I folkeskolen bliver de “utilpassede” holdt nede. Altså dem der sætter sig selv i centrum, taler højt, dagdrømmer, ikke tager et nej for et nej, køber en cykel for 200 kr. og sælger den videre for 500 kr. osv.
Med andre ord holder vi den gode købmand/iværksætter nede og det er et af de største problemer vi har med den danske iværksætterkultur, eller mangel på samme…

De bedste hilsner

Martin

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (27 lyttere har afgivet deres stemme)
Loading...

Folk der læste denne, læste også

  • Mette 10. maj 2011 at 10:21

    Ingen tæsk herfra – det er de voksne, som skal give børnene en chance.
    Vi må gerne støtte mennesker i forskellighed – om det er iværksætterånd, påklædningsdukker, blækregning, træklatring eller hvad som helst, så kan vi godt støtte børn i det.
    Og må jeg tilføje: Smid nu religion af skoleskemaet og få undervist i personlig styrke og kommunikation i stedet – det giver børn 1000 gange mere end bønner….

    Mette Glargaard Andersen

  • Kristoffer Føns 10. maj 2011 at 10:26

    AAAARGH HVOR HAR DU RET – hele vejen igennem! Utroligt, at du kan blive ved med at ramme hovedet på sømmet, Martin.

    Og ja tak, mandlige lærere til de små tossede knægte, som jeg selv var (og på sin vis stadig er) en af. En lille historie herfra:

    Jeg er snart færdig med gymnasiet. I 1. og 2. havde jeg samfundsfag, der altid har været et af yndlingsfagene. Vi havde en mandlig lærer i 1. g, der sagtens kunne tæmme os drenge. Drengene i klassen var helt sikkert de bedste fagligt, men vi kunne måske ikke holde vores kæft, når spørgsmål som ‘er Venstre da ikke venstreorienterede?’ og lign. blev stillet. Så der røg måske lidt ‘ååårh for satan’-tilråb til de piger, som ikke rigtig fattede noget og forringede undervisningen for den store del af klassen, der gerne ville lære noget vigtigt.

    Da vi i 2. g fik en kvindelig lærer blev det anderledes. Vores mandlige lærer ville måske lige sige, at vi skulle være stille, hvis det gik over gevind. Men damen her… Hun skulle jo beskytte sine små piger (der fuckin’ var 18-19 år), når vi ikke længere kunne holde deres tåbelige spørgsmål ud. Så drengene fik skæld ud og fik at vide at vi skulle tie stille.

    Jeg gik fra at få 10 og 12 i 1. g, til at få 4 i årskarakter i 2. g. Resten af drengene faldt også 1 eller 2 karakterer. Der var dog 2 gutter, der skulle op i fuld pensum, så de skulle op i samfundsfag. De havde begge fået 4 af den kvindelige lærer, men til eksamen fik de begge 10.

    Fint eksempel på at kvindelige lærere ikke forstår knægte. Selvom vi var 18-19 år – og ikke 8-9…

  • Lasse Smith 10. maj 2011 at 10:32

    Enig, men det ligger ikke kun på skolernes skuldre.
    Mange forældre burde også undervise eller opfordre forståelse for penge og iværksætteri.

    Jeg fik aldrig lommepenge, men fik muligheden i at lave mit eget menukort og åbne en cafe for min forældre, være med på loppemarkeder, sælge græsslånings service osv.

    Men tog man mini iværksætteriet med i skolen, så blev det stoppet.

    Ps. Kan du lave en video guide for Aminoer som tror de kan få nogen form for investorer i deres projekt, hvis de ikke vil fortælle noget om den.
    Der dukker mange op for tiden med “GENIAL IDE, GARANTI FOR INDTJENING”

  • Claus Tjørndal 10. maj 2011 at 10:37

    Super at høre nye synspunkter omkring disse “problemer” vi til dagligt høre i medierne. Hvor man igen og igen kun høre hvor “dumme” vores børn er, det er jo heller ikke lige frem særlig motiverne for alle forældre at høre at deres børn er “dumme”…

    Thumps up Martin!!!

  • Henrik Blunck 10. maj 2011 at 11:25

    Det er så moderne, for behandlersystemet, at stille diagnoser, så det ville løse meget hvis vi fandt ud af at den remouladekastende dreng/pige faktisk bare har en anden læringsstil og/eller et iværksættergen.

    Så enighed herfra, og når vi i forvejen ser friskoler springe op fordi en eller anden “guru” har sagt det ene eller det andet, hvorfor skulle vi så ikke også kunne dyrke iværksætter-kulturen?

    Ideen er god, og jeg retweeter straks. 🙂

  • Anne 10. maj 2011 at 12:08

    Hej Martin!

    Jeg er klar over at iværksætteri er din store sag, men jeg tror ikke, at en enorm fokus på dette samt nye skoler i sig selv, vil løse problemerne på den lange bane. Jeg tror der skal graves dybere i folk, så der som udgangspunkt fokuseres på, at vi hver især får mere plads, til at være den vi er. Og det gælder både de højtråbende, men i lige så høj grad også dem der ikke siger så meget – de bliver svigtet mindst lige så meget (og ofte mobbet oveni).

    Hvis vi kan arbejde os hen imod at få flere til at opdage og udnytte deres potentiale – om det så er som sej iværksætter eller en super SOSU-assistent – så er vi allerede nået rigtig langt. Hvis folk ville bruge mindre tid på at brokke sig, og i stedet koncentrere sig om selv at yde deres bedste, så ville det gøre en forskel i det lange løb. Det har intet med politik, magt eller penge at gøre.

    Og nu vil jeg nødig lyde for sukkersød, men…
    “If you want to see a miracle, be the miracle”.

    Holdningen “Det er statens skyld/ansvar” bliver vores undergang. Vi har alle et ansvar over for hinanden.

  • Jens 10. maj 2011 at 14:46

    Laeste lige denne artikel i Erhvervsbladet, som “desvaerre” gaar fint i spind med dit indlaeg:

    http://www.erhvervsbladet.dk/ivaerksaetteri/ivaerksaetter-profil-vi-flygter-til-schweiz

  • Anna 10. maj 2011 at 16:08

    Har sagt det før, bliv nu politiker..men kan jo så også forstå hvis du ikke gider=)=).. det er helt rigtigt det du siger, og mon ikke også det er hele det danske samfund der har brug for at ændre attitude over for utilpassede energifyldte iderige mennesker…

  • Lotte Andreasen 10. maj 2011 at 18:47

    Skide godt, Martin.

    Mon ikke også, at en sådan dyrkning af iværksætterkulturen vil gavne de kvindelige iværksætterfrø?

    Det er muligt, at drengene bliver forsøgt “klappet i facon” på en kontant måde i folkeskolen, hvor de utilpassede”piger ofte bliver styrtmobbet af de andre piger – netop fordi de ikke er gode til blækregning eller til at lege med My Little Pony. Det kan give ar på sjælen og nedsat selvtillid og dermed mindre modstandskraft til at gå iværksættervejen.

    Reelt set kan man håbe, at de penge, som Danmark IKKE skal bruge på specialundervisning/støtteforanstaltninger til de “marginaliserede” unge kan dække omkostningerne til iværksætterskolerne.

    Jeg krydser fingre for en mere erhvervsvenlig politik i fremtiden – hvor hulan den så end skal komme fra 😉

  • Solbriller 10. maj 2011 at 21:36

    Tror du ikke den manglende iværksætter lyst, også hænger direkte sammen med de lidt svære tider, og at mange sidder fast økonomisk? Enten fordi de har gæld, er stavsbundet i et hus eller har en bank, som ikke vil bakke op om evt udfordringer?
    Kigger du på Amino, så er der mange, etablerede som mulige nye firmaer, som klager over svære tider med lavvande eller ingen kassekredit. Bankerne har meget mere fokus på risiko, og det lammer vel også iværksætter lysten, hvis man ikke kan komme igang, fordi man ikke kan låne pengene, eller få en aftale om evt lån senere hen i opstartsforløbet…

  • Tommy Krabbe 11. maj 2011 at 00:22

    Hej Martin,

    Kunne man ikke også forestille sig, at meget kunne ske gennem det frivillige foreningsliv? Kunne børn og unge ikke gå til “Iværksætter” ligesom de kan gå til spejder?

    Her vil alle iværksættere, der har en ledig time i ny og næ kunne hjælpe til, og det kunne evt. være en pensioneret iværksætter, der kunne være primus motor for det.

    Jeg har selv lige afsluttet et forløb, for jeg har undervist nogle unge i et udsat boligområde i projektledelse, og nu er de frivilligt i gang med at skabe nogle gode, lokale initiativer. De har ikke åbnet en forretning, men de skaber noget socialt iværksætteri, hvor de lærer, hvor meget de kan gøre selvstændigt.

    Hvis vi som iværksættere vil det her, så kunne vi jo netop selv starte noget på det frivillige plan og ikke “kun” vente på, at politikerne tager beslutninger. Det ene behøver selvfølgelig ikke udelukke det andet.

    Dbh
    Tommy

  • Jesper Norbøll 11. maj 2011 at 01:33

    Jeg giver dig så inderligt ret Martin.
    Danmark er seriøst ude på et skråplan og jeg tror også rigtig mange kan se det – også på Borgen. Men der er bare ikke en eneste som tør at stille sig op og komme med nogle helt konkrete fungerende forslag, for det er der ikke vælgere i.

    Generelt set syntes jeg det er rigtig skidt at holdningen omkring iværksættere er ved at være på retur til 0-punktet. Tilbage i 2005 der var det cool at være iværksætter og folk havde respekt for de personer som gik ud og startede virksomhed. Nu er holdningen en anden. F.eks. da jeg var til gammel-elev fest med min gamle folkeskoleklasse hvor nogen af os ikke har set hinanden i 20 år, der var nogen som var lidt “Nå er du iværksætter…?”, med et skævt smil som om det ligefrem var synd for mig.

    Både den oplevelse og dit indlæg får mig til at tænke tilbage på min samtale med studievejlederen på gymnasiet, da jeg var ved at droppe ud. Han spurgte hvad jeg havde tænkt mig jeg ville arbejde med og jeg svarede at jeg godt kunne lide computere, at tegne og så ville jeg gerne have min egen virksomhed. Han svarede fuldstændig koldt “Jamen Jesper, vil du da bare være en taber?”.

    /Jesper

  • Pipo 11. maj 2011 at 02:25

    Udmærket forslag, og jeg er for så vidt enig.

    Men Martin, hvem har du så tænkt dig skal undervise på iværksætterskolerne? Min erfaring siger mig, at de, der underviser i “innovation”, “afsætning”, etc. netop er dem, der aldrig har sat deres ben i et privat erhverv, men er kommet direkte fra en universitetsgrad og blevet undervisere. Jeg siger ikke, de ikke kan vide noget, men rent anekdotisk kan jeg bare nævne, det ikke munder ud i meget andet end repitition af det teoretiske, for at det skal være rigtigt, ifølge af lærerne. Det er utrolig så meget politikerne og andre kloge akademikere ævler om “tænke innovativt og ud af boksen”, men når der endelig er nogen, der gør det, og teori-bogen ikke er fulgt slavisk, så er det forkert.

    Jeg mener, det er et problem, men ellers en god idé.

    Tak for videoen.

  • Martin Thorborg - Iværksætterskoler = Gang i væksten | Liberal Alliance - Esbjerg 11. maj 2011 at 03:26

    […] Se forslaget herunder eller se det på Martin Thorborgs egen hjemmeside: Thorborg.tv […]

  • Thomas Madsen 11. maj 2011 at 05:20

    Hej Martin,
    Delvist enig med dig. Men jeg synes det skal gribes lidt anderleds an. Du har fuldstændig ret i at problemet ligger i det danske skolesystem og den måde hvorpå det er indrettet. Men løsningen på dette er ikke flere skoler – med fokus på en speciel gruppe af elever. Uden at skulle blive for detaljeret – så skal det danske skolesystem reformeres. Men det koster penge! Ja, sådan siger vores politikere helt sikker – men det er samtidig en investering i landets fremtid, hvor skal udviklingen ellers komme fra?? Der skal sættes ind på områder som: skolernes ret til at tilrettelægge undervisningen selv, gode/dårlige lærere, belønning af gode lærere, dialog imellem hjem og skole, de fysiske rammer omkring skolen – Hermed opnår vi en rummelighed som giver plads til individualister, uanset om de er gode til at tegne eller har lyst til at sælge limonade (saftevand!, som det hedder her..) fra en bod på gaden eller noget helt femte!! Lærere og elever i skolen skal have noget at se frem til – kunne se mulighederne for dem selv – så skal der nok komme kvalitet i det materiale det danske skolesystem sender ud i Danmark og verdenen når skoletiden er forbi. Det kan ikke lade sig gøre på den korte bane som du siger – det er en process som skal startes op nu – for hvis ikke der sker nogen ændringer, hvor ender vi så??
    De bedste hilsner og tak for et godt indspark i en meget aktuel debat…

  • Jørgen Lund Jessen 11. maj 2011 at 05:21

    Ha, ja måske eksisterer begrebet DAMP (eller ADHD eller hvad det nu hedder af fine betegnelser) slet ikke. Måske er det disse børn med drive, der i vrikeligheden skulle “dyrkes” på en helt anden måde?

    Spændende tanker Martin, men nok også meget langt fra den virkelighed vi kender i Danmark og dermed nok en meget stor mundfuld for etablerede politikere at “sluge”.

    Og så en lille advarsel herfra – pas på, at du ikke bliver en fyr, som på sigt vil blive opfattet som en “højtråbende aktivist”, som politikerne vil elske at ignorere, simpelthen fordi dine tanker er for langt fra det, de kender og det de kan overskue at håndtere. Jeg mener som altid, at du har noget godt på hjertet, så det ville være synd, hvis du blev puttet i den bås ……..

  • Zeerak 11. maj 2011 at 05:24

    Jeg vil stille mig modsat strømmen (åbenbart) og sige at jeg er uenig.
    Det er bestemt et problem at der ikke er flere der har lyst til iværksætteri – og vi skal bestemt finde læringsstile til de utilpassede men nogle af de værdier som bliver nævnt i videologgen kan jeg bestemt ikke genkende som værende positive.
    Personligt vil jeg selv meget gerne starte mig eget firma når jeg har et produkt at byde på (eller blot en god ide til et). Jeg vil mere sige at det nødvendige er en holdningsændring – og eventuelt et større fokus på at give børn og unge frihed til at tænke ad kreative baner og stille sig selv spørgsmål som “hvad vil jeg lave?”.
    Eksempelvis kunne man fint have en ugentlig time i folkeskolen og til og med gymnasiet som hedder “Nyskabelse” hvor de kan få lov til at sige “jeg vil gerne lave en båd” og man så finder ressourcerne hertil.

    Et barn der går i 5. klasse vil ikke få noget ud af en iværksætter folkeskole, dog kunne der fint være højskoler og efterskoler hvor det var en del af pensum – som en tilføjelse til hvad der allerede er.
    Det interessante er jo at kæft-trit-og-retning skolerne formåede at skabe iværksættere – så jeg ser ikke hvorfor vores nuværende form ikke kan.

    Det handler om at styrke børnenes intellekt samt deres evne til at tænke selvstændigt, og samtidigt lære dem hvorledes man agerer i samfundet – dette gøres bestemt ikke ved at skabe skoler for de som ellers er utilpassede.
    Der kan være 100 forskellige årsager til at lille Per kaster med remoulade – alt fra at det går forfærdeligt derhjemme til at han har nogle impulser han ikke ved hvordan skal styres. Men dette er noget som skal klares både i hjemmet samt skolerne, vel at mærke med deres nuværende form.
    Jeg synes man skal være bedre til at advokere for handelsgymnasierne og at man skal have så mange igennem en gymnasial uddannelse som muligt – herefter vil det vise sig om det kan lade sig gøre at blive iværksætter (selvom der er nogle der klarer det fint uden – og super fedt arbejde af dem!).

    Vi har allerede nogle iværksætterskoler – Det hedder Handelsskolerne og (så godt som) samtlige universitetsuddannelser. Formålet med disse er netop at give den fornødne kreativitet og det drive som skal til for at være iværksætter.

    Det er godt at du tager det op – og jeg håber der kan startes en debat om dette men bliver nu engang nødt til at stille mig uenig i samtlige af dine forslag. Jeg mener ikke at det vil gøre nogen betydelig forskel.

  • Henrik Bjerg 11. maj 2011 at 07:00

    flot ide – flot tænkt. Se at få det givet videre til de relevante politikere…

  • Ejvind Jacobsen 11. maj 2011 at 07:47

    Jeg tror desværre du har ret. Dem der er “normale” ønsker ikke at stikke ud. Det er ikke normalt at være selvstændig, så det går imod den flokmentalitet der er fremherskende i samfundet. Det betyder at man allerede fra starten har gjort det mega svært at blive selvstændig, simpelthen fordi man er blevet opdraget til at være social og solidarisk med de andre.
    Og nej, jeg ønsker ikke at være asocial, men netop at gøre det vi hele tiden taler om – at give undervisning der er specifik for den enkelte. Også til den stærke og individuelle iværksætter.

  • Glen 11. maj 2011 at 09:11

    Hej Martin (og alle jer andre)

    Jeg vil sådan set ikke give dig ret……

    Jeg synes ikke man skal lave “iværksætter skoler”. Der er andre ting som bør priorteres før dette..F.eks. vores sygehuse. Derudover synes jeg ikke man skal præge unge i den alder og vælge for dem. De skal have en grundlæggende skolegang,som alle andre børn, og ikke blive lavet til speciale “iværksætterbørn”, som der enten kommer til at blive set op eller ned til. Nej en normal skolegang og derefter selv have mulighed for, at tage deres eget valg…

    og 100 mio er jo mange penge. Tænk hvad de ikke kunne gøre på de nuværende skoler, som allerede halter med bla. undevisningsmateriale. Vi kan jo ikke engang holde disse skoler kørende, så derfor skal vi ikke igang med at bygge nye skoler.

    MEN jeg synes at højskoler/efterskoler som er speciale i iværksætteri ville være en rigtig god ide.

    Bare min mening 🙂
    Ha det godt

  • Ninoslav 11. maj 2011 at 10:16

    Fantastisk tanke Martin!

    Der bliver sagt 100 mio. kr er mange penge, og det er det skam også, men det er 270 mio kr også som DF’S nyeste stunt er estimeret til at koste. 🙁

    Man kunne jo starte på small scale fremfor implementere det i systemet med det samme.

    Hvorfor ikke finde ud af hvilke områder der har konverteret” flest iværksætter

  • Ninoslav 11. maj 2011 at 10:21

    .. iværksættere og lave nogle tests! Overfører analytics tankegangen til real life.

    For at testen kan blive succesfuld, kunne man overveje at invitere unge udenlandske iværksættere, som ikke er vokset op med janteloven.

    P.S sorry for 2 posts… min tlf trykkede publish for tidligt 🙂

  • Gitte Thorup 11. maj 2011 at 13:45

    Det lyder lidt som min gamle folkeskole – jeg håber dog, min søns er bedre. Kan stadigt grine af de to piger til samfundsfag, som havde brugt fjorten dage på at læse om anden verdenskrig og alligevel havde slået SS og Gestapo sammen til én tysk mand (Hr. Ss. Gestapo), der havde dræbt samtlige jøder…

  • Morten Vium 12. maj 2011 at 02:34

    I 3. klasse sad jeg med en par andre drenge i SFOen og lavede tegneserier og aviser, som vi solgte til kammerater for en 20’er. Ikke noget med at kopiere – unikke håndtegnede magasiner 🙂

    Vi kun nåede at omsætte for lidt over 100 kr, inden SFOen havde talt om det på personalemøde og forbød os at sælge flere.
    Det var jo de penge, de andre børn skulle spise frokost for…

    Færre møder, mindre kaffesludder og mere lærerig leg!

  • Helene Jensen 12. maj 2011 at 15:14

    Hej Martin

    Jeg har ikke været den lille pige med fine fletninger, men været den som stillede spørgmål til undervisningens indhold, hvad jeg fandt for kedeligt mv., kom ikke til tysk fordi jeg hadede min tysklærer, der var en tyran. De mandlige lærer er heller ikke at råbe hurra for, vi havde en matematiklærer som sad og snakkede med drengene om fodbold og ikke matematik. Nej, men da HF kom var der andre boller på suppen med bragende gode både kvindlige og mandlige lærer, og her var der noget at lære … først. Seneste undersøgelse fra lærernes landsforening viser at friskolerne er længere fremme i skoen end folkeskolen. Jeg vil konkluderer, at folkeskolen mangler visioner og drive.
    Det med at ikke så mange kvinder vælger iværksættervejen selvom de har genet, ved vi jo nok handler om prioritering af børn i sammenhæng med tid og økonomi. Mændene har så størrer mulighed for at gå vejen, når mødrene plejer reden. Kvinder har ofte svært ved, at fravælge børn i deres liv til fordel for et iværksætterliv på fuld blus. Som det kræver. Så mænd skal jo dybest set være glade for at de får lov til at lege og samtidig få lov at få børn. Når børnene er blevet tilstrækkelig store kan mor så bryde sig løs, og nogle gange kommer måske en skilsmisse ud af det. Gisninger. Betingelserne for iværksætteri i dk er svære økonomisk set. Vi er et alt for dyrt land at bo i.

  • Linda Callesen 13. maj 2011 at 02:04

    Der er mange interessante kommentarer til din video Martin, det der helt klart mangler at blive kommenteret er som jeg ser det er – hvem er de mennesker, der er i organisationen folkeskolen? Vi kan organiserer og tilrettelægge for milllioner og hvis vi glemmer menneskene i dem så bliver det det samme, som før fordi kulturen ikke ændres.

    Der er ledelse, der på nogle skoler kunne blive bedre til at være procesoreineteret ledelse og der er nogle strukturer i folkseskolen, som ikke understøtter den pædagogik der skal til for at imødekomme børn med særligt krudt det ene eller andet sted (o: ( hoved eller ende) eller understøtter de lærerer, der har rummelighed og drive.
    Jeg har kontakt til mennesker med særlig intelligens og med historier der ikke ønskes fortalt fordi vi ville skamme os i Danmark hvis vi opdagede hvor mange højt intelligente vi faktisk ikke kan finde ud af at rumme på arbejdsmarkedet hvem siger at vi har den sande viden om hvad det vil sige at tilføre værdi til arbejdsmarkedet?
    Så til UVM kommissionen for folkeskolen bør kikke på hvilken lærerkapacitet man ønsker og hvilken skoleledelse man ønsker – og vigtigst hvliken kerneydelse folkeskolen skal leverer fra 2011 og frem – børnene og forældrene er der når de bliver anerkendt.

  • Jakob 13. maj 2011 at 02:44

    Get your facts right. Det er ikke Lille Virgil, der kaster med remoulademadder. Det er Frode og de andre rødder.

  • Karsten Krabbe 13. maj 2011 at 15:53

    Jeg tror, du lægger fokus det forkerte sted. Det er ikke skolernes skyld, men politikernes!
    Folketinget har vedtaget, at eleverne skal lære ud fra diverse kanon’er. Det vil sige, at man har samlet alskens totalt ligegyldige ting og påstår, at de skulle være “vigtige” at lære.
    Samtidig spares man (groft sagt) alt det kreative og nyttige væk.
    Børn må ikke arbejde før de er 13 år. I stedet for at opfordre børn til at arbejde og skabe deres egen penge, bliver de forhindret i det.
    Det værste er imidlertid paragraf-rytteriet. Hvis du mangler et arbejde og du selv vil afprøve nogle ideer, så bliver du bremset af “systemet”. Hvis du har en sk..god idé og vil udvikle den, bliver du trukket i dagpenge. Til glæde for hvem i grunden?
    Hvis du var ude på at snyde, kunne jeg forstå det. Men en mand eller kvinde der arbejder med en idé som på længere sigt, f.eks. om et par år, kan give et godt afkast, skal trækkes i dagpenge, selv om al fornuft siger, at det er bedre at folk bliver selvstændige og kan klare sig selv end at de skal leve af statens penge..

  • Jørgen Lund Jessen 14. maj 2011 at 04:10

    Karsten Krabbe rammer hovedet på sømmet. Jeg er selv dagpengemodtager og har forsøgt at etablere egen virksomhed. Blev desværre udsat p.g.a. en manglende autorisation, som først kan tages i oktober 2011. Det væsentlige her er dog, at A-kassen oplyser, at man skam gerne må have selvstændig bibeskæftigelse, HVIS DETTE UDFØRES UDEN FOR NORMAL ARBEJDSTID – WHAT. Det betyder altså rent praktisk, at hvis man gerne vil prøve at starte noget op, så skal man vide fra dag 1, at man rent faktisk kan leve af det – og hvem kan dog vide at det kan lade sig gøre. Supplerende dagpenge er der nemlig ikke mulighed for. Dermed KVÆLER SYSTEMET tydeligt og effektivt ethvert selvstændigt initiativ udover at ledige kan søge job som almindelige lønmodtagere. System Danmark i en nøddeskal. Vi har alt for mange (dumme) regler, som gør det hele meget sværere, end det burde være. Personligt ville jeg ønske, at jeg kunne tage min nystartede virksomhed og langsomt bygge den op til at blive rentabel, men sådan kan man ikke få lov at starte. Det er enten eller og det betyder med garanti, at mange ikke tør fordi de ikke kan overskue det – regningerne skal med sikkerhed betales.

  • Linda Callesen 14. maj 2011 at 04:40

    Kommentar til Jørgen Lund og i øvrigt
    Du har helt rigtig fat i at du ikke kan modtage dagpenge samtidig med at du vil starte egen virksomhed. Der starter andre vilkår – nærmest amerikanske – klar dig selv og brug alt hvad du har for at komme i gang. Det ville måske være endnu mere interessant hvis man lavede iværksætterhuse for ledige så det var det der var på færde og ikke en egentlig dokumentation for at du kan modtage dagpenge – og der kunne væksthusene jo komme ind i kampen og få sine mange EU mio endnu mere i spil direkte til dem det handler om iværksætterne.

  • Jørgen Lund Jessen 14. maj 2011 at 06:10

    Til Linda Callesen.

    Ja, man kaunne forestille sig nogle kollegie-lignende huse, hvor iværksættere kunne bo billigt mens de kæmper med udfordringen – og måske endda kunne få mad af staten – ha ha …. Måske kunne man få betegnelsen Stud. Iværksætter og overgå til Iværksætter, når “eksamen” – altså at man beviste, at det var til at leve af – var overstået. Herefter kunne man så få et liv ;-D

  • Anne Hopmann 16. maj 2011 at 09:57

    Hej Martin !
    Meget inspirerende forslag om at lave iværksætterskoler og styrke nye/andre kompetencer hos børnene ! Fantastisk idé !

    Jeg har lige startet et iværksætter-initiativ til skoler som drejer sig om at styrke eleverne i at tage eget initiativ, engagement og ansvar – og få hjælp fra erhvervslivet.

    Se filmen her og giv gerne din kommentar:

    http://www.youtube.com/watch?v=rXN7GzyOP7I
    Den varer 5 min.

    Hilsen
    Anne Hopmann
    Skøn Skole

  • Lise Bjerre 22. maj 2011 at 01:05

    Hej Martin – Fuldstændig enig.

    Da jeg gik i skolen var jeg den stille pige, der dog ikke interesserede sig ret meget for lektier (jeg ville hellere ud og ride på nordbaggen Trunte hver dag), og da min far var så “fræk” at lave en grammatikbog til tysk i 1982, blev min tysklærer åbenbart så misundelig at det gik ud over mig og hun gjorde min skoletid til et helvede.
    Hendes måde at være på gjorde at andre lærerer begyndte at behandle mig som lort. Vi fandt ud af at hun på lærerværelset fortalte hvad hun synes om mig til andre lærerer, så når jeg fik en ny lærer var han/hun allerede negativ over for mig fra starten af 1. time. Det fandt vi ud af da min far fik en ny kollega på sin skole, en kollega som havde været lærer på min skole!

    Min klasselærer var faktisk ikke bedre, han lagde ikke skjul på hvem han mente ville blive noget og hvem der blev samfundets tabere! (han ramte forkert på rigtig mange af os). Faktisk var han pisse sur da jeg midt i 5. klasse kom ind i klassen, han mente at ingen fremmede skulle komme ind i hans klasse, den skulle være som den var til og med 10. klasse!

    Allerede som 7-årig kan jeg tydelig huske at der var to ting jeg ville når jeg blev stor, jeg skulle have en motorcykel og min egen butik!

    Jeg tog min 10. klasse fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville (slap for min grumme tysklærer ved at vælge grundholdet og fik en anden, så nåede lige at få lært lidt tysk det sidste år), og fandt ved egen hjælp en erhvervspraktikplads på JP i Århus (det kunne skolen ikke finde ud af af – de ville hellere have mig ud i et lille Supermarked), så jeg rejste til Århus en uge og lånte en sofa hos en halvpensionerede faktor der boede tæt på avisen, og fandt ud af at jeg skulle den grafiske vej.

    Da jeg var 20 år fik jeg taget MC-kortet. Da jeg var knap 25 år startede jeg mit eget firma (et lille trykkeri), og i 2004 købte jeg mine forældres firma, som i dag har grammatikbøger til 7 sprog, med øvehæfter til de 5.

    Jeg kan huske jeg en dag mødte min gamle matematiklærer i bussen en hverdags-formiddag. Hun spurgte om jeg havde fået en uddannelse, “ja, jeg er litograf!”, “Men så er du arbejdsløs?” spurgte hun, “nej, jeg er startet for mig selv, har et lille trykkeri!” “Nå, men hvem laver så dit regnskab?”, mit svar var “Det gør jeg selv!” Der var lige ved at gå hul i bussens gulv da hendes kæbe ramte gulvet 🙂

    Min yngste storebror kedede sig i skolen, sprang fra den videregående uddannelse et halvt år før eksamen, begyndte at sælge strømper og rengøringsmidler. Startede som vinduespudser, startede så selv sit eget rengøringsfirma. Begyndte som fugemand, startede eget fugefirma, og det har nu kørt i ca. 25 år med stor succes.

    Der er nogle drenge i min børns klasse (2.) som har krudt bag i, jeg siger altid at de ikke er dumme drenge, de skal bare udfordres på en anden måde. Og min egen søn er en af dem som gerne taler meget, det er et problem for lærerne. Dog klarer begge mine børn sig rigtig godt bogligt i både dansk og matematik. Min datter har allerede nu en drøm at at blive designer, hun syr på livet løs, og det får hun lov til både hjemme og i SFO. Og de glæder sig til at de snart skal lære engelsk.

    Jeg har aldrig fortrudt at jeg startede som selvstændig, den gang kunne man så få iværksætterydelse i 3 år, svarende til en halv understøttelse, uden den havde det været umuligt for mig, jeg synes den burde genindføres. Jeg kender flere der gerne vil i gang, men de har ikke råd! Jeg har sparket flere i gang, bl.a. min ex mand og en god veninde.

    PS Jeg fik aldrig min egen mc, men sidder gerne bagpå 😉

  • Linda Callesen 23. maj 2011 at 02:41

    Kommentar til Lise Bjerre.
    Du giver en utrolig interessant beskrivelse af hvordan man som mennesk rent faktisk udvikler sig. Jeg undres over hvordan man kan være så skråsikker på hvad et menneske indeholder, som barn og ung når vi ved indenfor læringsteorierne at der er så uendelige mange forskellige faktorer, der spiller ind, for om et menneske udvikler sig og tilnærmer sig viden. Det er inspirerende at følge disse kommentarer. Jeg bliver bekræftet i min egen overbevisning om at vi har ressourcerne til rådighed det handler bare om at finde vejen og give mulighederne til det og så handler det om at smide fordomme og synsninger over skulderen og møde mennesket der hvor det er og give de rette udfordringer også selvom de ligger udenfor pensum eller er noget andet end pensum..
    – Og det kan selvfølgelig i sig selv være en særlig udfordring (o:
    Tillykke med at du stolede på dig selv som menneske og gjorde det du ville, det skal der i virkeligheden mange ressourcer til.

  • jesper Christensen 27. maj 2011 at 03:56

    Se indlæg i Lorry om mit forslag om at gøre Tingbjerg Kollegiet til iværksætterkollegie, – nok verdens første?

    http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2011/5/25?video_id=52656

  • Kenneth Dambo 1. juni 2011 at 06:29

    Jeg har længe undret mig over, hvorfor Købmandsskab og Økonomi ikke er blandt fagene i den danske folkeskole. Du skal sælge dig selv igennem hele livet uanset om du vil være lønmodtager, iværksætter eller noget helt tredie. Derudover vil de befri samfundet for typer der ender i “Luksus Fælden” med en fuldstændig forskruet opfattelse af, hvordan man genererer overskud i sin privatøkonomi. Det kan kun være en større omkostning, at de belaster samfundet efterfølgende end at undervise dem rigtigt i første omgang.

  • Karsten Krabbe 1. juni 2011 at 09:07

    Politikerne mangler groft sagt enhver viden om livet udenfor Christiansborg. Bl.a. derfor har de lavet verdens tåbeligste folkeskole. Biblen hedder Pisa og diverse kanon’er er kataloger over totalt ligegyldig og overflødig viden.

    – Det burde være folkeskolens fornemste opgave at forberede eleverne på livet ude i virkeligheden. F.eks. at finde ud af, hvad den pågældende elev er dygtig til. Og hvor han eller hun bedst kan bruge sine evner.

    Der er hundredvis at ting, som eleverne BURDE vide noget om, men som de reelt ikke får noget at vide om. Privatøkonomien burde være et af de helt oplagte emner. – Der findes et fag der hedder seksualundervisning, men at det ikke bliver brugt på en fornuftig måde, viser det årlige antal aborter ca. 16.000. Børn og unge drikker mere og mere. Hvorfor? Jeg tror bl.a. det skyldes, at de ikke har lært at omgås hinanden på en afslappet måde. Hvorfor lærer folkeskolen ikke eleverne, at de er gode nok som de er? Eller hvordan de finder en kæreste osv?

    – Om man kan undervise i “købmandsskab” er måske nok noget sværere at undervise i. Jeg tror det i høj grad handler om den enkelte persons evner til at se muligheder og sætte sig et mål..

    Mvh

    Karsten Krabbe

  • Det er udansk at være iværksætter — Netværkssamfundet 3. juni 2011 at 16:11

    […] Den tidligere Jubii-stifter, Martin Thorborg, er altid god for en debatskabende bemærkning. For nylig fik en af hans net-videoer lidt mere viral distribution end vanligt, da han mente at have løsningen på Danmarks økonomiske problemer. […]

  • Skriv en kommentar