Rigtigt mange har en ide om at der mangler brancheportaler i Danmark.
Men er der penge i det og hvad kræver det?
Jeg giver dig en lille ide om hvad der kræves og det er KUN en lille del.

De bedste hilsner

Martin

Ps. Husk at fylde din kalender op med alle de spændende iværksætter events i efteråret, f.eks. den her

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (11 lyttere har afgivet deres stemme)
Loading...
  • Casper 24. juli 2010 at 14:02

    Helt enig i vurderingen.

    Da jeg var studerende lavede en webportal for et meget specifikt emne. Jeg brugte ca. 2-3 år på dels opbygningen og indeks men især også at få andre til at linke til siden. Det gav stort set intet overskud under studie-tiden, men da Adwords kom frem lagde jeg det på og det har givet mig ca. 1.000 kr om måneden siden da. Siden har nu passet sig selv i 6 år og jeg har stort set ikke opdateret, da jeg ikke har tiden til det. Trafikken er faldet lidt, men jeg tror efterhånden at jeg kan regne en nogenlunde anstendig løn ud på de timer jeg lagde i opbygning af portalen den gang.

    Jeg var ikke klar over at jeg skulle vente så længe på afkastet, men glæder mig da over det nu hvor google stadig sender penge hver måned :o)

  • Mikael 24. juli 2010 at 15:59

    Super god video!

    Jeg er selv igang med opbygningen af en portal, som jeg planlægger at lancere i år. De her råd vil jeg helt sikkert tage til mig, og du har helt ret i, at det tager tid og det tager arbejdstimer at få bygget op. Så man skal ville det og gide spendere en masse tid på det, uden at få løn d. 1. Men, det er da også det sjove ved det 🙂

  • Mark Barner 25. juli 2010 at 07:51

    Hej Martin,

    Når du siger at Google Adwords ser uprofessionelt ud, mener du vel Google AdSense ik?

    Jeg er helt enig i at google’s reklamer via adsense ser uproft ud!! Fortstår ikke hvordan andre sites kan tjene penge via adsense!? Jeg har haft mit website Barner.dk siden 90’erne og jeg har aldrig formået at tjene penge på det… jeg ved ikke hvad det er jeg gør forkert!? Jeg bruger Barner.dk til at skrive om alt hvad der interesserer mig. Det er min online huskeliste som jeg deler med andre… Jeg har en meget bred viden indenfor alt web2.0 lir og gear… men har ikke formået til at omsætte den viden til en større business. Jeg har nogle sponsorede blog indlæg ind imellem men jeg gad godt at få bud på hvad jeg kan gøre anderledes?

    Håber at høre fra dig 🙂

    tak for nogle hyggelige og informative videoer!!

    Med venlig hilsen
    Mark Ole Barner

  • Billig Xbox 360 25. juli 2010 at 08:34

    Mark: Det hele beror på implementeringen. Rigtig mange store sites, herunder DBA.dk og Politiken, bruger AdSense, uden det forstyrrer det overordnede indtryk af sidens seriøsitet og troværdighed. Det skyldes, at annoncerne er så diskrete og godt indarbejdet i designet, at hele pakken harmonerer.

    Men omvendt har jeg også set rigtig mange klodsede implementeringer, som overlader alt for meget til fantasien. På det punkt har du helt ret.

  • Kevin Simper 26. juli 2010 at 10:15

    Martin, du får det til at lyde så besværligt, kedeligt og uoverskueligt, at skulle starte en hjemmeside!

    Keep It Simple Stupid!!

    Man kan jo også starte stille og roligt op og så opgradere langsomt hen af vejen!

  • Thorborg 26. juli 2010 at 10:25

    @Kevin, jep hvis man har tiden til det. Men mange tror du kan tjene penge fra dag 1 og score kassen efter 3 måneder og sådan er det ikke.

    Men kedeligt nej, det syntes jeg ikke 🙂

    Dbh Martin

  • Kevin Simper 26. juli 2010 at 17:34

    Det kan jeg give dig ret i! Mange tror det er super nemt at tjene penge på nettet, og det kan gøres uden at få sved på panden!

    Der er ikke noget som hedder hurtige penge!

  • Mark Barner 26. juli 2010 at 18:57

    Man kan lave en hjemmeside på en dag, men man får ikke de besøgende kun på 1 dag… det kræver blod… nej! jeg mener sved på panden og en masse tid

  • Flemming 27. juli 2010 at 08:25

    Godt indlæg – Især når man står med tanker om at starte en ny portal. Regner ikke med at skulle tjene penge på det i første omgang (men om 3 år ville være fint hvis det kunne bidrage til den årlige skiferie) Men havde nok ikke forventet jeg skulle bruge 25-50.000. Det skaber lidt grund til at tænke det igennem endnu engang.

    Med hensyn til at finde relevant indhold.
    Ikke jeg ved så meget om det endnu, men kunne man ikke bygge forskellige Webcrawler der søger efter specifikke søgeord? Og på den måde gemme data i ens database der kan vises når der søges på ens portal? (så vidt jeg ved, er det eks. den måde Jobzonen (og Jobindex) virker. At deres Webcrawler søger nye job opslag hos deres kunder – for så at vise dem på jobzonens hjemmeside)

    Er den slags tilladt – eller skal man have en samarbejdsaftale, som jobzonen så må have??

  • Danjal Vestergaard 28. juli 2010 at 23:47

    Skal jeg komme med lidt input. Vi er to der har gang i en..ja gæt hvad..ja en datingside. Der findes tja..skal vi gætte på 50 datingsider i DK. Men anyway…vi har fundet et godt navn..actiondate (vi har også actiondate.com og planlægger at lave en engelsk version)….og har prøvet at finde på et konsept. Siden er gratis sågar. Vi startede op i februar og på en god dag..har lige tjekket analytics..så har vi 20 unikke besøgende. Så det er svært ja!
    Gratis reklame er meget god. Vi ligger ifl mine søgninger som nr 1 på google når man søger på actiondate og ligger også højt på andre ord. Gratis reklame er noget vi alle godt kan lide. Og vi har været mange ture i Kbh og klistret plakater op. Det næste bliver vel en stor banner ved en motorvejsbro på indfaldsvejene til Kbh…med nogen god tekst på en dejlig dame på.
    Siden er programmeret af nogle vietnamesere i php. De er dygtige. Siden har kostet ca hmmm…10 – 15.000 kr..og der kommer ændringer..så vi kommer nok minimum op på tja…20-30.000..måske mere.
    Bare lidt input herfra…som jer en der har en masse ideer og knokler for nogle af dem.

  • Claus Jensen 29. juli 2010 at 03:55

    Hej Martin

    Et lidt “off topic” spørgsmål…

    Har du nogle gode fifs til hvordan man kan få dine super gode videoer/podcasts med på sin iPod/iPhone?

    Jeg er super fan af dine indlæg og elsker at høre dem i bilen på vej på job, men efter du er gået væk fra “almindelige” podcasts som blev hentet automatisk via iTunes, så har jeg desværre ikke fundet en smart model hvorpå jeg kan få dem med i bilen.

    Jeg har eksperimenteret med at downloade dine videoer fra YouTube via browserplugins m.m., men uden held.

    Måske du har mulighed for at uploade en lydfil, som man kan hente i MP3 el.lign. – det behøver jo ik lige at være via iTunes osv.

    Ellers 1.000 tak for en masse gode indlæg og inspiration!

    De bedste hilsner
    Claus

  • Thorborg 29. juli 2010 at 10:11

    @Claus Jeg har ikke nogen råd andet end at se mine videoer. jeg har ikke tid til at rode med det desværre.
    Tak for rosen til jer alle!

    Dbh Martin

  • Henrik Blunck 29. juli 2010 at 11:45

    Tak for et godt indlæg.

    Der er ingen tvivl om at klodsede implementeringer af reklamer – enten det være sig bannerreklamer eller Google Adsense – så giver det intet. Men må erkende, at stigende trafik har gjort både Adsense og bannerreklamer interessant. Særligt hvis du i forvejen skriver i en niche hvor buddene gennem AdWords ligger højt, for vi får, som bekendt, 68% via Adsense-klik. 🙂

    Men det er mindst lige så rigtigt når nogle af kommentatorerne siger, at der er ikke noget der kommer af sig selv. Det kræver flid og udholdenhed at skabe et ordentligt produkt folk gider at besøge – uanset om det er en portal, en webshop, en blog eller whatever.

    Til gengæld er det, som altid, godt at se dine videoer, og keep up the good work. 🙂

  • Mikael 29. juli 2010 at 12:01

    Jeg kom lige i tanke om et tillægsspørgsmål.

    Hvis nu man regner med at kunne tjene penge på sin side i fremtiden, er det så hensigtsmæssigt at køre det igennem et CVR? Og skal man vente med at bestille dette til der er udsigt til en indkomst?

  • Mark Andreasen 4. august 2010 at 05:34

    Hej Martin,,

    Super god video – lige præcis hvad jeg havde brug for, da jeg selv er i gang med at starte en portal!

    Du omtaler reklamering på andre hjemmesider – via signaturer f.eks. – Og det er nok tilladt på mange hjemmesider, når det er en webshop man laver – som ikke er en konkurrent til de portaler man reklamerer på, nok snarere en mulig samarbejdspartner.

    Men hvad gør man, hvis man netop starter en portal. Jeg går ikke ud fra at det er særlig vellidt at man reklamerer på en konkurrerende portal? – Er den mulighed for reklamering så udelukket, når man starter en portal fremfor en webshop?

    Det er, af gode grunde, ikke nemt at lave den samme form for reklamering på en webshop 🙂

    Skal jeg ud og finde alternative måder at reklamere på, eller er der en måde at “sno” sig igennem?

    Tak for nogle fantastisk podcasts, de er en kæmpe hjælp!

    Hav en forsat god uge 🙂

    Med venlig hilsen
    Mark Andreasen

  • Frank Olesen 12. august 2010 at 06:51

    Som altid både underholdende, spændende og især for mig relevant indslag.

    Portaler er svære at starte – jeg har prøvet det før i minrdre målestok, især forretningsmodellen er vanskelig hvis ikke branchen og potentielle besøgende kan måles i 10.000vis om dagen.

    Selv er jeg igang med opstarten på en portal http://www.udlejergruppen.dk – hvor vi har taget skridtet lidt videre end en “simpel” liste over leverandører. Vi har lavet et komplet administrations system for udlejere til at holde styr på bookinger, produkter, kunder osv. – noget som mange af dem i branchen mangler. Det giver os den fordel at det er produkterne vi kan vise – og ikke bare annonce info.

    Vi er et team på 3 mand: mig (udvikler), Anders (selv fra fest udlejer branchen) og Lars (seo mand).

    Vi startede i januar måned med at købe 2 servere web/db og begyndte at udvikle sitet i PHP/Mysql – det tog ca 2 måneder og var mit f’ørste open source baserede projekt – som jeg kun kan anbefale (tidligere microsoft tilhænger…).

    Det er selvfølgelig en større udfordring at få folk til at anvende et andet værktøj end de vant til end bare at have en profil annonce – det slås vi lidt med endnu. Vi har lært af vores erfaringer – og næste version (klar ca. september/oktober) bliver integreret fuldstændigt via et api til udlejernes egen website dvs. samme data/bookinger på deres eget site og vores portal og et større “ejerskab” af værktøjet for udlejerne.

    P.t. har vi 23 aktive udlejere på portalen og ca. 1300 produkter – og nye kommer til hver dag. Vi kravler stille og roligt op på google og vores konverteringsgrad er oppe på 10% for nogle udvalgte produktgrupper.

    Vi har allerede nu flere udlejninger hver dag (50% på dankort / 50% på telefon) og udlejere er begyndt at henvende sig selv for at komme med – de har set os på google.

    Hvorfor tror vi på det?
    1. Vi skaber værdi for brugerne – alle udlejningsting kan bookes et sted (tja. ihvertfald 70-80% næste år)
    2. Vi skaber værdi for udlejerne – de får et special udviklet værktøj der løbende bliver udviklet, de får “gratis” markedsføring, de sparer en masse tid.
    3. Vi får en provision hver gang vi skaffer en udlejer en kunde, så vi er kun interesseret i at behandle brugerne og udlejerne godt.

    Gode råd til andre:
    1. Find en vinkel der skaber værdi for både leverandører og brugere.
    (verden er for lille til endnu en liste over leverandører )

    2. Lav det selv fra bunden – det behøver ikke være perfekt fra starten – men brug erfaringerne løbende. Vores er i bedste fald kun en fungerende prototype (med en 2-3 grundlæggende ændringer undervejs) – men det bliver løbende lidt bedre.

    3. Indse at det tager 2 år inden det begynder at være tiden værd. Lige nu har vi generet et meget lille overskud – men kun fordi vi ikke får løn og selv laver alt. Hvis ikke jeres team dækker over de fleste nødvendige kompetencer – så glem alt om det, det vil ikke komme i mål. Der skal minimum være en der kan udvikle, en der kender branchen og kan “sælge” – en der har forstand på SEO.

    Som nævnt er vi stadigt i opstartsfasen, så mine råd har måske ikke den store vægt – endnu. Men allerede nu kan vi se en masse potentiale i modellen vi har valgt og vi har opsamlet erfaringer nok til at turde lave version 1.5 (og som kommentar til dit andet indlæg om remake af sites ; nej , vi laver heller ikke nyt fra bunden – men små ændringer hele tiden) og så ellers arbejde løbende på projektet det næste års tid.

    Med venlig hilsen
    Frank Olesen

    P.s. feedback er mere end velkommen : frank@frankolesen.dk

  • Morten 18. august 2010 at 11:23

    Hej Martin.
    Efter at have set dit indlæg, har du lige givet mig en SUPER motivation til, hvor jeg ellers kan tjene penge på mit forretningskoncept. Tak for de fede inputs 😉

  • Anders 13. oktober 2010 at 04:06

    Hej

    Kanon indlæg, bliver der mulighed for at hente den ned som mp3

  • Casper 13. oktober 2010 at 06:22

    Hej Anders.

    Du kan bruge dette gratis program til at lave videoen om til MP3-format:

    http://vdownloader.en.softonic.com/

  • Thorborg 13. oktober 2010 at 07:09

    Jep, alle mine videor kommer som MP3 en af dagene.

    Dbh Martin

  • Roar Mohammed Johansen 16. januar 2014 at 21:08

    Her er en der har gjort det, og som lever af det. Det er en helt speciel niche rettet mod et specielt segment indenfor et område der ikke har været fokus på, på den måde før.

    Jeg har talt med ham og han tjener penge på annoncerne der er på siden, og hans side er under 1 år gammel.

    Men – det er once in a while…det er meget svært at finde og kunne ramme så godt.

    Men altså et enkelt eksempel på at det stadig godt kan lade sig gøre.

    http://www.dinarbejdsskade.dk/

  • Skriv en kommentar