iPad Mini og digital magasin test
iPad mini i 2012 gjorde mig begejstret, fordi den var mindre og lettere at læse på end min almindelige iPad. Jeg havde netop fået den og viste mine første indtryk i videoen. Men anmeldelsen handlede også om noget andet: Digitale magasiner med klikbare annoncer, video og en læseoplevelse, jeg troede kunne sætte fart på et stort skift væk fra papir.
iPad mini i 2012: Mine første indtryk af størrelsen
Flere havde spurgt, om jeg ville fortælle om den nye iPad mini, så de kunne vurdere, om de skulle købe den. Jeg tog udgangspunkt i, at de allerede kendte iPad-konceptet, og viste forskellen på min store iPad og den lille.
Den almindelige iPad var en ordentlig bøf ved siden af den nye. Den lille kunne ligge i min hånd og fyldte og vejede langt mindre, sådan som jeg oplevede det.
Jeg nævnte også skærmen: Den iPad mini, jeg viste, havde en lavere opløsning end den nyere store iPad med Retina-skærm. Det var en forskel på de modeller, jeg talte om i november 2012.
Jeg havde fået den samme morgen og havde altså ikke testet den i dagevis. Mit umiddelbare indtryk var, at det i store træk var en almindelig iPad, der var blevet mindre. Men "bare mindre" var ikke en skuffelse for mig. Størrelsen var netop det, jeg syntes var bedre.
Jeg ville gerne kunne ligge og læse uden at træne arme
Jeg var ret overbevist om, at jeg ikke ville bruge min store iPad meget mere. Børnene kunne arve den og spille på den.
Jeg kunne godt lide at ligge og læse e-bøger. Der syntes jeg, at den store iPad var for voldsom. Jeg jokede med, at man skulle gå til vægtløftning for at holde den oppe, eller lægge den i sengen og læse på siden, hvis armene ikke skulle falde af.
Derfor havde jeg aldrig brugt den almindelige iPad særlig meget. Den mindre model var en anden oplevelse. Jeg kunne lettere have den med i tasken og tage den med i seng. Jeg syntes også, den var lækker at røre ved.
Det var min helt konkrete begejstring for produktet: Jeg havde ikke brug for en større skærm til det, jeg ville bruge den til.
Digitale magasiner var grunden til, at jeg havde bestilt den
Jeg åbnede Bladkiosk og viste mine amerikanske favoritmagasiner: Fortune, Fast Company, Inc. og Entrepreneur.
Jeg var begyndt at læse magasiner digitalt på den gamle iPad omkring en måned før. Det kunne jeg godt lide, bortset fra at den var for stor. Det var faktisk med til at få mig til at bestille den lille.
Jeg havde også talt med folk fra store medievirksomheder, som forventede en mere rolig udvikling og mente, at papirmagasinet ville bestå. Jeg kunne ikke sige, at papir var væk om ti år. Jeg sammenlignede spøgefuldt med, at nogen stadig brugte hestevogne og lyttede til lakplader.
Men jeg syntes, fordelene ved den digitale læsning var så store, at jeg forventede, at den kunne få langt mere fart på.
Alle bladene og bøgerne var med i tasken
Det første var tilgængeligheden. Magasinerne kom til enheden, uden at jeg skulle spekulere ret meget over det. Skulle jeg flyve, havde jeg alle bladene sammen med mine bøger.
På den lille iPad var det endnu mere praktisk, fordi jeg ikke skulle slæbe på den samme vægt. Jeg kunne vælge, hvad jeg ville læse, når jeg havde tid.
Jeg syntes også, at magasinerne stod flot på skærmen. Undervejs prøvede jeg at stille billedet skarpt, så man kunne se, hvad jeg pegede på. Det var både læsningen og præsentationen, der gjorde indtryk på mig.
En annonce kunne føre direkte videre
Jeg viste, hvordan man kunne trykke på en annonce og komme videre til en hjemmeside. Det syntes jeg var hamrende smart for annoncøren.
En læser kunne se noget interessant og straks gå videre til at købe produktet, deltage i en undersøgelse eller tegne et abonnement. Der var en forbindelse mellem annoncen og den næste handling, som papiret ikke gav på samme måde.
Jeg mente, at den funktion alene kunne være med til at genoplive en del af annoncemarkedet. Det var min forventning til værdien, ikke et resultat, jeg havde målt.
Jeg viste også en Verizon-annonce med mulighed for at trykke på video. Så kunne man se en reklamefilm med det samme. Det gav efter min opfattelse en anden dimension til annoncen.
Video kunne gøre artiklen mere værd at læse
I en artikel om droner viste jeg endnu et eksempel. Midt i artiklen kunne man åbne en video og se dronen bevæge sig og billederne fra den.
Det var en ekstra værdi i indholdet, som jeg ikke fik i et almindeligt papirmagasin. Jeg kunne både læse og se det, artiklen handlede om.
Der kunne også være undersøgelser, hvor man svarede på, hvad man mente, og så andre læseres svar. Det mindede om muligheder på en avisside på nettet.
En fordel var samtidig, at meget af magasinindholdet kunne læses offline. Jeg sagde ikke, at enhver video eller interaktiv funktion virkede uden forbindelse. Jeg fremhævede, at det meste af selve læsningen kunne følge med, også når jeg ikke var på nettet.
Jeg forventede en ketchup-effekt for magasinerne
Det var altså to anmeldelser i én: Den lille iPad, som passede bedre til mig, og den digitale magasinoplevelse, som jeg syntes havde fået en interessant form.
Digitale magasiner havde eksisteret længe. Men størrelsen på de mindre tablets, kvaliteten i de amerikanske blade, måden at bladre på og den ekstra interaktivitet fik mig til at tro, at noget var ved at falde på plads.
Jeg sammenlignede med musik på nettet og MP3-afspillere. Min forenklede forklaring var, at det for alvor tog fart, da Apple med iTunes gjorde det let og billigt at bruge.
Jeg troede, magasinerne kunne få en lignende ketchup-effekt: Først en periode, hvor folk skulle opdage det, og så et stort skift fra kiosken og brevsprækken til den elektroniske levering.
Jeg nævnte et halvt eller et helt år, før flere fik øje på mulighederne, og forventede, at udviklingen kunne tage fart inden for omkring et år til halvandet. Det var min prognose i 2012.
Jeg så mest på det amerikanske marked
Jeg nævnte også Amazons salg af e-bøger som et eksempel på et tilsvarende skift og fortalte, at jeg havde hørt, de solgte flere elektroniske bøger end papirbøger. Det var en del af den udvikling, jeg byggede mine forventninger på.
Jeg havde endnu ikke set danske digitale magasiner, der gjorde samme indtryk. Jeg sagde udtrykkeligt ikke, at de ikke fandtes. Jeg havde bare ikke set dem.
Min begejstring gjaldt derfor først og fremmest det amerikanske marked. Jeg forestillede mig, at Danmark måske var et år bagud, og at et tydeligere gennembrud her kunne ligge omkring to år ude.
Men måske kunne udgivere som Aller, Egmont og Bonnier sætte mere skub i det. Det var den mulighed, jeg håbede, de ville gribe.
Min opfordring dengang var at prøve både den lille iPad og de magasiner, jeg havde vist. For iværksættere og andre, som interesserede sig for forandring, syntes jeg, oplevelsen var kraftedeme interessant.