Forbrugerne elsker dem og virksomhederne hader dem.
Prissammenligningssite har levet side om side med de virksomheder som de har nappet data fra.
Men det ser ud til at der nu er sat en krig igang og det bliver super spændende at følge.
For det handler om magt og det handler om hvem der ejer kunderne og det er to ret vigtige faktorer 🙂

Dbh Martin

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (9 lyttere har afgivet deres stemme)
Loading...

Folk der læste denne, læste også

  • John Nielsen 1. februar 2011 at 15:02

    Hej Martin.

    Jeg forudsiger, at ejendomsmæglerne vil gøre, som de gjorde, da den trykte “Ejendomsavisen” og de andre trykte medier skruede prisskruen for annoncer en tak for højt op.
    De startede deres egen version af samme type medie, kaldet “Boligmarkedet”. Hvis Boliga får for stor succes, kan de store ejendomsmæglerkæder med deres enorme samlede markedsandel lave deres egen prissammenligningsside.
    De er som sådan allerede gået igang. Du vil på flere af de store ejendomsmæglerkæders hjemmesider kunne se, at de begynder at markedsføre hinandens huse. Og Boligmarkedet er allerede så småt kommet online i e-papers form på boligm.dk

    Din ejendomsmægler, Home, er dog ikke med i de andre stores fællesskab. Nogen kunne finde på at sige, at de ikke kunne få lov at få stor nok indflydelse i “de stores fællesskab”, så de valgte at gå solo.

    De bliver helt sikkert spændende at se, hvad der kommer til at ske.

    Dbh. John

  • Thomas Justesen 1. februar 2011 at 15:03

    Jeg tror at hjemmesider som Boliga og Expedia vinder, fordi kunderne er helt vilde med at benytte denne type service til hurtigt og nemt at finde det produkt, som passer til deres behov. Kampen lige nu handler jo meget om, hvor mange penge er virksomhederne klar til at betale for denne service hos f.eks. Expedia.

  • Kevin Simper 1. februar 2011 at 15:19

    Hej Martin

    Jeg forestiller mig at der kommer nogle andre på markede, hvis alle forlader Expedia, som kommer med rimelig betingelser til afbetaling.

    Brugerne er jo sådan set ligeglad med hvor de skal søge. De vil bare gerne slippe for at gå ind på hver eneste flyselskab for at se deres pris.

    Så hvis ikke America Airlines er med i Expedia, så bruger man bare en søgemaskine, hvor America Airlines ér med i.

  • Tweets that mention Boliga, Expedia m.m. er i krig, hvem vinder? | Thorborgs Talkshow -- Topsy.com 1. februar 2011 at 17:14

    […] This post was mentioned on Twitter by Martin Thorborg, Nikolaj Bomann Mertz. Nikolaj Bomann Mertz said: RT @thorborg: Thorborgs Talkshow: : Boliga, Expedia m.m. er i krig, hvem vinder? http://www.thorborg.dk/boliga-expedia-i-krig.html […]

  • Magnus Høegh 2. februar 2011 at 03:43

    Til John Nielsen

    Ejendomsmæglerne har jo selv forsøgt at skabe deres egen portal: http://www.boligsiden.dk – Og der er brugt store summer på sitet, men det har fortsat ikke taget voldsomt mange besøgende fra Boliga.

  • Heidi Kjær 2. februar 2011 at 04:24

    Boligsiden.dk som er lavet af ejendomsmæglernes brancheforening (tror jeg) er meget mere brugervenlig og overskuelig end Boliga efter min mening. Det skulle ikke undre mig om de vinder over Boliga i længden! Men det er da dejligt som forbruger at Boliga.dk har presset mæglerne til at lave deres egen prissammenligningsside – det giver jo forbrugerne næsten fuld viden om priserne.
    Jeg tror også det giver de små nye mæglere en meget større magt, fordi de jo ligger side om side med f.eks. Home’s boliger. Da vi skulle sælge vores lejlighed hentede vi bare nogle tilbud ind fra 3-4 forskellige mindre ejendomsmæglere og fik et knaldgodt tilbud – velvidende at annoncen ville ligge på nettet(boligsiden.dk) sammen med Home’s annoncer som folk har betalt det 4-dobbelte for!
    Folk vælger dog stadigvæk de store kendte mæglere, fordi de føler de kender “brandet” og det giver dem vel en form for tryghed.
    Der er er ingen tvivl om at de store ejendomsmæglere ikke kan hive ligeså store beløb hjem i kassen, som de engang kunne, og jeg tror man vil se en udvikling hvor markedsandelene bliver mere ligeligt fordelt mellem mange mellemstore mæglere.

  • Allan Pedersen 2. februar 2011 at 05:06

    Det er fint hvis sælgers sagsomkostninger bliver reduceret.
    Men efter min mening, er netop de Danske ejendomsmæglere et voldsom betændt og rigtig skidt udgangspunkt for denne debat.
    Ejendomsmæglerne ejes og drives/styres stort set kun af bankerne – der også har opkøbt kreditforeningerne, pantebrevsselskaberne, forsikringsselskaberne, (politikerne?) retten til at skrive skøder etc. etc.
    Her er et område, hvor alt konkurrencen stort set er sat HELT ud af spillet!
    Tænk på Rådgivningsdebatten her på Amino om bankrådgivere – de “rådgiver” også om huskøb/salg, livsforsikringer, investeringer etc.
    Som tidligere mangeårig selvstændig ejendomsmægler (også uahængig i en kort årrække), kan jeg bekræfte, at bankerne ofte truer/tvinger/lokker sælgere/købere til at handle bolig hos bankens egen mægler, og dermed direkte styrer den danske ejendomshandel.
    Jeg har tidligere kaldt dette fænomen for: “Århundredets største pirateri” – for man må give bankerne “ros” for, at det er lykkes dem at tage magten- stort set uden sværdslag…
    Så når bankrådgiverne engang i fremtiden er flyttet ud af bankerne som uafhængige, bør de følges af ejendomsmæglerne – for så er der igen mulighed for at “shoppe” finansiering, forsikring, investering og ikke mindst omkostninger ved salg af bolig – herunder annoncering!
    Husk der annonceres normalt ikke for købers skyld, men for at skaffe sælgere… (De fleste købere ved jo godt hvor man kan finde oplysninger i dag…)
    Men uanset hvad – så er det rigtig godt med konkurrence – også med sammenligninger af omkostninger (gebyrer, provisioner, annoncer etc….)

    I øvrigt stor tak for et godt Amino forum – det kan varmt anbefales, for stort set alle samfundsinteresserede, at følge med herinde… 😉

  • Michael 2. februar 2011 at 06:20

    Jeg tror der kommer en overordnet prissammenligningstjeneste hvor firmaerne kan uploade deres priser og ydelser og som fungerer på samme måde som Google med SEO og betaling pr. klik.
    Problemet med Expedia m.fl. er at firmaerne føler at de mister kontrollen. Ved selv at have indflydelse på resultaterne gennem egen indsats udover blot at ranke på prisen alene, vil det givetvis tiltrække firmaerne.
    Det har jeg ihverfald satset på 🙂

  • Daniel Graversen 2. februar 2011 at 06:45

    Hej,
    Er der ikke nogle forretnignsmodeller hvor det kan lade sig gøre. Inden for brugt bils markedet har det været i årevis med DBA og bilbasen.dk og hvad de nu ellers hedder.
    Forskellen er vel her at der ikke er nogle leverandører der har 30% af markedet og derfor bliver nød til at reklarmere i gennem den måde.

    Daniel

  • Torben Rudgaard 2. februar 2011 at 07:00

    For mig er det rimeligt simpelt… jeg GIDER ikke besøge 9 websites for at finde den billigeste fly-rejse eller den billigste lejlighed. Hvis American Airlines ikke er på Expedia, well så kommer de bare ikke med i betragtning når jeg køber billet. Hvis Home’s huse ikke har billeder på Boliga, well så blir det næppe dem jeg vil købe ELLER bruge når jeg skal sælge.

    Jeg er fucking forbruger! – og hvis I vil ha mine penge så blir det på MINE betingelser, ikke jeres!

    Tænk hvis AA ku bruge tiden på at rette op på deres rædselsfulde service og lappe hullerne i deres sæder istedet for at prøve at lave websites (som de iøvrigt er rigtig dårlige til også) – Og Home? Hvorfor ikke fokuserer og blive de BEDSTE til at sælge boliger og gi køber/sælger den hurtigste og mest fantastiske service? Hvorfor skal de lege web-eksperter når vi har sites som Boliga?

  • Michael Dalsager 2. februar 2011 at 08:58

    Hermed et indlæg fra homes hovedkontor. I den aktuelle debat vil vi gerne rette nogle misforståelse om home og boligsiden:

    Boligsiden.dk ER ejendomsmæglernes officielle portal. Boligsiden er drevet som et selvstændigt a/s, og portalen er ejet af ejendomsmæglerkæderne i fællesskab – herunder også home. Så jo, home er en del ”af de andres store fællesskab”.

    De enkelte home-forretninger har også mulighed for at annoncere avisen ”Boligmarkedet”. Nogle gør det, andre udgiver egne aviser, ’home nyt’.

    Boligsiden.dk viser alle emner til salg hos en ejendomsmægler, og siden modtager boligemnerne fra mæglerne. Hvis boligen ikke er til salg hos en mægler, bliver den ikke vist på boligsiden.dk. Boligsiden.dk var i øvrigt på banen flere år før boliga.dk – allerede i 1999.

    Tilsvarende viser home også alle boligemner, der er til salg hos andre mæglere. Så jo, vi viser allerede konkurrenternes boliger. Det har vi gjort siden efteråret 2008. Faktisk udvekslede home og Nybolig/Estate længe før dette også boliger på frivillig basis.

    Boligsiden.dk står for omtrent dobbelt så meget henvisningstrafik til home.dk som boliga.dk. Så boligsiden.dk er den klart vigtigste eksponering for boligsælgerne hos home.

    Angående priser på ejendomsmæglerydelser kan man spørge, om pris og kvalitet hænger sammen på boligmarkedet?

    Ja, hvis man skal tro boligøkonom Morten Skak ifølge Berlingske-artikel: http://www.dinepenge.dk/bolig/kaempe-forskel-paa-salgstider-hos-maeglere

    Lignende undersøgelse – i øvrigt foretaget af boliga for Tænk Penge – viser, at de store ejendomskæder er langt mere salgseffektive: http://home.dk/bolignyt/flere-artikler/januar-2011/home-den-absolutte-duks

    Opgørelsen fra Tænk Penge findes her: http://www.taenk.dk/penge/bolig/maegler/danmarkskort/

    Fortsat god debatlyst 🙂

    Vh Michael Dalsager, homes kommunikationsafdeling

  • Klaus 2. februar 2011 at 15:53

    Jeg har hørt 1 minut af talkshowet, og han ved ikke hvad han snakker om. Expedia er ikke en søgemaskine som momondo eller travelmarket.dk, viviro mv. Expedia sælger billetter, det er et rejseselskab. Expedia har meget ikke ret tit den bedste billet til prisen. Men som så mange gange før, tror forbrugeren det og her også Thorborg. Prøv lige at lave lidt research!!

  • Thorborg 2. februar 2011 at 18:46

    @klaus, havde du brugt mere end 1 min. så havde du fundet ud af at det er 100% ligegyldigt i forbindelse med problematikken. Så hør det hele og så kan du efterfølgende debattere begavet…

    Dbh Martin

  • CR 3. februar 2011 at 04:20

    Synes egentlig heller ikke boligsiden.dk er et udpræget dårligt site, der er dog en ting de ikke besidder, nemlig uafhængighed, de beslutninger der træffes for et site som er eget og drevet af mæglernes egen organisation, vil udelukkende tjene mæglerene, ifald de ikke bliver udfordret af andre.

    Og ja, boligsiden har eksisteret længere end boliga.dk. Jeg tror dog at vi kan takke boliga.dk, og sikkert også andre boligsites, for at mæglernes fælles site med tiden er blevet mere anvendeligt og gennemsigtigt. Senest så vi mæglernes egen organisation stritte kraftigt imod offentliggørelse af salgspriser og herunder udtale at det var til stor skade for deres kunder. Hvor de så ugen senere selv frigav informationerne.

    Pointen er, hvis den ikke allerede er klar, at der skal konkurrence til for at rykke på mastodonterne, det er vigtigt at de ikke får frit råderum til at manipulere markedet. Så fedt at nogen tager kampen op, tror fremtiden vil byde på masser af nye prissammenlignings tjenester, der er masser af områder at tage fat på. Ellers en udmærket problematik.

  • Klaus 3. februar 2011 at 14:45

    Fair nok, jeg skulle have set hele indslaget, det har jeg nu.

    Min konklusion er stadig den samme. Hele grundlaget for emnet bygger på en forkert opfattelse.

    Nedenfor er min udlægning af Expedias forretningsmodel, som må siges at være langt væk det Thorborg beskriver, og dermed er afsættet for denne blok helt forkert.

    Expedia bygger ikke på affiliate marketing, som andre søgemaskiner, da Expedia ikke er en søgemaskine.
    Expedia er et rejsebureau, som for eksempel TUI, Spies eller Supersaver. Der hvor Expedia skiller sig ud er at det er verdens største online rejsebureau.
    Expedia sælger American Airlines billetter, og de skal selv bestemme prisen på disse. Der vil sige de køber billetterne af American Airlines. Og modtager ikke en provision som du siger i indslaget. Hvorfor vil American Airlines så ikke have at de sælger deres billetter? Det er faktisk ret simpelt, Expedia sælger billetten billigere end American Airlines gør på deres hjemmeside. Derfor er der for forbrugeren ikke nogen grund til at gå direkte på American Airlines webside for at købe en billet. Expedia taber faktisk penge på at sælge en American Airlines billet. Expedia tjener på tilkøbene, især hotel, men også biludlejning mv.
    Hvis man virkelig vi finde den billigste billet skal man bruge en rejsesøgemaskine, da der er masser af online rejsebureauer der gør præcis det samme som Expedia.

  • Thorborg 3. februar 2011 at 14:51

    Om man køber billetterne og sælger dem videre, eller som andre gør, bare får en komission er bedøvende ligegyldigt.
    Min pointe er at den slags services får en endog meget stor magt og at der lige nu er en stor kamp om hvem der skal have magten.
    Så jeg er ked af at sige det, men det er fuldstændigt ligegyldigt om det er den ene eller anden måde de services tjener pengene.

    Men du har ret i at jeg forklarede mig forkert, men det hænger sammen med at det er sagen uvedkommende 🙂

    Dbh Martin

  • Kim Kampp 4. februar 2011 at 06:45

    Hej

    Udemærket debat – og meget aktuel nu og i fremtiden. Man kan jo som forbruger bliver helt ør af forskellige prissammenligningssider og konkurrencen synes flyttet derover i stedet for den eller dem der i sidste ende leverer det endelig produkt. Men gennemsigtighed på markedet er kommet for at blive og tak skæbne for det. Selvom det som nævnt i ovenstående kan have en dobbelt betydning af, hvad der er mest gennemsigtigt i de forskellige prisammenligningssider. Forvirret – jeg selv nogen gange ja.

    I sidste ende handler det om værdi – hvis man ikke kan tilføre kunden andet værdi en blot en pris, vil ens forretning være meget sårbar og heri mener jeg også løsningen skal findes

    Tak for et godt indlæg / podcast
    dbh.
    kim

  • Kristoffer Hjerrild 6. februar 2011 at 19:44

    Fedt indlæg Martin. Jeg takker 🙂

  • Martin H. 13. februar 2011 at 08:39

    Tak for gode inputs.

    Jeg har selv lige købt hus – og jeg brugte i højeste grad boliga.dk fremfor andre sider.

    Ejendomsmæglernes egen side er blevet mere brugervenlig – men er stadig langt fra så god som boliga.dk.
    Dels er det lettere at sammenligne salgspriser og udbudspriser på boliga, og følge en uafhængig boligdebat blandt brugerne etc. på boligdebatten.dk
    Boligsiden.dk taber i længden på troværdigheden – det er mit bud. Det er jo ikke en uafhængig portal – men den repræsenterer sælgers interesser.
    Som køber ønsker jeg mig den mest uafhængige og kritiske information, og her vinder boliga.dk klart.

  • solbriller 17. februar 2011 at 12:34

    Sådanne sites er kun gode for firmaer, som fokusere på lave priser!
    For hva skulle man ellers benytte dem til? Eneste faktor som forbrugeren kigger på er prisen.
    Derfor er det vel logik, at selskaber med en højere pris og tilsvarende bedre service, ingen interesse har i prissammenligninger. For grundlaget for sammenligningen er forkert.
    En Fiat og en Porsche vil heller aldrig koste det samme, og derfor vil Porsche ik have nogen som helst fidus ud af, at være på et prissammenligningssite…

    Jeg tror flere og flere vil forlade disse sammenligningssites, og så vil det til sidst kun være discountselskaberme, som kæmper om pladserne!

  • Martin H. 17. februar 2011 at 12:55

    >>>>>>>>>>>>>>>>>>>
    solbriller Says:
    februar 17th, 2011 at 12:34
    Sådanne sites er kun gode for firmaer, som fokuserer på lave priser!
    >>>>>>>>>>>
    Prissammenligning er ikke kun for discount. Så bare på hotel-værelser.
    De største er:
    booking.com
    hotels.com
    Venere.com
    Expedia.com
    osv.

    Selv de mest luksuriøse hoteller er med. Men de sælger kun få udvalgte værelser til den lave pris – for at konkurrere med de andre hoteller på prissammenligningssitet om prisen i forhold til stjerner og andre kunders anmeldelser, samt kvalitet.
    Folk som ikke bestiller på prissammenligning-portaler må betaler fuld eller listeprisen, medmindre de har andre rabataftaler.
    Læs evt. mere her.
    http://www.tysk.dk/blog/billige-hotelpriser-tyskland-ostrig-schweiz-196.html

    martin

  • Skriv en kommentar