Forside Foredrag Debat CV Nyhedsbrev Blog Bøger Billeder Kontakt

Foredrag om iværksætteri af Martin Thorborg
"Iværksætter til jeg dør" 


At være iværksætter er noget af det mest fantastiske. Det er utroligt givende og med hårdt arbejde og entusiasme kan man få en rigtig god tilværelse ud af det. Men alt for mange iværksættere hopper hovedkulds ud i udfordringerne og de kunne med ganske små tips få en meget større chance for succes. Der er ingen grund til at begå alle de fejl jeg begik i starten, og hvis man tilmed kan få et skud inspiration, er man rigtig godt kørende. Jeg fortæller først om min egen historie som iværksætter. Fra min lille spilkopieringsvirksomhed, drevet fra min 2-værelses lejlighed på Nørrebro i 1993, over spilforretningen CyberCom på Falkoner Alle, som blev den bedst sælgende på gaden og til Jubii som i år 2000 blev solgt for et 3-cifret millionbeløb. Jeg fortæller om hvordan vi skaffede penge til butikken og gjorde den til den bedste på gaden og hvordan vi byggede Jubii. Jeg fortæller om SPAMfighter, som jeg og mine kolleger har banket op fra nul til mere end 1 million brugere fra hele verven. Til slut giver jeg en bunke gode konkrete råd til hvordan man starter sin egen forretning, hvilke fælder man skal undgå og hvordan man får det hele til at køre rundt.

Foredraget er en peptalk i det at starte sin egen virksomhed med mange konkrete eksempler og ideer. Tilhørerne går derfra med gode ideer og et stort drive til at starte egen virksomhed og betydelig bedre chance for at gøre det med succes.

Variationer
Foredraget kan vinkles forskelligt. Jeg har stor erfaring med branding, innovation, detailhandel, e-handel, ledelse, motivation m.m. Spørg mig hvis du har en speciel vinkel du gerne vil have jeg fokuserer på.

Stikord i foredraget
Entusiasme, mådehold, succes, fokus, penge, glæde, markedsføring, PR og netværk.

Hvem kan have fordel af foredraget?
Skoleelever, kommende og nystartede iværksættere, vejledere og alle andre folk der er i kontakt med iværksættere, eller bare er interesseret i emnet.

Hvor lang tid varer foredraget?
Det mindste jeg kan holde det på er 45 minutter, men 1 time er bedre og 1 1/2 timer er maks. Læg dertil 10-30 minutter til spørgsmål.

Læs her nogle af de tilbagemeldinger jeg har fået fra arrangører.
Kig her hvis du har flere spørgsmål.

Book mig gennem Anders Olsen fra One2speak, ring på 88 300 121 eller send en mail på info@one2speak.dk

Hold dig opdateret med nye foredrag og mit livssyn ved at abonnere på mit nyhedsbrev og læs også mine bog anbefalinger.

De bedste hilsner

Martin Thorborg
martin@thorborg.dk
 

Ps. Husk at besøge iværksætter-debatten Amino hvor iværksættere mødes.