Martin Thorborg podcast

Sælger du varer som ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre varer, f.eks. malerier, e-bøger etc. så er her et podcast for dig.
I 52. afsnit af Thorborgs Talkshow har jeg en lytter igennem der spørger hvordan han skal prissætte sine malerier. Jeg fortæller hvordan jeg gjorde med E-pusher og fortæller hvordan vi gjorde med SPAMfighter.
Dertil når jeg lige at fortælle lidt om reklamer i e-bøger, det glemte jeg at få med i sidste afsnit.

52. afsnit af Thorborgs Talkshow varer 20 minutter og 42 sekunder.

Rigtig god fornøjelse!

De bedste hilsner

Martin

Lyt til Talkshow her:

Tryk play  

Download Talkshow her (MP3)

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (17 lyttere har afgivet deres stemme)
Loading...
  • Thomas Rosenstand 28. juli 2009 at 03:04

    Hej Martin

    Jo – du har ganske ret! Jeg har bestemt luret på, hvad E-Pusher sælges for i Danmark. Men i mindst lige så høj grad på, hvad andre e-bøger i andre lande koster (altså bøger med kvalitativt samme indhold). Og derfor landede jeg på 1.375 kr. for SEO-LEX 10.0.

    Den næste udgave af SEO-LEX bliver med garanti ikke solgt til lige så lav pris! Opdateringen fra 10.0 til ny version bliver meget billig for dem, der har vist mig tillid ved at købe SEO-LEX. Men prisen på den nye udgave for nye købere bliver helt sikkert højere end i dag.

  • Mogens Møller 28. juli 2009 at 03:26

    Hej Martin

    Det var rigtig spændende at høre dine input omkring prissætningen. Vi vil helt sikkert i gang med at teste priserne i webshoppen mere intensivt den kommende tid.

    Tak fordi du tog spørgsmålet op i talkshowet 🙂

  • Cammilla Rysgaard 28. juli 2009 at 06:27

    Hej Thorborg 🙂

    Tak for endnu en inspirerende podcast – tænk at man kan få dette gratis, fantastisk!

    Jeg har alle dage syntes, at prissætningen er noget af det sværeste. Jeg er igang med en e-bog “Sådan booster du dit selvværd på 7 uger” (titlen er ikke fastlagt endnu). Vil bestemt tage dine fif i brug.

    KH Cammilla

  • Camilla Birch 29. juli 2009 at 03:39

    Hej Martin
    Virkelig spændende emne.
    En anden måde at angribe prissætningen på er at tage udgangspunkt i målgruppen og se på, hvad de kan “lide” at betale for varer i samme kategori.

    1500 kr. for et maleri er interessant for kunden, der ellers ville have købt en indrammet plakat til 1000 kr. eller et spejl med guldramme for at få lidt hygge og stemning i stuen. Det er aldeles uinteressant for kunden, der er til designersofaer i 50.000+ -klassen og skal have den største espressomaskine på vejen. Man kan sikkert lave en glimrende forretning ud af begge typer – men ikke på samme tid.

    Et sjovt eksempel er Burberry, der for nogle år siden prisen på et halstørklæde med knap 1000 kr. i Storbritannien, fordi man syntes, at tørklædet blev købt af for mange teenagere, og man var bange for, at det ville gøre brandet “billigt” i de ældre kunders øjne.

    Vi mennesker er slet ikke så rationelle, som vi godt kan lide at bilde os selv ind!

  • Thor 29. juli 2009 at 07:55

    Først tak for endnu et super podcast.

    En af mine underivsere inde på handelshøjskolen sagde om prissætning at, prissætning er mere end kunst end en videnskab. Og det tror jeg han har helt ret i. Når det så er sagt så er der nogle små tricks man kan bruge, som man kan læse om i en artikel i Harvard Business Review – Mind Your Pricing Cues. [ http://harvardbusiness.org/product/mind-your-pricing-cues/an/R0309G-PDF-ENG ]

    Der er to ting som Camilla Birch har nævnt her ovenfor som jeg faktisk også kom til at tænke på, men jeg er dog lidt uening med Camilla.

    Jeg mener sagtens at man kan lave forretning på flere forskellige kundertyper samme sted og på samme tid. Der er i hvertfald mange andre der gør det – flyselskaber, DSB, telefonselskaber, biografer, natklubber osv
    Og jeg mener der flere måder at gøre det på for maleributikken. Idag har butikken deres malerie delt op i kategorier efter motiver. Men man kunne også ligge et ekstra filter ned over og give malerierne en guld, sølv og bronce rating. Guld malerierne tog man så væsentlig mere for end bronce. På den måde ville man både kunne tilfredstiller plakatkunden og giga espressomaskine kunden.
    Kunsten er selvfølelig hvordan man for skilt kunderne af for at finde ud hvad man kan få dem til at betale. Et ekesmpel jeg kom i tanke om var et flyselskab jeg hørte om. Når folk ringede for at købe en flybillet til en onsdag så spurte flyselskabet om de kunne rejse om torsdagen istedet. Og jo mindre fleksible kunderne var, jo højere blev prisen.

    lige noget helt andet – Jeg har også tit på Burberry når jeg går tur engang imellem. Fordi at for mig ser det ud til at de er ved at udvande deres mærke, så det næsten ikke er til at bruge i fremtiden. Det jeg ser er at rigtige mange går med det, og man kan næsten få Burberry alt muligt lige fra tasker til vin og sikkert også tandbørster. For mig ser det ud som om de er ved, hvis ikke det allerede er sket, at have solgt deres mærke for et par gode år med god omsætning.

  • Camilla Birch 30. juli 2009 at 04:49

    Hej Thor
    Jeg ku’ næsten ikke lade være med at grine, da jeg læste, at du ikke var enig. Min første indskydelse, da jeg skrev det, var nemlig at tage en masse forbehold – men så tænkte jeg “arh – det bliver sgu så fesent”.

    Det vigtigste er, at man forholder sig til, at pris ikke bare er pris, men også er noget, der giver folk en masse information og forventninger til varen.

    Det skal så helst gå op i en højere enhed med det, der bliver leveret – og så er vi tilbage ved dit rammende udtryk: Det er mere kunst end videnskab.

    Når jeg nu lige sidder og tænker over det, så er jeg faktisk lodret uenig i, at bronze, sølv, guld-modellen vil favne et bredt segment i maleri-tilfældet. Hvis folk er villige til at betale kassen (lad os sige mere end 50.000 kr. for et maleri) for noget, så er det som regel fordi de interesserer sig for det. De synes selv, at de har en rimelig fornuftig viden og holdning til produktområdet, og kan træffe en begavet beslutning om det. De gider ikke finde sig i, at forhandleren har skåret deres købsbeslutning ud i hvalpe-bidder på den måde.

    Til gengæld tror jeg bronze-sølv-guld-modellen kunne være genial til at gøre plakat-kunden, der skal købe et maleri for første gang, mere tryg ved at lægge et lidt større beløb: “2200 kr. er godt nok lidt mere end jeg plejer at give for et billede, men jeg synes virkelig godt om motivet, og når det er sølv-kategorien, er der jo brugt bedre farvepigmenter. Det betyder, at maleriet holder i flere år, så alt i alt er det vist penge godt givet ud”.

    Det med pigmenterne er bare noget jeg digter – jeg ved ingenting om malerier…

  • At sætte pris på varen - Anjas uforklarbare blog 31. juli 2009 at 07:51

    […] er noget sært noget, det der med at skulle finde den rigtige pris til sin vare. Jeg sidder her og regner på hvad min kommende bog, Hvem er du utro?, skal koste, og jeg har […]

  • Garageband - Claus D Jensen 3. august 2009 at 04:43

    Super inspirerende, Martin!

    Tak! 😀

    Mogens siger det jo også selv; at de dyrere billeder sælger bedst!

    Mvh
    Claus

  • Skriv en kommentar