Fra tid til anden holder jeg, på trods af min travle hverdag, foredrag. Det er dog kun emner jeg brænder for, jeg snakker om. Den der med at fyre 40 PowerPoint slides af og kommentere dem med monoton stemme er IKKE mig. Brænder jeg for emnet, får i og jeg en god oplevelse og det er det, det handler om.
Med andre ord. Har du brug for en foredragsholder, der taler om det hun har hørt på et seminar, hos en eller anden amerikansk “guru” og som bruger 20 fremmedord i minuttet, som ingen forstår, så lad endelig være med at booke mig. Det jeg fortæller om, arbejder jeg med i praksis hver dag og der er intet jeg fortæller om, som jeg ikke har oplevet og afprøvet selv. Og de eneste fremmedord i vil høre, vil være ord som er normale på Nørrebro (hvor jeg tilbragte en del af min ungdom og nok vil skure lidt i ørene på det pænere borgerskab, men forstå dem, det kan i !
Så den “vare” i får, er en top motiveret og underholdende foredragsholder, der har erfaringer i spandevis, er god til at begejstre, der elsker spørgsmål fra salen, som sjældent står bag en talerstol og aldrig kunne finde på at sige ja til at holde et foredrag, der ikke stensikkert vil vække udelt begejstring.
Læs nogle af de e-mails jeg har modtaget fra glade arrangører og tilhørere – Klik her
Kontakt mig og hør nærmere – Klik her