Velgørenhed kan drive salg
Velgørenhed og forretning kunne efter min mening godt tænkes sammen. I september 2012 fortalte jeg om en kampagne med Mathilde kakaomælk og om vores egen indsamling i Amino.
Velgørenhed og forretning med et fælles formål
Min datter havde været med i en musikvideo til sangen Din dag. Det var sådan, jeg blev opmærksom på et projekt, som skulle hjælpe børn med at få en fødselsdag.
Jeg fortalte om fødselsdagskurve, frivillige og kakaomælk og var begejstret for idéen. Jeg så en forbindelse mellem det, børnene kunne få glæde af, og det, virksomheden gerne ville forbindes med.
Vores egen indsamling i Amino
Jeg sammenlignede med en indsats efter katastrofen i Haiti. I en afgrænset periode lod vi betalinger for plusmedlemskaber gå til formålet, også når eksisterende medlemmer fornyede.
Jeg fortalte, at vi havde samlet over 100.000 kroner ind. Det er mit oplyste beløb i videoen, ikke et regnskab, der er efterprøvet i denne artikel.
Indsatsen kostede os penge dengang. Jeg så samtidig en mulighed for, at nye medlemmer senere kunne fortsætte som betalende kunder.
Kunderne skulle forstå, hvad der skete
Min vigtigste pointe var åbenhed: Hvad gik til formålet, hvad fik virksomheden ud af det, og hvordan hang indsatsen sammen?
Jeg mente, at ønsket om at hjælpe skulle være reelt, og at man skulle forklare både pengestrømmen og sine egne interesser. Historien er fra 2012 og er ikke en aktuel indsamling, en købsopfordring eller dokumentation for en bestemt salgseffekt.
Min datter kom hjem fra en musikvideo
Historien begyndte med, at min datter var hjemme hos en veninde. Venindens mor ringede og spurgte, om hun måtte være med i en musikvideo sammen med deres datter. Jeg vidste ikke helt, hvad det drejede sig om, men gav hende lov.
Da hun kom hjem, fortalte hun om Mathilde kakaomælk, en sang og noget med en fødselsdag. Hun sagde også, at hun var på YouTube. Så måtte vi ind og kigge.
Det viste sig at være et projekt, som jeg syntes var meget sødt. Jeg kunne ikke huske projektets navn, men sangen hed Din dag. Peter Belli, Sanne Salomonsen og flere andre sang med.
En fødselsdagskurv uden for døren
Sådan som jeg havde forstået projektet, handlede det om børn med ressourcesvage forældre, hvor nogle ikke fik en fødselsdag. Forældrene glemte dagen, købte ikke ind eller gjorde ikke noget særligt for barnet.
Jeg var hård i min måde at tale om de forældre på. Jeg sagde firkantet, at nogle nok aldrig skulle have haft børn. Det var min følelsesladede reaktion på fortællingen om de børn, ikke en vurdering af hver enkelt families situation.
Jeg beskrev, hvordan sagsbehandlere i kommunen kunne kontakte projektet, når de kendte et barn, som havde brug for hjælp. Frivillige forberedte en fødselsdagskurv med kakaomælk, boller og andre ting.
Jeg fortalte, at Mathilde havde sponsoreret 100.000 kakaomælk til indsatsen. Det var det tal, jeg gengav i videoen, ikke noget jeg fremlagde dokumentation for.
Kurven blev efter min beskrivelse stillet uden for døren tidligt om morgenen på barnets fødselsdag. Det afgørende var, at barnet skulle tro, at det var forældrene, der havde tænkt på det.
Forældrene kunne vågne, finde kurven og give barnet oplevelsen af at blive husket. Det ville ikke være den samme glæde, hvis barnet vidste, at fremmede måtte sørge for det, fordi forældrene ikke gjorde det.
Jeg syntes, det var skrækkeligt, at børn også i Danmark kunne stå i den situation. Derfor var jeg meget begejstret for projektets idé.
Sangen var også en måde at hjælpe på
I videoen opfordrede jeg dengang til at finde Din dag på iTunes og købe sangen. Jeg nævnte en pris på 99 cent, omtrent fem-seks kroner, og sagde, at pengene gik til projektet.
Det var en opfordring i 2012. Min begejstring handlede om, at de børn havde brug for at få en fødselsdag, og at en lille betaling kunne være en måde at deltage på.
Mathilde ville forbindes med fødselsdagen
Jeg havde også talt med manden fra reklamebureauet, som havde tænkt kampagnen op for Mathilde. Der kom en forretningsmæssig vinkel, som jeg syntes var interessant.
Mathilde solgte kakao, og til fødselsdage blev der drukket kakao. Men der fandtes mange kakaomærker. Hvordan fik man folk til at forbinde netop Mathilde med fødselsdagen?
Min tanke var, at hvis man kom til at eje fødselsdagen i kundernes bevidsthed, kunne forbindelsen også brede sig til andre hyggelige situationer. Måske blev det også den kakao, man valgte søndag morgen.
En fødselsdagssang kunne være en vej. Men at hyre kendte sangere til en almindelig reklamekampagne kunne koste en masse penge.
Et godt formål kunne få flere med
Jeg forklarede det sådan, at det sociale formål gav projektet legitimitet og gjorde det muligt at få musikerne til at stille op gratis. Det var min forståelse af kampagnen, ikke en gennemgang af deres konkrete aftaler.
Man kunne spørge kunstnerne, om de også syntes, at det var synd for de børn, og om de ville hjælpe. Samtidig blev de selv synlige gennem kampagnen.
Jeg fortalte, at man på Mathildes kakaomælk kunne se billeder af blandt andre Sanne Salomonsen og Peter Belli og læse om projektet. Musikerne hjalp et godt formål og fik omtale. Virksomheden fik en forbindelse til fødselsdagen, og børnene fik hjælp.
Det var ikke gratis for Mathilde. De gav kakao væk og havde et reklamebureau til at stå for kampagnen. Men jeg mente, at det gode formål kunne gøre det billigere at samle kræfterne om sangen.
Jeg syntes, den cirkel var fantastisk. Det var den forbindelse mellem velgørenhed og forretning, jeg ville have folk til at overveje.
Alle betalingerne gik videre fra Amino
Vi ville gerne have flere plusmedlemmer i Amino. Samtidig ville vi gerne hjælpe, når der var et formål, vi syntes om. Jeg brugte katastrofen i Haiti som eksempel på, hvordan vi havde tænkt de to ting sammen.
Vi sagde i en afgrænset periode, at alle pengene fra plusmedlemskaber skulle gå til formålet. Det gjaldt også eksisterende medlemmer, som fornyede i perioden. Jeg ville ikke lave en model, hvor kun de nye kunne være med.
Min pointe var netop alle pengene. Jeg talte ikke om ti procent eller en uklar andel. Jeg sagde, at vi donerede 100 procent af beløbet.
Efter min oplysning blev der indbetalt over 100.000 kroner. Jeg anslog, at omkring halvdelen kom fra eksisterende kunder, som fornyede. Det var mine tal i fortællingen, ikke et efterprøvet regnskab her.
Indsamlingen kostede penge i vores kasse
De eksisterende kunders betalinger var penge, som ellers på et tidspunkt ville være kommet ind hos Amino. Nu sendte vi dem videre. Jeg beskrev det som et stort træk på vores likviditet.
Det kostede os altså penge at lade de kunder deltage. Til gengæld mente jeg, at vi havde fået måske 50-60 nye medlemmer med.
Mit skøn var, at vi efter et år eller to kunne have pengene nogenlunde hjemme igen og derefter begynde at tjene på de medlemmer, som fortsatte. Det var min vurdering af sammenhængen, ikke en garanti eller en beregning af et dokumenteret resultat.
Jeg kunne godt lide tanken om, at en virksomhed kunne hjælpe nu og samtidig skabe en forretning, som på sigt gjorde flere indsatser mulige.
Fortæl præcis, hvor pengene går hen
Der, hvor jeg syntes, det blev ulækkert, var, hvis nogen solgte eksempelvis chokolade eller kaffe og gav indtryk af, at alle pengene gik til fattige mennesker, mens kun en lille del faktisk gjorde det.
Jeg brugte et groft billede med bagmænd i Porsche og måske kun to procent til formålet. Jeg nævnte ikke en konkret virksomhed eller dokumenterede en bestemt sag. Det var mit billede på en model, hvor kunderne ikke fik den rigtige forklaring.
Skulle det her virke, måtte man være meget åben og fair. Kunderne skulle forstå strukturen: Hvad blev doneret, hvad fik virksomheden ud af det, og hvad kunne der ske bagefter?
Begynd med ønsket om at hjælpe
Hvis man satte sig ned og tænkte, at nu skulle man bruge et godt formål til at score kassen, syntes jeg, man skulle lade være. Så havde man efter min mening den forkerte ånd, og det kunne ramme én i nakken.
Begynd med en dybfølt interesse i at gøre noget for andre. Find ud af, hvilket projekt du vil hjælpe, og hvad du faktisk vil gøre.
Derefter kan du vende dig mod din forretning og spørge, hvordan den kan være med til at løfte projektet. Kan du skabe noget, hvor dem, du hjælper, kunderne og virksomheden alle får noget ud af det?
Det hele skulle lægges ærligt frem. Kunderne måtte ikke stå tilbage med en anden forståelse af pengene end den, der faktisk gjaldt.
Der var også kritik af vores indsamling
Vi havde også oplevet folk, som sagde, at vi kun gjorde det for pengenes skyld. Mit svar var kontant: Vi havde samlet over 100.000 kroner ind. Hvor meget havde de selv samlet ind?
Jeg fremhævede, at vi havde forklaret præcis, hvad vi gjorde, donerede hele beløbet og viste indbetalingerne åbent undervejs. Jeg mente, at både intentionen og udførelsen var ærlig.
Når nogen så sagde, at vi kunne tjene penge på medlemmer, der senere fornyede, var mit svar: Ja, og hvad så? Var det ikke meget godt, hvis man havde forklaret det åbent fra begyndelsen?
Min tanke var, at vi måske ikke havde kunnet finde råd til samme indsats uden den model. Så havde hjælpen heller ikke nået frem på den måde. Man skulle være klar på kritik, men det gjorde ikke automatisk en åben kombination af hjælp og forretning forkert.
Hjælp, glæde og en forretning, der kan fortsætte
Jeg troede på en situation, hvor mennesker med brug for hjælp fik noget ekstra, kunderne fik glæden ved at deltage, og virksomheden på sigt kunne tjene penge. Forudsætningen var et ærligt ønske om at hjælpe og en tydelig forklaring af det hele.
Til sidst vendte jeg tilbage til musikvideoen og opfordrede dengang folk til at se den og købe sangen. Min datter var med, og jeg var stolt. Det var sådan, en personlig oplevelse hjemme hos os blev til mine tanker om kampagnen og vores egen måde at samle penge ind på.
Læs også om min senere velgørenhedskampagne på Facebook.
De bedste hilsner
Martin