Jeg får jævnligt mails fra folk der ikke forstår hvordan jeg kan drive Amino og være medejer af 4 andre virksomheder, rejse meget, skrive klummer, lave videoer, skrive blogs, holde foredrag, coache iværksættere, sidde i bestyrelser, netværke, skrive på Amino, holde gang i Facebook og Twitter, hygge med min kone og børn og meget andet.

Og se så mit fede Interview med “trylle Anders”, det er gratis – klik her

Her kan du læse en afskrift af videoen: (Lavet er Jonathan Hansen)

Hej!

Jeg sidder her i en flyver fra Rogla, New Zealand, til Singapore der har jeg 10 en halv time. Og ved du hvad jeg har lavet? Jeg har faktisk brugt et par timer på at sove, så har jeg siddet og arbejdet 2-3 timer, besvaret e-mails, så har jeg lavet en video til dig, så har jeg siddet og læst en bog. Så jeg har faktisk brugt tiden rigtig godt synes jeg.

Så har jeg selvfølgelig også leget lidt med børnene og hjulpet lidt til og så videre, men jeg har fået meget ud af tiden. Og se, grunden til at jeg sidder her og snakker til dig, er egentlig fordi, her for 14 dage siden var der en blogger, Martin Warszawski tror jeg han hed, jeg ved ikke hvordan man udtaler det, men han er spanier – eller sydamerikaner – anyway…

Han bor i Madrid så vidt jeg ved. Han lavede et meget fedt blogindlæg om netop det, hvor folk spørgere ham om, hvordan når du så meget. Og så har han lavet et meget fedt indlæg omkring det, og det blev jeg inspireret af, fordi det er også noget af det, som jeg bliver spurgt om med jævne mellemrum. ”Martin, hvordan kan du både skrive bøger, holde foredrag, drive Amino, hjælpe lidt til med SpamFighter, lave videoer, lave blogindlæg, skrive klummer, udvikle nye koncepter og en hel masse andre ting” – have familie og hvad ved jeg. Og der har Martin og jeg en del tilfælles, og det er egentlig ikke noget, jeg har tænkt så meget over.

Se, for det første er noget af det jeg laver, at jeg arbejder med det jeg godt kan lide. Og i og med at jeg arbejder med det jeg godt kan lide, så har jeg egentlig ikke behov for så meget andet underholdning. Det vil sige, at det er faktisk sjældent at jeg laver meget andet end at arbejde, være sammen med min familie, og så måske sammen med lidt venner. For det første spiller jeg ikke computerspil, ikke fordi det ikke interesserer mig, men fordi jeg ved, at det kommer der ikke noget specielt godt ud af. Det er jo ikke fordi, at man sidder efter 8 timer hvor man har spillet computer, og tænker at man har opnået meget, eller er blevet meget dygtigere.

Basalt set i mine øjne, spild af tid. Bevares, hvis du synes det er fedt at slappe af med det, så er det ikke fordi jeg skal være bedømmende på nogen som helst måde, men det er bare ikke noget, der gør noget for mig. Og jeg kunne sagtens bruge energi på det, men det vil tage meget af min tid. Jeg ved det, jeg er typen, der når jeg først bliver interesseret i noget, så kan jeg bruge langt tid på det.

Det samme med sport. Jeg kunne også sagtens begynde at interessere mig for fodbold, og alle mulige andre ting og sager. Men i og med at jeg ikke rigtig er blevet nappet af den sport boks der, så ser jeg ingen grund til at bruge energi på det, for igen, jeg ved at de folk som jeg kender, som interesserer sig for sport, de bruger utroligt langt tid på det. De går til landskampe, og til pokalkampe, og superliga og hvad ved jeg. Og ser fjernsyn, og snakker med andre folk der er sportsinteresseret. Det går der en frygtelig masse tid med. Så har jeg heller ikke nogen sport som hobby. Jeg spiller ikke golf, eller noget andet. Jeg løber en lille smule om morgenen, og det jeg løber er det samme med sport.

Der er mange mennesker der tænker, ”mand jeg skal være i god form, og derfor går jeg i fitnesscenter”. Men prøv at tænk på, hvor langt tid du egentlig bruger på det. For det første, skal du først derhen, og det tager måske 20 minutter. Så skal du klæde om. Så skal du dyrke sport, det tager måske en time. Så skal du gå i bad. Så skal du have tøj på, og så skal du hjem igen. Og inden du har set dig om, har du brugt 2-2½ time på det.

Så – nu er der skænderi i familien.

Så har du brugt 2-2½ time på det. Den måde jeg dyrker sport på, er at jeg står op om morgenen, og så løber jeg en tur, og når jeg er færdig med det, så træner jeg en lille smule, og så går jeg i bad – det skulle jeg alligevel – jeg går i bad hver morgen – det giver sig selv. Det vil sige, at min samlede træning om morgenen, er måske 40-50 minutter eller noget i den stil. Og det vil sige, i stedet for at bruge over 2 timer på det, så bruger jeg faktisk kun en time. Og det gør jeg selvfølgelig ikke hver morgen – det gør jeg måske 3 gange, eller sådan noget lignende om ugen, ligesom du går i fitnesscenter eller laver et eller andet andet – i dont know.

Så på den måde sparer jeg også tid. Så kan du sige, hvad med tv. Tv interesserer mig faktisk ikke synderligt meget – jeg ser meget lidt tv. Min kone elsker at se film på fjernsynet, og tv og den slags – så sidder jeg ved siden af med min laptop. Jeg sidder og holder lidt øje med hvad hun ser, og stiller lidt dumme spørgsmål til hendes irritation. Men når alt kommer til alt, så sidder jeg og arbejder – og i og med at arbejdet interesserer mig – jeg synes det er skide hyggeligt. Jamen så sidder jeg og laver det om aftenen.

Så alt i alt, så synes jeg egentlig at jeg bruger min tid meget effektivt. Og der hvor jeg kobler af, som alle mulige andre, så surfer jeg på internettet, og hygger mig, og læser en bog, som måske har lidt med business at gøre. Og det vil sige, når jeg sidder og slapper af, så får jeg egentlig også noget input ind, som jeg kan bruge i mit arbejde.

Så er jeg heller ikke religiøs. Det vil sige, at jeg heller ikke går i kirke. I det hele taget, er det arbejde, familie og venner.  Det er de ting jeg laver, og så bruger jeg tiden effektivt, når jeg commuter XXXXXXXXXXXXXXX, gør mig klogere, sidder i flyveren og tjekker mine mails, og så videre. Og så sørger jeg også et eller andet sted… Nu er jeg ude og rejse 5 måneder med familien – og så kan du sige ”hvordan har du råd til det”. Jamen jeg arbejder 3-4 timer om dagen, og resten af tiden, bruger jeg på at hygge mig med familien. Det vil sige, familien føler vi er på ferie, samtid med at jeg faktisk får en masse arbejde lavet, og også kommer lidt væk, og får hygget mig gevaldigt. Og sådan er vores ferie. Det gør at jeg holder meget mere ferie end alle mulige andre, til gengæld arbejder jeg måske 3-4 timer om dagen, hvad jeg rigtig godt kan lide. Og så får de fred for mig, og så bruger jeg tiden effektivt.

Så det er sådan set derfor, jeg får rigtig meget for hånden, og så er jeg god til at uddelegere – det glemte jeg at sige. Jeg er rigtig god til, at sætte andre mennesker i arbejde også – det er klart, at der går noget tid, inden man får råd til det, men hvis man gør det på den fornuftige måde, jamen så kan det faktisk give rigtig XXXXX, det kan også give penge. Det kan aflaste, så jeg bruge faktisk næsten kun tid på ting jeg er rigtig god til, mens det jeg er dårlig til, outsourcer jeg. Som eksempel, da jeg holdt mange foredrag, jamen så havde jeg en taxachauffør der kørte mig, selvfølgelig ikke til taxapris. 200 kroner i timen, i min egen bil, og det betød at jeg kunne sidde, og arbejde på bagsædet i min egen bil, mens han kørte mig. Og i stedet for, at jeg kørte 4 timer til Århus, holdt et foredrag på en halvanden time, og kørte hjem igen på 4 timer – eller 3 timer. Så har jeg brugt en hel dag, og kommer hjem dødtræt – og skulle så først til at svare alle mine e-mails, jamen så sad jeg på bagsædet i min bil, kom frisk frem, og holdt foredraget, kørte hjem igen og sag og arbejdede på bagsædet, sammen med mit 3G modem. Når jeg kom hjem, var jeg fri, og var afslappet, og var ikke stresset oppe i mit hoved, og det har kostet mig, måske alt i alt 1.800 kroner. Og når man tænker på, hvor meget jeg får for et foredrag, så synes jeg egentlig ikke, at det er dyrt for 200 kroner i timen. Jeg kan i hvert fald, udfakturere min tid dyre end 200 kroner i timen. Og kan du det samme, så vil det være idiotisk, ikke at gøre det på den måde.

Så, det er mulighederne. Jeg kobler af nu her – jeg skal til Singapore – der skal jeg mødes med en spændende mand, der laver presseklip for medier, og det kommer der et fedt interview ud af, som du kan se på Amino TV, som sædvanligt.  Kan du have det rigtig godt – vi ses snart igen. Hej!

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (16 lyttere har afgivet deres stemme)
Loading...
  • Claus Heinrich 25. februar 2012 at 09:02

    Får også selv spørgsmålet tit og kan genkende rigtig meget fra din verden.

    Er selv den fødte gamer og har brugt uhyggelige summer af tid med at spille computerspil, men lavede for en række år siden en mentalitets ændring hvor jeg faktisk begyndte at anskue mit firma/hobby som et spil.

    Hver eneste gang jeg lærte noget nyt personligt, kunne jeg mentalt overføre det til spilverdenen (You raise a level). Nu er det bare ikke en fiktiv karakter der stiger, men dig selv!
    Virker for mig og kan være det vil virke for andre folk derude der bruger lidt for meget tid på spil og ikke livet.

  • Lars Holdgaard 25. februar 2012 at 10:04

    Rigtig mange gode pointer som jeg også selv bruger i min hverdag. Især det med at outsource er utrolig vigtigt.

    Jeg formoder verdenen så lidt anderledes ud da du lige havde fået børn? 🙂

    Glæd dig i øvrigt til Singapore.. Skal selv derned her til juli for 2. gang og bo hos en gut jeg har investeret lidt penge i.

  • Jimi Hove 26. februar 2012 at 08:30

    Hej,

    Jeg har det ligesom Claus. Jeg ser mine online projekter som et computerspil.

    Men udover det.. så fisker du jo også Martin ? Og sejler, står på ski og andre hyggelige ting. Man skal da have det afbræk, om man så bruger det på at hygge sig med venner over en fodboldkamp eller tager ud og fisker, det er vel ligegyldigt ?

    Hvis man ikke får det afbræk så stivner man i sin form og bliver ensporet, og ensporede mennesker kommer oftest kun med ensporede ideer. Er min erfaring.

    Jeg træner selv i fitnesscenter, da jeg ellers ikke ville gide at træne alene. Jeg bruger meget tid alene foran min pc, så det rart at komme ud blandt nogle andre. Men hver sin måde at få det gjort på

  • Jimi Hove 26. februar 2012 at 08:32

    Ps:

    Der hvor jeg tror du virkelig henter meget, er dit fokus på outsourcing. Det er der mange der kunne lære noget af

  • Thorborg 26. februar 2012 at 08:32

    Helt enig og jeg laver også andet.
    Men jeg afholder mig fra meget som tager uendelig meget tid fra mange mennesker.
    Det mange af mine venner bruger på at se sport og serier i tv, det kan jeg drive 1 virksomhed på.

    De bedste hilsner

    Martin

  • Thorborg 26. februar 2012 at 08:37

    Problemet med outsourcing, er at man virkelig skal kunne sine ting og være tålmodig.
    Det er desværre ikke mange der kan det, så vidt jeg kan se.
    Alt for mange giver op for let eller bliver sure for hurtigt.
    outsourcing tager tid at lære.

  • Jimi Hove 26. februar 2012 at 08:37

    Jeg er selv fodboldgal.. Men når jeg arbejder med et projekt er jeg ligeglad med alt. Jeg missede næsten alle Danmarks kampe ved VM i fodbold i Sydafrika, fordi jeg arbejdede.. og jeg havde det godt med det.

    Jeg havde dog aldrig troet at jeg skulle elske mit arbejde så meget, at jeg skulle gå glip af det 🙂

    Men ja computerspil er virkelig en killer, specielt hvis man er et konkurrencemenneske, så har man svært ved at ligge det fra sig.

    Jeg har prøvet at fortælle et par venner som spiller meget, at de skal se deres arbejde som et spil, hvor de har det sjovt. Men jeg tror bare ikke de elsker deres arbejde på samme måde som mig… og måske dig

  • Thorborg 26. februar 2012 at 08:39

    Nej det kræver meget fokus og så mod til at lave det man kan lide at gøre.
    Men godt at vi er få der forstår det, så er der lidt mere plads til os 🙂

    De bedste hilsner

    Martin

  • Jesper 26. februar 2012 at 08:41

    Fordi det hele er drevet af lyst!
    Intet er pligt eller “arbejde” Det er af lyst og glæde. Derfor!!’

  • Jimi Hove 26. februar 2012 at 08:45

    Det er jo bare sjovt.. 🙂

    Jeg startede for ca 4 år siden som iværksætter, og jeg fattede hat . Uden en krone på lommen, kæmpe gæld, med depression og angst . Og uden at vide noget om noget. Midt under krisen.

    Om et par år eller 4, hvis det fortsætter som det gør nu, så kan jeg pensionere mig selv med alle opgaver outsourcet. Men nu er jeg et konkurrencemenneske af natur, så jeg vil stadig gå efter flere mål.. men det er sgu da meget sjovt alligevel hvad man kan opnå, hvis man virkelig vil.

    Jeg mistede faktisk en ” ven ” fordi jeg helt ærligt fortalte til ham at han aldrig ville opnå sine mål fordi han bruger 3-4-5 timer om dagen på computerspil sammen med 12-14 årige drenge på nettet. Han er 40.

    Det brød han sig ikke om at høre.

    Men ja godt at der er plads 🙂

  • Jimi Hove 26. februar 2012 at 08:47

    Ps:

    Det skal nævnes at han selv bedte om min mening, da han var dybt ulykkelig over at ting ikke ville lykkes for ham

  • Thorborg 26. februar 2012 at 08:48

    Det er godt gået Jimi, meget imponerende 🙂

    De bedste hilsner

    Martin

  • Jimi Hove 26. februar 2012 at 08:49

    Tak 🙂

    Jeg har også betalt prisen..

  • Thorborg 26. februar 2012 at 08:52

    Det har en pris, men som du ofte selv skriver, så er du mere lykkelig i dag.
    Men ja, det er til tider hårdt.

  • Jimi Hove 26. februar 2012 at 09:01

    Jeg er meget mere lykkelig, ikke kun fordi jeg føler mig tryg angående min økonomiske fremtid, men først og fremmest fordi jeg har ” fundet ” mig selv.

    Jeg er et konkurrencemenneske, og det har jeg altid været. Jeg har analyseret på det i mange år og overvejet om det var noget jeg var fordi jeg ikke sad ordenligt på potten som barn osv.. Det har det vel også noget at gøre med, men dybest set , elsker jeg bare at bryde mine egne grænser, og den optur man får , når man ser at man kunne mere end man havde drømt om.

    Da jeg havde erkendt, at jeg var et konkurrencemenneske, og at det ikke nødvendigvis var usundt at være, så fandt jeg fred med mig selv. Og når man har fred med sig selv, så kan man afværge de fleste kugler som bliver sendt mod èn.

    Det er også derfor jeg elsker sport og iværksætteri. Jeg elsker at følge andre konkurrencemennesker. Men det jo ikke nok at stå på sidelinjen.. i hvert fald ikke for mig.

  • Tanja Lewis 26. februar 2012 at 09:45

    Lyder godt og absolut nogle inspirerende pointer, Martin. Jeg fik den tanke at selvom jeg har outsourcet rigtigt mange huslige opgaver herhjemme – så er der en del, som er lidt svære at slippe af med.

    Børnene fylder godt og alt det administrative halløj, der følger med – udover det sociale og hyggelige element (når de altså ikke er ved at slå hinanden ihjel og jeg bruger oceaner af tid på pille dem fra hinanden..:-/ ).

    Så er der madlavningen, som stadig kræver at der er en eller anden der lige tænker nogle tanker, skriver noget indkøbsliste – og på bordet skal maden jo også…

    Jeg klager ikke – ikke en skid, men indimellem er jeg forundret over, hvor sindssygt mange timer, jeg bruger på at holde hjulene kørende herhjemme – OG jeg får altså masser af hjælp.

    Nå – men bottom line er, at ‘vedligeholdelse af status quo’ i en familie med to unger – som fylder en del i systemet – ja, al den tid gad jeg godt bruge på min biks. Men kommer tid kommer mere tid – de bliver jo større eller jeg kommer til at tjene så godt en dag, at jeg kan ansætte en husholderske på fuld tid 😉

    Hav nu en fantastiskk tur til Singapore!

  • Bonita 26. februar 2012 at 11:55

    Man kan jo også spørge sig selv om det man er i gang med er noget der bidrager til noget. det er jeg selv begyndt på og det får i hver fald mig til at stoppe med at bruge tid på 7 kabaler og holde fokus på opgaverne der skal laves. og lidt priotering hjælper da også ellers kunne man jo sidde på amino hele dagen;-)

  • Jacob 26. februar 2012 at 13:33

    Den her video er en jeg vil hive frem utallige gange i fremtiden, det er lige hvad jeg har brug for – Tusind tak!

  • Jesper Norbøll 28. februar 2012 at 00:33

    Super video. Der er et par andre ting, omkring hvorfor du når det du når, som du måske ikke selv direkte lægger mærke til, men det er ret tydeligt i videoen:

    Du lader dig ikke distrahere. På trods af at børnene er ved at splitte flyvemaskinen ad, så er det meget begrænset hvor meget de distraherer dig og du formår at holde tråden i det du sidder og fortæller. Det er også en rigtig vigtig ting at kunne, hvis man skal være rigtig effektiv – at kunne holde fokus og ikke lade sig distrahere. Det behøver ikke nødvendigvis være børnene der distraherer, men mere sådan noget som samtaler imellem andre kolleger, andre tanker, fjernsynet og et utal af andre ting. I nogen situationer kan det gå over og blive til overspringshandlinger, hvor der så lige går tid med en masse andre ting end det man konkret burde arbejde med lige nu og her.

    Der var så også en anden detalje jeg lagde mærke til, og det var det at Camilla også lod dig være på trods af at der var gang i en større diskussion med børnene. Det virker måske essentielt og som en selvfølge, men jeg kan komme i tanke om rigtig mange hvor den anden part i forholdet som sådan er helt indforstået med det den anden part laver, men når der så opstår en situation, som f.eks. den i baggrunden i din video, så vil der hurtigt komme noget i stil med “Martin, kan du ikke lige vente med det dér og gøre noget?”. Sådan noget er også rigtig vigtigt at partneren har en forståelse og en fornemmelse for hvornår man bør/kan distrahere den anden. Hvis Camilla nu ikke havde haft en forståelse for det, så var din video måske ikke blevet til noget, eller også så havde du måtte tage den om indtil flere gang, hvilket igen ville have været spild af ekstra tid.

    Så det var lige et par ting som faktisk også var en del af dit indlæg, selvom du måske ikke selv bed mærke i det :-).

    /Jesper

    • Thorborg 1. marts 2012 at 01:32

      Du har helt ret Jesper, men hun ved det er mit job og jeg blander mig heller ikke når hun arresterer folk 🙂
      Og ja, jeg er god til at lukke støj ude og koncentrere mig.
      Så der er helt sikkert mere i det end jeg sagde.
      Tak for det!

  • Bent Anderser 12. marts 2012 at 16:39

    God video og godt spottet at Jesper. Jeg sad og tænkte “hvordan lukker du det ude?” Jeg kan selv lukke alt ude når jeg læser eller ser tv, men når jeg taler i telefon kan jeg simpelthen ikke koncentrere mig når der er nogen der taler ved siden af mig. Og det er frustrerende når jeg nu ellers godt kan.

    Fortsat god rejse.

    Bent

  • Skriv en kommentar