Skip to content

Find your customer's motivation and build a better business

· Martin Thorborg

Understand your customer’s motivation before deciding what will make them happy. In this video from 2011, I use an experience with my children to introduce a point: What motivates you doesn’t necessarily motivate others.

Understand your customer’s motivation as something individual

My children were learning to ride bikes, and I found they responded to different things. It reminded me how easily you can end up using the same approach for everyone.

The story is about my family back then. The business point was the difference between people, not a general method of parenting.

An event needs to interest the guests

I talk about a company that tried to work out what interested the people attending its customer events.

It then used those interests when planning the events. I saw it as a good example of starting with the guests rather than just the organiser’s own taste.

I thought good experiences could strengthen customer relationships. That was my assessment, not a documented measurement of subsequent sales.

Ask instead of guessing

The same goes for gifts for employees. Just because I find a remote-controlled boat exciting doesn’t mean it’s the right gift for someone else.

Among other things, I mention talking to people to get an idea of their interests. That’s a better starting point than assuming everyone wants the same as me.

Look at the person you want to do something for. What do they enjoy, and what matters in that particular situation? That was the question I wanted to bring into business.

Also read about the signals customers encounter in your shop.

Original house mention from 2011: Incidentally, I’ve put my house in Holte up for sale. The original sales listing no longer exists.

I’ve also taken some private photos; see them here

A Sunday when the children were going to learn to ride

I had a fantastic Sunday. I decided this was the day my children would learn to ride bikes. It’s something you almost take for granted in Denmark, but that wasn’t my experience here where we lived in the US.

There weren’t many cycle paths in our area. I was also uneasy about the traffic and drivers turning right on red. I’d read about cyclists being killed, and in the video I exaggerate wildly to describe my concern. That’s my experience of the area, not a calculation of accident risk.

Luckily, we lived on a very quiet side road. And at some point, we’d be returning to the cold north. Whether that would be in July or later, we didn’t know yet. In any case, I wanted the children to be able to cycle in the culture we came from.

So we’d bought good bikes for Christmas. Mads, aged four, and Emma, aged seven, had had bikes before too, but had mostly ridden around a little with stabilisers. It hadn’t really gone any further. Now I thought we’d spent long enough messing about.

Emma didn’t want to lose her new bike

I started with Emma. She wanted to be able to ride, but not right now. She thought it was difficult. We’d previously taken the stabilisers off her old bike and fitted a handle so we could walk alongside holding it, but it hadn’t really come to anything.

So I thought: How do I motivate her? My experience with her was that a carrot didn’t necessarily work very well. She responded more to the prospect of losing something she liked.

I asked whether she liked her lovely new bike. She did. Then I said that if she didn’t use it, I’d sell it. I’d put it on Craigslist that afternoon, and we’d have more room in the garage too.

She certainly didn’t want that. She protested about me talking of selling her Christmas present. But I stood by the idea that we shouldn’t have a bike sitting there unused.

Then she wanted to try. When she started finding it too difficult, I said something like: Then let’s go inside, play PlayStation and relax, and put the bike up for sale. After around an hour, she could ride, and then she was off.

Mads had his car and didn’t care about the bike

Meanwhile, Mads was driving around in a little electric plastic car, an Escalade with a motor and battery. At one point, he was practically lying on his back with a lollipop and his legs over the windscreen, watching his big sister’s efforts.

Once Emma could ride, it was his turn. But he wasn’t really interested. I knew him well enough to know that threatening to sell the bike probably wouldn’t help. He could simply think: Oh well, luckily I’ve still got my car.

He was more relaxed about losing things unless it was something he really liked. And the bike wasn’t that.

The delayed Christmas present became his carrot

For Christmas, I’d ordered a remote-controlled boat for Mads. It had been delayed and only arrived after Christmas. So I’d thought he could have it for his birthday in April.

Now I had the boat and remembered how much he liked that sort of thing. I told him there was something in the garage he really wanted. He quickly guessed it was a boat, and he very much wanted it.

He could have it, I said, but then he’d need to learn to ride a bike. Otherwise, he could have it on his birthday, 30 April. He thought his birthday was a long way off and wanted the boat today. So we’d have to get going with the bike.

I removed the stabilisers and pedals so he could first push himself along and practise balancing. My idea was to put the pedals back on once he’d got that part under control.

We hadn’t practised much with him, and never without stabilisers, so it was hard. But every time he was about to give up, I reminded him of the boat. After an hour and a half, he was cycling around with his sister without stabilisers. Those times are from our afternoon, not a guarantee of how quickly other children learn.

Understand your customer’s motivation rather than your own

Where am I going with that family story? We’re different. What one person enjoys isn’t necessarily what another enjoys. It’s easy to start with your own motivation and work from that, even when you want to do something for others.

I work with a company that has large customers. It tried to find out what interested the employees at those customers. In the video, I said the company did things such as becoming friends with them on Facebook and looking at their profiles to get an idea.

When the company organised customer events, it started with those interests. In my experience, that made for some bloody great events where guests said: Wow, this was brilliant.

I thought that once you’d tried to cater for the different participants’ wishes and interests, they’d also be more motivated to buy afterwards. That was my assessment of the connection, not a sales result I put figures on.

Your favourite gift isn’t necessarily theirs

You can use the same thought in lots of places. Just because I think remote-controlled boats are fantastic doesn’t mean every employee should get one for Christmas.

I can try getting an idea of their interests by seeing what they talk about themselves or simply talking to them. Then I can choose a proper gift for each person instead of choosing my own favourite for everyone. Also read Min vej som leder about my experiences of leading and motivating different people.

Your motivation and your joy in life are yours. Your customers and employees have their own. That’s the difference I think we should remember when we want to create a good experience or a better business.

Best wishes, Martin

Comments

  1. Glimrende vinkel på en vigtig pointe – i øvrigt også i andre af livets aspekter. En ting der slår mig mht. links lige under vidoen "Folk der læste denn, læste også:" Jeg klikker ikke på disse fordi andre også har klikket på dem, men for at se nogle flere – og til en vis grad beslægtede – af dine casts. I stedet for links, genereret af statistik, ville jeg personligt være endnu mere interesseret i: "Martin synes også du skulle se disse:" eller endnu bedre: "Disse vidocasts har du ikke set:" Det sidste baseret på IP-registrering. Altså at man foreslås andre casts, som du foreslår, samt casts efter beslægtet emne, men som Amino registrerer, at jeg ikke har set. How about that?

  2. … jeg kan nemlig langt fra altid huske på titlen, om jeg har set den eller ej.

    Hilsener, Simon
    Video konsulent / Web-TV underviser

  3. Hej Martin

    Sjov historie som sikkert mange med børn læser. Motivationsfaktoren er afgørende, ja.
    Et lille tip til dem med børn i snart cykelalderen. Giv dem en løbecykel uden pedaler og støttehjul, så lærer de atholde balancen på to hjul. Når de bliver 3-4 år og får den første rigtige 2-hjulet, kan de fleste køre på den med det samme. Sæt aldrig støttehjul på. Det ødelægger balancen.

  4. Glimrende indlæg Martin. Og angående cykeltræning. Væk med støttehjul.
    Det gælder i alle andre livets forhold.

    Dog er der en ting, som bør tænkes over, når du opfordrer til at analysere folk på Facebook eller lignende steder, hvor man kan tage temperaturen på købelyst.

    Der er meget stor forskel på ØNSKER og BEHOV.
    Det er kernen i behovsafdækning. Og en udbyder der behovsdækker og ikke ønskeafdækker, er efter min bedste overbevisning, den bedste købmand.

    Men igen – glimrende indspark. Da mange helt glemmer din pointe, da egen behovsdækning kun er ens egen.

    Ps. Jeg nyder dine små film. Specielt om morgenen, hvor jeg skal langtids opvågne i badet og af og til tænker lidt på det seneste Don Martin indslag fra US.
    Dejligt med et spark i røven, lige inden man skal ud af døren.. På den måde kommer det forreste ben altid først :-).

  5. Godt indlæg. Jeg har selv en fire-årig, der skal lære at cykle, når vejret bliver lidt bedre her i DK (mindre is på vejene). Jeg vil prøve den med sedlerne, det var joh slet ikke klar over.

    Forskellige mennesker har forskellig motivation – det ved vi jo egentligt godt, hvis vi bare reflekterede lidt over vores egen hverdag. Som du nævner det er vi bare ikke gode nok til at implementere det.

    Det kunne være interessant at høre web statistikken for jeres hus. Hvor meget gør din eksponering i forhold til hvad Home ellers får på et hus som jeres. Og måske mere interessant, seriøse henvendelser, for at luse os nysgerrige ud 😉

  6. Haha – Jeg så den på min iPhone imens jeg var nede og give den gas på motionscyklen i centret.. Der kom nogle grin!

    Ikke nok med at det er en rigtig gode og lærerig historie, så har du jo så evig ret. Som der skrives i "How to win friends and influrence people": For de fleste mennesker er det sødeste ord i verden deres eget navn!

  7. Hygger mig rigtig meget med at se dine film. Bliver meget bedre når der er billede på.
    At "true" med at sælge julegaven er måske lidt ondt, efter min mening. Bagvendt julemand 🙂
    Men det virkede – 5 stjerner for det 🙂

    Nu hvor du er på familie emnet og har en på 4. Jeg har skrevet en lille historie som vil passe i ca. den alder som noget oplæsning før der skal soves, eller hvornår man har lyst til at læse for sine børn. Så tænkte jeg. Kunne det ikke være noget for dig Martin (og andre) at få en kopi af den på mail, så kan du / i læse den for dine børn hvis i har lyst.
    Bare send en mail til mig på kim (snabelA) dicm . dk (senest 20 feb. 2011) – så sender jeg en PDF fil med den tilbage, inklusiv lidt info omkring den (hvorfor jeg skrev den osv.) indenfor en dags tid.

    Venlig Hilsen
    Kim

  8. Er du vild hvor du snakker hr. Thorborg. Fik du tæsk som barn siden du skal snakke så meget som voksen? Det vælter jo ud med selvmodsigelser og varm luft fra dig. Men det er sgu underholdende at høre dig, vi bruger dig som pauseklovn her på kontoret.

  9. @Simon, jeg har bare ikke tiden, dette projekt er bare min hobby 🙂

    @Bjarne, helt enig, jeg pillede dog bare pedalerne af ungernes cykler og sparede de penge 🙂

    @Torben, det har du sikkert ret i, så klog er jeg ikke og tak for ros, den er jeg glad for.

    @Jan, huset er set godt 20.000 gange og der er bestilt to fremvisninger. Men jeg tror det bliver bedre til foråret 🙂

    @Lars, tak for det 🙂

    @Kim, jeg havde heller ikke nappet den, men det gav hende motivationen, og tro mig, hun er stolt! Mht. historien, så send den bare til martin@thorborg.dk og tak for det 🙂

    @Peter, jeg håber din kommentar gør dig i godt humør, du må have brug for at afreagere pga. et eller andet. Håber det hjalp.

    Best wishes, Martin

  10. Hej Martin

    Jeg synes du sammenblander begreberne bevægelse og motivation. Din fortælling om din søn der lærer at køre på cykel fordi du "lokker" med en fjernstyret båd er fin – men mener ikke at du nødvendigvis har ramt hvad der motiverer ham. Du har blot fået en bevægelse i gang, som i øvrigt nok har været kortvarig. Det bygger på en klassisk behavioristisk tankegang, der udspringer i idéen om at belønning giver motivation. Det tror jeg personligt ikke på, og det kunne være interessant med et indlæg om hvad der motiverer dig – har på fornemmelsen af at det hverken er godbidder, bunusordninger eller fryns.

  11. @Ask, det er muligt jeg blander tingene sammen, men det virker.
    Min søn gad ikke cykle uden støttehjul, jeg lokkede med en båd og han lærte det.
    Så uanset hvad vi kalder det, så virkede det.

    Best wishes, Martin

  12. Hehe ja, det er sgu egentlig en god pointe 🙂 Det handler mest om hvad der virker i den enkelte situation, ikke hvad vi kalder det – dit pragmatiske gen slår aldrig fejl! Forstået positivt, for det er det gen der gør dine indlæg værd at se…

    For det er de sgu!

  13. Jeg fatter ærlig talt ikke at du lader jp.dk bruge dine indlæg .. konsekvent sider der en journalist og pakker dine indlæg ind i negative overskrifter og twistende artikler og for at runde det hele af bliver du høvlet i gulvet bagefter af en flok bøvhoveder … jeg fatter ikke du finder dig i det! (eller jo det gør jeg jo så, det har nok noget med trafik og besøgende at gøre … men jeg bliver stadig frustreret på dine vegne hvergang jeg ser det)

  14. Mikkel jeg er meget enig, det er frustrerende. Men de har lovet at ændre en del ting, så nu må vi se.

    Best wishes, Martin