Drop innovation i folkeskolen

Købmandskab i folkeskolen er det fag, jeg gerne vil se. Vi har masser af gode idéer i Danmark. Det, jeg synes, vi mangler, er flere mennesker, der kan tage en idé, få den fremstillet, sælge den og skabe en forretning.

Jeg står ved de varme kilder i Hanmer Springs i New Zealand i februar 2012. Familien og jeg kører rundt i autocamper, mens jeg interviewer danske iværksættere, der har bosat sig i udlandet. Her til morgen har jeg talt med min veninde Soulaima om iværksætteri og politik.

Jeg optog først en kortere video i autocamperen. Kameraet vendte forkert, og jeg syntes også, at der manglede noget. Derfor laver jeg nu en længere version, mens jeg står her ved vandet.

Bureaukratiet skal væk, men kulturen betyder også noget

Soulaimas pointe var, at der er for mange regler og besværligheder for iværksættere i Danmark. Det er jeg enig i. Det skal være lettere og billigere at stifte en virksomhed og drive den.

Men efter tre et halvt år i USA kan jeg ikke se, at amerikanerne nødvendigvis har mindre bøvl. Jeg oplevede masser af papirer, checks, fax og ture til offentlige kontorer. I Danmark kan vi trods alt klare meget på nettet.

Jeg beskriver i videoen kontorer, som DDR kunne have været stolt af, og lange ventetider med en bevæbnet mand ved døren. Alligevel har USA en fandens masse iværksættere.

Så mit postulat er, at det offentlige bøvl ikke forklarer hele forskellen. Det er ikke en invitation til politikerne om at lave flere regler. Vi skal stadig af med belastningerne. Jeg tror bare også, at vi mangler en stærkere iværksætterkultur.

Vi skal uddanne nogen, der skaber nye muligheder

Jeg ved godt, at folkeskolen ofte får skylden. Sidder du som lærer og føler dig ramt, er det ikke et forsøg på at svine dig til. Men nu må vi kalde en spade for en spade.

Min oplevelse er, at skolen er god til at uddanne mennesker til stillinger, der allerede findes. Jeg nævner historikere, arkæologer, djøfere og folk, der bliver ansatte i det offentlige eller i private virksomheder. Det er fint, og vi har brug for mange af dem. Men jeg synes, vi har gjort for lidt for dem, der vil skabe noget nyt.

Jeg er også hård i min kritik af den offentlige sektors størrelse. I optagelsen nævner jeg løst omkring en million offentligt ansatte og siger, at der må være for mange. Det er min politiske vurdering dengang. Jeg understreger samtidig, at jeg ikke taler om politifolk, sygeplejersker, varme hænder eller dem, der administrerer nødvendige ting godt.

Det, jeg efterlyser, er flere iværksættere og flere mennesker, der kan bringe gode idéer ud i livet.

En god købmand har ikke nødvendigvis snydt nogen

Jeg tror ikke, at vi først og fremmest mangler innovation. Der ligger masser af patenter og idéer på universiteterne, som ikke bliver til noget. Vi kan også finde nogen, der kan producere, eller få produktionen løst andre steder.

Vi mangler dem, der tager chancen, organiserer tingene og får solgt varen. Dem, der køber noget for en krone og sælger det for en femmer.

Mit eksempel er lille Brian, som køber en smadret knallert i Den Blå Avis for 100 kroner, sætter den i stand, pudser den og sælger den for 1.000. Jeg oplever en holdning, hvor nogen straks tænker, at han har snydt en anden for 900 kroner.

Det har han ikke nødvendigvis. Han har tilført noget og været en god købmand. Den evne skal vi tage hånd om. Jeg henviser også til Lars Larsen som et eksempel på godt købmandskab og fortæller, at jeg oplever ham som enig i, at vi mangler flere gode købmænd.

Købmandskab i folkeskolen fra de små klasser

Jeg vil gerne have et fag, der hedder købmandskab, allerede fra første klasse eller måske børnehaveklassen. Eleverne skal fremstille varer og sælge dem. De skal opleve, hvorfor dansk, matematik, engelsk og de andre fag er nyttige.

Man kunne tage lidt tid fra flere fag og samle det. Jeg nævner to, tre eller måske fire timer om ugen og forestiller mig for eksempel tre sammenhængende timer en onsdag fra ni til tolv, hvor eleverne er friske.

Det skal være et fast forløb gennem skolegangen, ikke bare en enkelt emneuge eller emnemåned. Børn elsker jo at lege købmand og lave saftevandsboder. Hvorfor ikke bygge videre på noget, de allerede synes er sjovt?

Et kageprojekt begynder med kunderne

Tag et månedstema, hvor klassen skal bage og sælge kager. Først skal de undersøge, hvilke kager folk gerne vil have. Det kræver, at de stiller forståelige spørgsmål og kan formidle sig klart.

Eleverne kan hver især finde på et produkt og stille sig foran klassen for at sælge idéen. Så skal de skrive en lille tale, argumentere og få opbakning. Her kommer retorik og evnen til at præsentere et budskab ind.

De skal også lave tekster, skilte, mails og måske et website. Måske kan siden være på både dansk og engelsk. Så kommer sprogene og formidlingen ind i et konkret arbejde. Man kan også bruge geografi, når man tænker på kunder og handel i andre lande.

Det er langt lettere at forstå, hvorfor man skal formulere sig skarpt, når det har betydning for, om nogen køber ens kager.

Indkøb, budget og hygiejne er også undervisning

Så skal eleverne finde ud af, hvor ingredienserne kan købes billigst. Hvad koster de i de forskellige butikker? Hvilken forskel gør kvalitet og måske økologi? Nu bliver det konkret, at den samme vare kan have forskellige priser.

De skal lave et budget. Lægge sammen, trække fra, finde kostprisen og senere regne avance og overskud. Så kommer matematikken ind, inklusive procenter og beregninger af, hvad de får ud af deres tid.

Når de bager, bruger de hjemkundskab. De skal lære at fremstille noget ordentligt og hygiejnisk. Jeg foreslår i videoen, at man måske kunne få besøg af en myndighed, der kunne undervise i hygiejne.

Det kan føre videre til biologi og kemi: Bakterier, opbevaring, køleskab og fryser. Jeg skitserer et undervisningsforløb, hvor fagene hænger sammen med noget, eleverne faktisk er ved at lave.

Ud at sælge, forhandle og tælle pengene

Eleverne skal have kunder ind til en bod eller finde dem gennem deres reklame og website. De skal være klare i spyttet, når de fortæller om varen. Måske møder de nogen, der prøver at presse prisen, og så skal de lære at forhandle.

Til sidst tæller de pengene. Hvor meget har vi brugt? Hvor meget har vi solgt for? Er der overskud? Hvad har vi fået pr. arbejdstime?

Jeg leger også med tanken om at tage en snak med banken, oprette en konto og tale om renter. I videoen joker jeg med de meget lave renter dengang, som 0,1 eller 0,01 procent. Det kan stadig bruges til at forstå, hvad en rente betyder for pengene i kassen.

Næste måned begynder et nyt projekt. Klassen kan se, hvad den har tjent, hvad den kan bruge igen, og hvilket nyt produkt den vil lave. Så fortsætter møllen, og erfaringerne fra det første projekt bliver brugt i det næste.

Alle behøver ikke blive iværksættere

Jeg forventer ikke, at alle elever skal være købmænd. Men en kommende arkæolog tager heller ikke skade af at vide noget om købmandskab.

Jeg skulle selv lære om Iliaden og oldtiden. Det var ikke det, der hjalp mig mest i forretningsverdenen, men jeg har haft glæde af at vide noget om historien. Jeg kan tale med, når jeg møder akademikere, selv om jeg ikke selv er en af dem.

På samme måde kan praktisk købmandskab give flere en forståelse af samfundet. Man kan inddrage forældrene i salget, gøre undervisningen sjov og vise børnene, hvordan alle fagene hænger sammen.

Den første, kortere version i autocamperen

I min første optagelse bruger jeg en cykel som eksempel: Køb den for 100 kroner, puds den og sælg den for 500. Også her er pointen, at det kan være dygtigt købmandskab frem for noget asocialt.

Jeg nævner også, at amerikanske iværksættere kan have besværlige selskabskonstruktioner og risiko for at blive sagsøgt. Det er en del af min sammenligning af de erfaringer, jeg har fra USA og Danmark.

I den version siger jeg mere direkte, at man kunne tage lidt fra matematik, dansk, engelsk og geografi. Religionstimerne kunne man efter min mening godt fjerne. Det er min holdning i optagelsen.

Midt i det hele kommer min søn Mads tilbage med opvasken. Jeg beder ham stille tingene ved siden af, mens jeg lige laver videoen. Så fortsætter jeg med tanken om, at børn både kan læse opskrifter, skrive salgstekster og regne kostpris, timeløn og avance ud i det samme projekt.

Idéer skal på markedet

For mig handler det om at frembringe produkter og goder til andre mennesker. Så kan vi skabe velfærd og måske få udenlandsk valuta ind, så også dem, der ikke kan eller vil være iværksættere, kan få et ordentligt liv.

Jeg vil gerne hjælpe, hvis nogen i regeringen vil føre sådan et fag ud i livet. Jeg stiller gerne op til en arbejdsgruppe, men så skal det føre til handling. Der skal være kræfter og entusiasme bag. Det må ikke ende som endnu en omgang snak.

Min afslutning er ret kontant: Børn er innovative. De behøver ikke først lære at få idéer. De skal lære at bringe deres idéer på markedet og få dem solgt. Det er det, jeg gerne vil have ind i skolen. Læs også Iværksætter til jeg dør om mine egne erfaringer med at få idéer til at blive til forretninger.