Service til ski
Kundeservice i Lake Tahoe imponerede mig på en skiferie i 2011. Jeg fortæller om medarbejdere, der hjalp med ski, et skikort og solcreme, og om en fødselsdagshilsen ved liften.
Historisk indlæg fra 2011. Oplysningerne og planerne beskriver situationen dengang.
Kundeservice i Lake Tahoe gjorde indtryk på mig
Lake Tahoe er et fantastisk skiområde og den service Amerikanerne giver, er langt over hvad vi ser i Europa.
Når man lejer ski, så opbevarer de dem gratis og hjælper dig støvlerne på.
Medarbejderne tog sig af problemerne
De smiler og er hele tiden opmærksomme på hvad de kan gøre for dig.
Da vi stod i kø til gondolen, var der noget galt med min søns skikort.
I stedet for at sende os ud til kassen, løb en af medarbejderne ud til kassen og fik det fikset.
Da vi spurgte efter hvor man kunne købe solcreme, fik vi det gratis af en medarbejder.
De deler slik ud foran restauranten og jeg kunne blive ved.
Selv et tillykke med fødselsdagen skrevet på tavlen, blev det til for alle dagens fødselarer, placeret ved liften.
Jo de kan noget med service de amerikanere 🙂
Kundeservice i Lake Tahoe: Giv folk mere, end de forventer
Jeg filmer, mens vi er på ski i Lake Tahoe. Mine unger er lige dernede, og jeg prøver at vise lidt af turen med min iPhone. Jeg er ikke halv schweizer for ingenting, siger jeg, mens jeg også lige forsøger at styre telefonen på skiene.
Det, jeg kommer til at tænke på, er service. Serviceniveauet her virker sindssygt højt sammenlignet med det, jeg har oplevet i Europa. Når man lejer ski, hjælper de en med at få støvlerne på. De bærer ens ski ind og ud og hjælper ved gondolen. Det er den slags små ting, der gør oplevelsen bedre.
Næste gang du tænker på din egen forretning og kigger på konkurrenterne, så se på, hvad de gør rent servicemæssigt. Og prøv at overgå dem. Hvordan kan du gøre det endnu bedre, end de gør?
Smukke bjerge kan ikke erstatte god service
Jeg elsker at stå på ski i Schweiz. De har nogle af de smukkeste bjerge i verden. Men jeg er ked af at sige, at jeg synes, servicen nogle steder sutter. Det kan føles, som om de er vrede over at tage imod ens penge.
Jeg tænker på de underlige regler, hvor et halvdagskort først kan købes præcis klokken halv et. Kommer man fem minutter før, kan det ikke lade sig gøre. Eller hvor man først laver pizza fra klokken 12, og hvis man spørger to minutter før, får man bare at vide, at det er ærgerligt.
Det er mine oplevelser og min irritation, jeg giver udtryk for her. Man har flotte omgivelser og et produkt, folk gerne vil købe. Hvorfor så gøre det besværligt for kunden?
Bøffen i askebægeret
Min søsters mand havde oplevet et ægtepar i Schweiz, som bad om pommes frites til deres søn. Det ville restauranten ikke servere alene. Man kunne godt få pommes frites til en bøf, men altså ikke uden bøffen.
Så bestilte manden en bøf. Da tjeneren kom med den, tog han bøffen og smed den i askebægeret. Nu kunne barnet få sine pommes frites.
Det er selvfølgelig en lidt latterlig måde at demonstrere pointen på. Men jeg synes også, der er noget cool ved den. Kunden kunne få det, han ville have, bare han købte noget ekstra, som han så måtte smide væk. Det siger noget om, hvor åndssvagt en regel kan virke.
Amerikanerne fatter efter min mening det der med service. Prøv at give folk noget, de ikke har forventet. Noget, der overrasker dem positivt. Det er den tanke, jeg tager med fra skituren til min egen forretning. Læs også Min vej som leder om mine erfaringer med mennesker og kundeoplevelser i en virksomhed.
De bedste hilsner Martin

Ja det kan man kun kigger langt efter her i DK.
Igen i går boycottede jeg en butik pga dårlig service. Jeg forstår simpelthen ikke at det skal være et problem at jeg handler ind i folks butikker.
Hvis jeg så skal være helt ærlig, er det ikke mest danskere, men en etnisk minoritet her i DK, hvor det at være aggressiv og ligeglad med at tilpasse sig, åbenbart betyder mere end kunder. Jeg har selv talt med andre fra denne etniske minoritet , som heldigvis giver mig ret. Ellers ville jeg jo være racist 🙂