sommeren 2017, og omtalen her er historisk.

Efter spørgsmålene gik jeg over på Dineros Facebook-side for at trække dagens vinder. Jeg havde egentlig troet, at det skulle være en kort snak, men igen blev vi siddende længe. Der var mange gode spørgsmål at komme omkring.