1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (17 lyttere har afgivet deres stemme)
Loading...

Folk der læste denne, læste også

  • Anja Lysholm 16. april 2010 at 11:29

    Det var fedt at høre om Anne + mands måde at leve sammen på. Dejligt når folk nyder at se hinanden blomstre i stedet for at den ene sidder og visner af muggenhed over det der gør den anden allerlykkeligst. Vælger man at leve sammen med et passioneret menneske, må man ta’ hvad der følger med af fravær – både fysisk og mentalt. Til gengæld har man verdens gladeste partner, og det er langt federe end en der gør noget han ikke har lyst til, og alligevel befinder sig et andet sted i sit hoved end der hvor man synes han skal være.

  • Mette Weber 16. april 2010 at 11:57

    Nej jeg skodder ikke min familie. Jeg værdsætter den vildt meget. Jeg har nemlig i mange år af forskellige grunde været væk fra en eller flere af dem og opdagede i den forbindelse, hvor stor betydning familie har.
    Jeg har lige i forbindelse med en rund fødselsdag rejst rundt i Sydafrika i og Swaziland sammen med min familie, 3 generationer, den ældste min far 86 år. Det var en fantastisk oplevelse.
    I 16 dage var vi sammen fra morgen til aften. Det kan naturligvis være svært, når man er så tæt sammen i så mange dage, stort set fra morgen til aften. Det var en FED tur og jeg synes vi lykkedes flot – og hvorfor gjorde det så det.
    Det gjorde det, fordi turen var vel planlagt, Vi havde talt forventninger, ønsker og spilleregler igennem før afrejsen. Alle var velinformeret om betingelserne for turen og samvær. Det blev en succes fordi vi undervejs overholdt de aftalte spilleregler, og naturligvis var i stand til at ændre på det planlagte undervejs, når det blev nødvendigt.
    Men allervigtigst blev det er succes fordi vi alle gjorde os umage, tænkte os om, var åbne, og direkte på ordenlig måde og lyttede til hinanden.
    Det kræver stor tolerance at være så tæt, at man anerkender hinandens følelser, respekterer forskelligheder, er rummelige og taler konstruktivt sammen når konflikterne opstår. For uenigheder opstår der, når mennesker er samlet.
    Når vi er sammen på den fede måde, er nærværende, skaber vi gode relationer, får intimitet og fællesskab og succesoplevelser.
    Der er i dag alt for mange mennesker, der efter min mening giver for nemt og for hurtigt op og bryder med en eller hele familien. Vi skal kæmpe noget mere . Det giver for de fleste selvom man selv vælger det stor smerte og sorg og sår på sjælen. De læges men forsvinder sjældent helt. De fylder gennem livet.
    For meget egoisme og for lidt fællesskab skaber stjerner for en aften.
    Vi skal skabe stjerner i livet .
    Jeg glæder mig til at høre Anne Skare Nilsen, vil downloade det så jeg kan høre det mens jeg går i haven og luger

  • solbriller 16. april 2010 at 13:09

    Ens familie er vel den sikre grund i tilværelsen. Er den sikre grund usikker, så kan man jo heller ik kaster sig ud i alverdens projekter og satsninger.
    Og som du selv har sagt tidligere, så skal man huske og leve i nuet, og være sammen med sin familie i nuet, for om 10-15-20 år, der ser det hele måske anderledes ud!

  • Mette Weber 17. april 2010 at 07:56

    Sandt man skal kun som udgangspunkt kaste sig ud i det man har lyst til Men nogen gange kan man lære rigtig meget hvis man tager et lille nyt skridt vover sig lige et lille sted ud over kanten, man kan jo planlægge med et sikkerhedsnet. Interessant er det hvad man kan gøre for at skabe en mere sikker grund i sig selv og i familien end den man har, måske netop at turde prøve noget nyt. Små skridt.
    Man skal som jeg ser det Lære af fortiden, leve i nuet og planlægge noget af fremtiden.
    Ja om 1. minut 2 minutter , i morgen ser verden anderledes ud, derfor synes jeg man skal

  • Skriv en kommentar