Spørgsmål og svar der kan komme
op, når jeg booker
Martin Thorborg som speaker:
Hvor mange foredrag holder
du om året?
Jeg holder ca. 30 året
eller ca. 2-3 om måneden. Jeg bruger meget energi på et foredrag. Du
har jo krav på at jeg er 100% motiveret og giver den en ordentlig skalle.
Derfor holder jeg igen, selvom jeg udmærket kunne fylde min kalender.
Det betyder også at du skal være i god tid med at booke mig, jeg har
faktisk rigtig travlt.
Hvad koster et foredrag?
Det er forskelligt og afhænger
af mange faktorer. Mange fokuserer meget på prisen i
stedet for at tænke på hvor lidt der skal til før et foredrag er tjent
hjem. Kan jeg bare give jer et
par guldkorn med hjem (og jeg skulle gerne give jer meget mere end
det) så er pengene tjent hjem mange gange.
Skal du bruge en pris, så
kontakt Anders Olsen fra One2speak på info@one2speak.dk
eller tlf. 7026 8855 og husk at hilse fra mig, han er mægtig flink
:-)
Hvad siger folk om dine
foredrag?
Uden at skulle prale for meget
kan jeg sige at folk indtil videre har været rigtig glade for mine
foredrag. Men lad være med at tage mit ord for det, læs selv
hvad folk de siger.
Holder du også foredrag
andre steder end på Sjælland?
Ja da, jeg holder faktisk flest
foredrag i Jylland. Jeg ved ikke hvorfor, men de må kunne lide mig
:-) Jeg har skam også holdt foredrag på Fyn og Bornholm, så jeg
kommer lidt omkring.
Er det egentlig foredrag du
holder, er det ikke nærmere en Peptalk/Powertalk?
Jeg ved faktisk ikke helt hvad
forskellen er. Men hvis du mener at jeg lægger så meget energi i
foredraget, at folk går der fra med fornyet energi, så er det en
peptalk jeg holder. Andre kalder mig også for en powertalker, men det
ved jeg heller ikke hvad er, så jeg bruger lidt forskellige ord :-)
Men vær ikke nervøs, jeg giver jer knald godt indhold på en sjov og
motiverende måde og så må folk kalde det hvad de vil :-))))
Hvor lang tid varer et
foredrag?
Det kommer meget an på jer,
men typisk syntes jeg 1 time til foredraget og f.eks. 20 min til
spørgsmål er passende. Men jeg kan holde det på 45 min op til ca. 1
1/2 time + evt. spørgsmål.
Hvad er min garanti for at
du leverer varen?
Hvis jeg skal sige det selv,
gør jeg et rigtig godt stykke arbejde. Jeg forbereder mig grundigt og kommer
i god tid.
Jeg har holdt foredrag i 8 år
og er meget erfaren. Men vær ikke nervøs for at jeg er brændt ud. Jeg holder
maks. 4
foredrag om måneden for ikke at tabe gejsten. Dertil elsker
jeg de emner jeg taler om. Jeg kan garantere at jeg har prøvet alt
det jeg snakker om og jeg er begejstret. Så vær ikke nervøs, jeg
leverer varen og du er velkommen til at kigge på alle de fine tilbagemeldinger
jeg har fået.
Kommer du i god tid til et
foredrag?
Ja det gør jeg. Jeg kommer
typisk 1/2 - 1 timer før for at være sikker på at alting er som det
skal være og så i kan få jeres nerver i ro. I får mit mobilnummer og i er velkommen til at ringe hvis
i har spørgsmål.
Holder du foredrag om andet
end ledelse
og
iværksætteri?
Som udgangspunkt gør jeg ikke.
Det tager mig meget lang tid at lave et helt nyt foredrag fra bunden
og det skal være emner jeg virkelig brænder for, ellers gider jeg
ikke (ikke mindst for jeres skyld). Men jeg laver nogle
gange peptalks for forskellige virksomheder på specielle emner, men
det skal være emner jeg kan stå 100 % inde for og noget jeg har en
mening om. Smid mig en mail
hvis du har en ide, men jeg lover ikke noget.
Tilretter du dit foredrag
specifikt til os?
Ca. 2-4 uger før et foredrag,
sender jeg jer et spørgeskema i bør udfylde. Så ved jeg hvem i er og
hvad i ønsker at få ud af foredraget. Det hjælper mig til at give
jer en personlig oplevelse. Med andre ord giver jeg ikke 2 ens
foredrag. Men jeg har en grundstruktur jeg holder mig til og vinkler
den så mod jer i det omfang det kan lade sig gøre.
Hvem holder du typisk
foredrag for?
Hmmm, det er svært at
generalisere, men jeg har holdt foredrag for virksomheder store som små,
kommuner, erhvervsråd, brancheforeninger, iværksætter netværk,
Handelsskoler m.m. her er en liste over dem jeg lige kan huske:
Mantra,
FDIH, Berlingske Nyhedsmagasin, Handelsskolen Ishøj og Tåstrup, Lædervarebranchen, Deloitte &
Touche, Institut for Fremtidsforskning, Handelshøjskolen i
København, Djøf, Undervisningsministeriet, Selandia, Roskilde Erhvervsråd, Mondo, Nordjysk Iværksætter Netværk,
PS4, Danske Bank, Railion, Silkeborg Erhvervsråd,
Randers Kommune, Bastard Film, Journalisternes Fagfestival,
Finanssektorens Uddannelsescenter, Vester Kopi, CBC Computer, CA,
Herning
Erhvervsråd, Randers Handelsakademi, Hundige Storcenter, Venstres Folketingsgruppe,
Home, First-Step, Greve Rådhus, Nordea IT,
Skanderborg Odder Handelsskole, Telia, Dansk Supermarked Gruppe, Odsherred
Erhvervsråd, IBM, R98, Finanssektorens Efteruddannelse, Hillerød
Handelsskole, Tekniq, TDC,
Ballerup
Handelsskole, Selandia - Center for Erhvervsrettet
Uddannelse,
Tekstilforeningen, Daw Daw, Team-Marketing, Amagerbanken, Medic
Sport, 2Cchange
og mange flere.
Læs nogle af alle de tilbagemeldinger
jeg har fået fra div. arrangører.
Hvor mange mennesker kan du
holde foredrag for?
Jeg har holdt foredrag for mere
end 700 personer i cirkusbygningen og jeg har holdt foredrag for helt
ned til 10 personer i en virksomhed. Med andre ord betyder det ikke
noget for mig hvor mange der kommer, bare folk er motiverede og på.
Hvordan holder jeg mig ajour
med dine nye foredrag og andre tiltag?
Du abonnerer blot på mit
gratis nyhedsbrev.
Der skriver jeg af og til lidt om hvad jeg laver for tiden + det
løse.
Holder du foredrag på andre
sprog?
Jeg foretrækker klart at holde
det på dansk, det er jeg helt sikkert bedst til. Men jeg taler
flydende Engelsk, så sådan kan i også få det. Jeg har holdt mange
foredrag for Lycos Europe på Engelsk, så det vil ikke være første
gang.
Hvad skal jeg gøre hvis jeg
har flere spørgsmål om dine foredrag?
Hvis det har noget med
økonomi, kontrakter eller andet kedsommeligt stof at gøre, så skal
du kontakte Anders Olsen fra One2speak
på info@one2speak.dk
eller tlf. 88 300 121
Alt andet skal du bare spørge
mig om. Send mig en mail den
checker jeg meget ofte. Jeg har en mobilos, men bruger den ikke meget.
Booker du mig, skal du nok får nummeret.
Spørgsmål når jeg har booket
Martin Thorborg som speaker:
Hvad skal vi have klar til
dig når du kommer?
Ikke meget. En kande postevand
og et glas. Og hvis i skønner at der er brug for en mikrofon, skal
det være en med klips, da jeg ikke kan administrere en håndholdt. Men
igen, jeg taler meget højt, så der er sjældent brug for det.
Jeg bruger for øvrigt ikke
talerstol, så væk med den tak :-)
Dit foredrag var fint, men
kan du anbefale noget litteratur vi kan læse for at komme videre?
Ja helt sikkert. Jeg læser
selv meget og jeg har nogle bøger jeg vil anbefale
jer at læse. Jeg har kun beskrevet mine favoritter, så i bliver ikke
skuffede.