Gå til indhold

Der er altid et level mere

· Martin Thorborg

Nyd det du har, samtidig med at du drømmer om det næste. Det var min tanke under en morgenmad i Singapore i 2012, hvor en samtale om en dyr yogatime fik mig til at se på vores egne forventninger.

Nyd det du har, før du kigger mod næste trin

Vi boede på et hotel, som var dyrere og mere overdådigt end det, vi plejede at vælge. Alligevel kunne vi finde noget på stedet, som vi syntes var for dyrt.

Jeg kom til at tænke på, at andre gæster måske så det samme tilbud som en helt almindelig del af hverdagen. Vi står forskellige steder og har forskellige målestokke.

Der kan altid være nogen med mere

Da jeg flyttede hjemmefra, var en burger ude en stor luksus. Senere kom andre ønsker til. Når man har fået det, man drømte om, kan det næste hurtigt begynde at fylde.

Jeg bruger i videoen en række opdigtede sammenligninger med større både og endnu dyrere muligheder. De er et billede på, at man altid kan finde nogen, som har noget mere.

Ambition og glæde behøver ikke udelukke hinanden

Jeg ville ikke have os til at holde op med at stræbe efter noget. Drivkraften kan være god og bringe os videre.

Men jeg ville også huske at standse op, smage morgenmaden og glæde mig over den oplevelse, vi faktisk havde. Ellers kunne vi overse det, vi tidligere havde håbet på.

Min opfordring var at give plads til begge dele: Glæden over nuet og lysten til at arbejde hen imod det næste. Hotelhistorien og priserne i videoen er fra rejsen i 2012.

Morgenmad efter 16 dage i en autocamper

Jeg sidder ved morgenmaden i Singapore. Vi er på en fire en halv måneds familietur rundt i verden, hvor jeg interviewer danske iværksættere til Amino TV. Vi har boet mange forskellige steder, og lige før Singapore havde vi 16 dage i en autocamper i New Zealand.

Som en fed afveksling har vi indlogeret os på Mandarin Oriental, som jeg i videoen beskriver som et af verdens bedste hoteller. Det er ikke normalt for mig. Jeg plejer at flyve monkey class og være rimelig mådeholdende med mange ting. Men indimellem går jeg lidt amok. Jeg synes, det er sjovt, og jeg bliver også inspireret af den slags steder.

Morgenmadsrestauranten er totalt overdådig. Der står kokke og laver pandekager, omeletter og alt muligt andet. Vil du have chokolade på din pandekage, er det ikke bare almindelig chokolade, men Valrhona. Det er ret blæret.

En yogatime til 750 kroner

Vi sidder alle fire og spiser, da min kone siger, at hun godt kunne tænke sig en yogatime. Hvorfor gør du ikke det, spørger jeg. Fordi en individuel session koster 750 kroner. Det er alt for mange penge, synes hun, og det giver jeg hende ret i.

Så siger hun, at for mange mennesker er det bare greb i lommen. Hun gad godt have det sådan. Det må være ret vildt. Den samtale fik mig til at tænke på alle de trin, vi bevæger os igennem i livet.

Fra pastaskruer til en burger i DSB-kiosken

Da jeg var omkring 18-19 år og flyttede hjemmefra, levede jeg af pastaskruer. Hvis jeg havde besøgt mine forældre og fået en hundredkroneseddel, kunne jeg gå ned og spise en burger til 35 kroner i DSB-kiosken. Dengang lavede de gode burgere. Om de stadig gjorde det, var jeg ikke så sikker på, da jeg optog videoen.

Den burger var vild luksus. Jeg tænkte, hvor fantastisk det ville være, hvis jeg kunne gøre det hver dag. Senere kunne ønsket være at få råd til en bil. Så fik man en bil, og så drømte man om en rigtig fed bil. Der er hele tiden et trin højere op.

Harrys yacht, Peters helikopter og Bransons rumskib

Jeg sagde til min kone: Vi bor på et hotel, som er dyrere end det, vi plejer. Derfor virker de 750 kroner for yoga som mange penge. Men for en person på et andet økonomisk trin er det måske ikke noget særligt.

Jeg forestillede mig en rig gæst, som er fuldstændig vant til den overdådige restaurant. Han tager måske bare tre stykker frugt, fordi det hele er hverdag for ham. Han sidder måske og tænker på sin gode ven Harry, som lige nu er ude på sin luksusyacht og kan sejle, hvorhen han vil.

Harry sidder så på sin yacht og tænker på sin ven Peter, der også har en helikopter på sin yacht. Peter tænker videre på Richard Branson, som på det tidspunkt var ved at bygge sit eget rumskib. Harry og Peter er mine billeder på, hvordan sammenligningen kan fortsætte.

Lige meget hvor du er i livet, og hvad du har, kan du komme til at sammenligne dig med dem, der er et trin længere fremme. De sammenligner sig med nogle andre. Der er altid et level mere.

Nyd det du har, og smag på pandekagerne

Jeg kan sidde på hotellet og tænke: I’m the fucking king of the world! Jeg har råd til et hotel til over 3.000 kroner pr. nat. Jeg kan spise hjemmelavede pandekager og bede tjeneren om at lave nogle flere. Jeg kan få kaviar til min müsli, hvis jeg vil. Det er da fantastisk.

Men vi har en tendens til at kigge på det, vi endnu ikke har, frem for det, vi har lige nu. Så fylder dem, der bare kan betale 750 kroner for at strække armene til en yogatime, pludselig mere end vores egen oplevelse.

Nogle af dem, der ser videoen, kan være 15-årige studerende og tænke, at jeg er fuldstændig blæst: 3.000 kroner pr. nat! Det kunne de købe en fucking PlayStation for hver dag. Andre kan tænke, at jeg sidder og praler med den pris, når det er det, de betaler for et værelse til deres stuepige. Vi står forskellige steder og har forskellige målestokke.

Både glæden ved nuet og drivkraften mod det næste

Vi skal stadig drømme og stræbe efter næste level. Den kraft ligger i os som mennesker. Hvis vi ikke havde haft lyst til at komme videre, havde vi måske stadig boet i huler, eller slet ikke fundet en hule. Vi havde ikke opfundet hjulet, bilen og den civilisation, vi har i dag. Det er fedt at have den drivkraft.

Men hvad enten du spiser en burger i DSB-kiosken eller sidder på Mandarin Oriental, så lad også oplevelsen synke ind. Sig til dig selv: Hvor er det fedt. Hvor er jeg kommet langt. Hvor smager pandekagerne godt. Tænk på, hvor heldig du er, hvor hårdt du har arbejdet, og hvor meget du har fortjent at nyde det øjeblik.

Når det er sunket ind, kan du godt tænke på Harry ude på luksusyachten og spørge, hvordan du selv kommer derhen. Det er to forskellige stadier, som begge skal have plads: At glæde sig over nuet og at glæde sig over den kraft, der kan bringe én videre. Læs også Skab din egen succes om mine tanker om ambitioner og et godt liv på egne præmisser.

Misser vi drivkraften, eller misser vi glæden over det, vi har nu, tror jeg, vi mister en meget stor del af livet. Nu flyver jeg videre til Manila om et par timer. Vi ses sikkert der.

Læs også om min nytårstale ved indgangen til 2012.

De bedste hilsner

Martin

Kommentarer

  1. ha ha ha – jeg plejer at flyve monkeyclass. Aj altså, nå well. Man skal jo heller ikke sætte sin overlægger for lavt, når man er på en 4 1/2 måneds jordomrejse…

  2. @Henrik, tak den vil jeg se 🙂
    @Nina, jeg arbejder hele vejen og har ingen husleje, så det går lige op. Jeg har bare planlagt mit liv godt 🙂

    @Morten og @Lars, takker 🙂

  3. Fniis, det ved jeg da godt Martin og jeg følger da også jeres rejse med stor interesse. Den var bare lige for fristende og lige til højre fod den lille kommentar dér 😉
    Jeg har lige købt en kolonihave-grund på 500 kvm eller faktisk har jeg købt 2 kolonihave-grunde, den anden grund er bare kun på 250 kvm. begge nord for København, 1/2 time kørsel fra min bopæl i Kbh, det er da osse en slags projekt og rejse :-)))
    Der skal jeg bygge nye huse på begge grunde eller osse kommer det ene hus til den lille grund måske bare på sådan en stor ladvogn eller no’ed… 25 kvm bjælkehus med hems kan jo nærmest bæres på ryggen af en elefant – principielt.
    Hver sine lyster hi-hi. Fortsat god rejse til jer 🙂

  4. 🙂 sjovt at vi ikke bare kan være glade og nyde det vi har. Tror mange personer går og venter på deres liv starter uden at opdage de er i gang med at leve det.